1803: Efter De Forenede Amerikanske Stater havde købt et gigantisk landområde af Frankrig (The Louisiana Purchase i 1803), beslutter præsident Thomas Jefferson, at sende en ekspedition af sted, for at undersøge den 2,147,000 km2 store nyerhvervelse. Som leder af ekspeditionen vælger han Kaptajnen Meriwether Lewis, der udover at være en kompetent vildmarksmand er præsidentens personlige ven.

Meriwether, i samråd med Jefferson og en række udvalgte videnskabsmænd, planlægger ekspeditionen som navngives ”Corps of Discovery”. Kongressen bevilger 2500 dollars til foretagende, hvilket ikke engang i 1803 var særligt mange penge for en 2-3årig ekspedition. Som medhjælper udvælger Lewis han sin kammerat fra militæret: William Clark.

31. august 1803 påbegynder Lewis sin opdagelsesrejse, støttet af en 9 mand stor gruppe af hjælpere. De udskiber fra Pittsburg og følger Ohiofloden mod Clarksville, Indiana, hvor Clarke støder til gruppen. Herfra går turen med St. Louis og derfra videre nordpå ind i ukendt territorium.

Efter utallige eventyr og hårde prøvelser, når Corps of Discovery kontinentets stillehavskyst i november 1805, hvorefter de vender snuden hjemad. Hjemturen går hurtigere, men mangler hverken oplevelser, fare, eller eventyr. 23. september 1806 sejler de ind i St. Louis efter 2 år og 4 måneder.

Under ekspeditionen arbejder Lewis og Clarke utrætteligt på, at beskrive det nye landområdes naturrigdom af flora og fauna. Deres rejse bringer dem længere væk end nogen anden europæer og de møder indianerstammer, der aldrig har haft kontakt med hvide mennesker. Desuden udfylder de kortenes blanke områder, efterhånden som de når vestpå. Turen betegnes gerne som en af historiens største opdagelsesrejser og der kan ikke være tvivl om, at det også er en af de mest vellykkede. De mister kun en enkelt ekspeditionsdeltager, til en akut blindtarmsbetændelse, og når hjem med et bugnende udvalg af naturalier fra de fjerne egne, samt en logbog der betegnes som den mest fyldestgørende helt indtil 1900tallet.

Lewis and Clark på vej op ad Lower Columbia

1888: Den legendariske massemorder Jack the Ripper myrder sit første offer; den prostituerede Mary Ann Nichols. I løbet af den næste 3 år myrdes 11 kvinder i Londons belastede Whitechapel område. Senere har forskere i historien identificeret yderligere 7 mord, der også menes at være begået af Jack the Ripper.

Tilnavnet Jack the Ripper stammer fra en brev politiet modtog. I brevet latterliggøres politiets indsats af en person der underskriver sig ”Jack the Ripper”. Brevskriveren lover ydermere, at skære øret af sit næste offer. Da dette faktisk sker, formoder politiet, at brevskriveren og morderen er en og samme person. Politiet modtager yderligere 2 breve fra morderen, men har ikke held til at finde ham. Der er stadig delte meninger om brevenes ægthed i de kredse der forsker i sagen. Mordene stopper med Frances Coles, der myrdes i februar 1891. Herefter lukkes sagen, selvom yderligere 7 mord i dag forbindes med Jack the Ripper. Morderen selv pågribes aldrig, ligesom hans identitet forbliver et mysterium.

Sagen om Jack the Ripper bliver en af historiens største kriminalgåder og danner grundlag for utallige film og bøger. Der er stadig folk der på meget højt plan forsker i mysteriet, men selv med moderne DNA analyser og psykologisk profilering står man grundlæggende stadig på bar bund.

The Illustrated London News opfordrer til overvågenhed i 1888

1897: Thomas Edison tager patent på Kinetoscopet, der er verdens første filmfremviser. Som altid med Edison, så er det en anden der egentlig står bag opfindelsen. Den Engelske fotograf Eadweard J. Muybridge havde arbejdet med fotografi i vesten siden 1860erne og havde i 1877 bevist, at en række fotografier vist i hurtig rækkefølge, giver tilskueren en fornemmelse af bevægelse i billederne. Han var berømt for at løse en gåde, hvor en rig hesteejer udlovede en dusør, til den der kunne besvare spørgsmålet om hvorvidt en hest har alle fire hove i luften samtidigt under galop. Muybridge fotograferede en galoperende hest med en række kameraer og viste derefter billederne i hurtig rækkefølge, svaret var: det har den.

Edisons arbejde med Kinescopet begyndte i starten af 1890erne, hvor han satte sin medhjælper William Dickson på projektet, efter at have set en fremvisning af Moybridges billedsystem, der nu var udviklet til en teknologi han kaldte et zoopraxiscope. Uanset hvem der opfandt teknologien, så blev filmfremvisning en kolossal succes, der stadig underholder millioner og tjener endnu flere millioner til filmindustrien.

Muybridges galoperende hest

Edisons Kinetoscope - man kigger ned foroven

Tags: corps of discovery, Eadweard J. Muybridge, Jack the Ripper, Kinescope, kriminalitet, lewis and clarke, Louisiana Purchase, opdagelsesrejse, Thomas Edison, zoopraxiscope

Ligesom der fandtes en Russisk udgave af den Fransk/Britiske Concord (Tupolev Tu-144), så gik de Russiske flydesignbureauer også med drømme om en konkurrent til Boeings Jumbo Jet. Det var Sukhoi der kom tættest på opfyldelsen af denne drøm.

I begyndelsen af 1990erne påbegyndte de designarbejdet på KR-860 (Kryl’ya Rossii, eller Wings of Russia). Et dobbeltdækker wide-body fly af typen vi i dag kalder Superjumbo. KR-860 skulle have en payload på 300 ton, hvilket kan oversættes til mellem 860 og 1000 passagerer. Vingerne, der spændte 88m, kunne foldes op; sandsynligvis for at kunne manøvrerer rundt på eksisterende lufthavnsområder.

Det Russiske militær viste interesse for den nye Superjumbo, ligesom den Russiske stat overvejede, at benytte flyet som olietanker for ekstremt fjerntliggende egne, men udviklingsomkostningerne viste, at Sukhoi behøvede en ordrebog på 300 eksemplarer for at tjene penge på Superjumboen. Samtidig viste undersøgelser sidst i 90erne, at verdens luftfartsselskaber muligvis ikke havde brug for mere end et par hundrede fly af Superjumbo-størrelsen. På denne baggrund trak både Sukhoi, McDonnell Douglas og Boeing sig fra udviklingen af denne flytype. Airbus pressede på med deres A380 og blev i 2005 den første flyfabrikant med en flyvende Superjumbo. Der er for tiden ikke andre Superjumboer under udvikling.

Wings of Russia on Moscow apron

KR-860 model med foldede vinger

Muligvis den anden side af modellen ovenover

Sukhoi, where dreams stay grounded

Tags: airbus 380, fly, flyvning, luftfart, sukhoi, superjumbo, teknologi

Historisk set kan man spore flippermaskinens aner helt tilbage til de middelalderlige udendørsspil. Der er måske ikke nogen synlig forbindelse, men man ved, at nogle af de populære spil blev formindsket og flyttet indendørs, så folk kunne spille om vinteren. Der er for eksempel en historisk forbindelse mellem spil som Croquet og Shuffleboard og indendørs spil som Billard og Bobspil. Fællesnævneren er, at man skal opnå points ved at skyde til en kugle/brik.

Det første spil der tilnærmelsesvis minder om en flippermaskine, er det Franske Bagatelle fra 1700tallet, der nærmest er en krydsning mellem billard og flipperspil. Spilleren støder en kugle af sted på en spilleplade, hvor kuglen kan richocherer på en række faste kegler, for til sidst at ramme ned i et hul. Spillet blev utrolig populært i Frankrig og blev fremstillet i utallige variationer. Under den Amerikanske uafhængighedskrig tog Franske soldater med til Amerika, hvor det ligeledes blev populært.

Bagatelle ved solkongens hof

Karikatur af Abraham Lincoln der spiller Bagatelle

Selvom Bagatelle umiddelbart ligner Billard mest, så ser man den historiske forbindelse, efterhånden som Bagatellebordene bliver mindre i løbet af 1800tallet. Det var naturligvis pladsmangel der fik bordene til at skrumpe, for i ”Det Vilde Vest” var spil det mest centrale i en mands liv og jo flere spil en Saloon havde, jo flere mennesker kunne der lokkes ind. Man skal ikke undervurdere hasardspillets rolle i 1800tallets Amerika. Mange emigranter havde aldrig haft penge mellem hænderne før og havde ofte ikke noget fornuftigt, at bruge pengene til. Det var en befolkningsgruppe der på det nærmeste var selvforsynende og de småbeløb der kunne skrabes sammen, havde ikke nogen egentlig økonomisk værdi. Der var simpelthen for lidt til at gøre en forskel.

Vi genkender gerne de berømte pokerspillere fra Hollywoods udgave af det vilde vest, men det var bord og brætspillene der var mest eftertragtede.

Spilreklame fra 1900tallet

I starten af 1930erne kommer de første pinball-maskiner på markedet. Den Amerikanske betegnelse passer bedre på disse tidlige maskiner, da de ikke havde flippere. Maskinerne stod på gulvet og den glasdækkede spilleplade havde et scoringssystem, hvorved spillerne kunne beregne deres points. Der var møntindkast og en affyringsmekanisme for kuglen. Et af de mest populære var ”Ballyhoo”, der var fremstillet af Raymond Maoney, der startede den berømte Bally Manufacturing Corporation.

I løbet af 30erne skete der store ting i flippermaskinens udvikling. Der kom elektriske maskiner, der havde både lys og lyd. Ligesom man startede mesterskaber for sportsgrenens elite. I 1935 introducerer Harry Williams, fra flippergiganten Williams Manufactoring Company, den første anti-tiltmekanisme, så spillerene ikke kan snyde, ved at skubbe til maskinen. Sidst i 30erne begynder de første maskiner med bagplade at dukke op. Her kunne spilleren holde styr på både points og forskellige specials.

Pinball reklame fra 1934

I 1947 kommer så den første rigtige flippermaskine: Humpty Dumpty fra firmaet D. Gottlieb & Co. Nu kunne spilleren redde kuglen fra at ryge ud, ved at bevæge 2 vinger ved spillepladens bund. Denne maskine betegnes som den moderne flippermaskines direkte forfader. Gottlieb & Co var den ledende flippermaskinefabrikant i de næste mange år og deres designhold stod bag mange klassiske flippermaskineelementer, så som ”Drop targets”, ”multiball” og sågar råbet ”I’ve got it!”, når kuglen blev reddet i sidste øjeblik.

Noget af et samlerobjekt - en original Humpty Dumpty

50erne og 60erne var flippermaskinens storhedstid og maskinerne fik konstant nye spilelementer tilføjet. Bally tilføjede deres Zipper Flipper, som kunne bevæge sig langs et spor på banen. Det elektromagnetiske Ball Lock så også dagens lys, ligesom genveje, niveauspilleplader, tunneller, multiplayerfunktion, udløbsstopper og utallige points features blev tilføjet.

Sidst i 70erne begyndte flippermaskinerne at tabe terræn til de nye videospil. I 80erne begyndte de at være sjældne i arkaderne og i 90erne forsvandt de stort set helt. D. Gottlieb & Co producerede deres sidste flippermaskine i 1996. Williams og Bally eksisterer begge endnu, men har solgt deres flippermaskineafdeling til The Pinball Factory, der stadig arbejder med flippermaskiner. Der holdes stadig mesterskaber og andre møder for flippermaskine-enthusiaster, men desværre er flippermaskinen død som kommerciel underholdningsmaskine.

Et bud på flippermaskinen i dette årtusinde

Ekstra trivia: Fra 1940erne til 1976 var flippermaskiner forbudt i New York City og en række andre byer, fordi man anså det som et chancespil og derfor henlagde det under hasardspil. Først da mesteren Roger Sharpe under en retssag i 70erne viste juryen, at han kunne ramme et hvilket som helst område på spillepladen og gennemførte en løbende kommentar under et spil, hvor han mundtligt udpegede hans mål før han ramte, blev forbuddet ophævet.

Tags: bally, flippermaskine, pinball, spil, underholdning, william

Dem af os der samlede Star Wars figurer sidst i 70erne og først i 80erne, kan nok huske, at der var enkelte figurer som ikke fandtes på de danske legetøjshylder. Selvom George Lucas i jagten på profit fik enhver genstand fra filmen produceret som legetøj, så nåede kun godt 10 % til Danmark. Herunder ses en af de absolut mest sjældne figurer fra sortimentet.

Tags: star wars

Da lægen Heinrich Hoffmann i julen 1844 ikke kunne finde en passende bog til sin søn, besluttede han at skrive en selv. Den gode doktor mente, at en børnebog burde være skræmmende på et psykologisk niveau, så han forfattede en række rimene historier, hvori småuartige børn straffes på det grueligste, for en række ting som Hoffmann mente de burde have holdt sig fra. Hoffmanns voksne venner syntes bogen var alle tiders og fik ham overtalt, til at udgive den under titlen: Lustige Geschichten und drollige Bilder mit 15 schön kolorierten Tafeln für Kinder von 3-6 Jahren. Den var lidt af en mundfuld, selv efter tysk standard og den solgte ikke videre godt. Muligvis fordi potentielle købere havde problemer med at huske titlen. I 1958 tager Hoffmann derfor springet og udgiver den under navnet: Struwwelpeter.

Bogen udkommer første gang på Dansk i 1847 under titlen “Vær lydig eller lystige Historier og moersomme Billeder”. Da Tyskerne ændre titlen, følger Danmark trop og navngiver den efter en uhyggelig julemandsfigur fra en af historierne: Den Store Bastian. Bogen er så populær, at der hurtigt udkommer en række efterligninger, selvom ”Den store Bastian” forbliver en bestseller.

Danskproduceret efterligning af Den Store Bastian

I den Danske udgave møder vi blandt andet Slemme Frederik, der er ond mod dyr. En dag pisker han en hund, der tager til genmægle ved at bide ham i benet, så han må ligge i sengen og spise bitter medicin. Værst var det dog, at hunden tog hans plads ved bordet og spiste hans kage. Moralen må være, at man skal spise sin kage inden man pisker hunde, samt muligvis bære benskinner.

En anden historie fortæller om Kræsne Mads, der er både tyk og fed, men som nægter at spise suppe: Gå jer vej, thi søbemad jeg spiser ej! Over de næste par dage skrumper Mads ind til skind og ben, men suppe vil han altså ikke have. På femtedagen afgår Mads ved døden: den femte dag vor Mads var død, fordi han ingen suppe nød. Igen en klar moral bag historien, som forældre skal man til enhver tid fodre sit afkom med velsmagende retter, ellers risikerer man de dør.

Hvorfor sætter de suppeterrinen på graven?

Der er flere skræmmende historier, som for eksempel bliver en pige der leger med tændstikker brændt levende – sådan kan det jo gå. Ligesom en dreng der sutter tommelfinger, naturligvis får dem klippet af af en forbipasserende skrædder.

Historien der har givet navn til den danske udgave, omhandler en neger på Vesterbro, der bliver drillet af drengene Ludvig, Morten og Jeppe.

På Vesterbro en neger gik,
fornam på issen solens stik,
så slog han op sin paraply,
for under den at søge ly.
Nu Ludvig kom med flag i hånd,
og Morten med sit tøndebånd,
og Jeppe — ej at tale om —
han med sin kringle også kom.
De lo og råbte alle tre:
„Nej, vil man blot den sorte se!”
Så drev de med den stakkel gæk,
fordi han var så sort som blæk.

Den Store Bastian bliver stik tosset og fanger de 3 drenge, som han efterfølgende dypper i blæk. Vi lærer nogle dejlige danske ord og vendinger, som jeg for fremtiden vil benytte i daglig tale.

Vred blev den store Bastian
og da han karl var for sin hat,
han fik dem i kardusen fat.

Der er jo noget hjertevarmt ved, at man allerede i 1840ernes Tyskland lærte børn, at racisme er modbydelig. Nu er steampunk.dk jo en upolitisk blog, men jeg kan da afslører, at jeg årligt sender en liste til Bastian, ligesom andre sender lister til julemanden.

Siden Den Store Bastian udkom første gang, har bogen været i konstant oplag og kan stadig findes i enhver velassorteret boghandel. Historierne har været opført på utallige teatre og er i mange europæiske lande en del af børns kulturelle opdragelse. Jeg har om ikke andet måtte sidde gennem flere pinlige fortolkninger i løbet af min skoletid. Desuden er bogen udkommet på utallige sprog og har endda været filmatiseret i hvad der beskrives som ”en psykoseksuel fortolkning”, hvad det så end er.

Tags: bøger, den store bastian, opdragelse, Struwwelpeter

Eftersom vi lige har set på de flyvende biler fra filmen Blade Runner, så burde vi nok lige hoppe tilbage i virkeligheden og se på et par af de flyvende køretøjer, der rent faktisk både har kørt og fløjet.

Ikke overraskende har utallige opfindere forsøgt sig med den flyvende bil, men størstedelen har ikke været mere end en almindelig flyvemaskine med noget der kunne minde om en bil-kabine. Andre havde vinger der kunne klappes sammen, bøjes under, vippes op/ned, eller slet og ret tages af. I mine øjne er der egentlig slet ikke tale om flyvende biler, men måske snarere dårlige udgaver af traditionelle flyvemaskiner. Der var tilmed en del af dem, der slet ikke kunne flyve.

Vi skal tilbage til 50erne, for at finde noget der ligner flyvende biler af Spinner typen. Jeg vil med det samme tilføje, at dette udpluk ikke er fyldestgørende, for der er virkelig gjort mange forsøg. Jeg har udvalgt nogle stykker, simpelthen fordi det er dem der ligner min ide om en flyvende bil mest. Jeg har heller ikke medtaget ret mange af de nyere fartøjer.

I 1954 arbejdede Avro Canada på et projekt navngivet ”Project Y2: Flat Vertical Take-Off Supersonic Gyroplane”. Et projekt der har opnået noget nær kultstatus hos UFO enthusiaster, der fejlagtigt tror, at fartøjet anvender anti-tyngdekraftteknologi stjålet fra nedstyrtede rumskibe, eller fra Tyske videnskabsmænd, der vist skulle have gjort noget tilsvarende. Selvom VZ-9V Avrocar var fremstillet for US Air Force i største hemmelighed, var den dog ganske jordisk. Fartøjet fløj første gang sidst i 50erne og det var meningen, at den skulle være prototypen for en ny type avanceret jagerfly, men skuffende resultater fik dem på andre tanker. Avrocar var estimeret til en tophastighed på 480mk/t, men opnåede aldrig mere end 56km/t. Ligesom operationshøjden viste sig, at være en del lavere end lovet: 1m mod 3000m. Projektet lukkede endeligt i 1961.

Et af de mest kølige luftfartøjer nogensinde

VZ-9V Avrocar i maximum arbejdshøjde

I 1957 udsender U.S. Army Transportation Research Command en forsørgelse efter en prototype på et utility fartøj, der kan starte og lande lodret. Fartøjet er tiltænkt en rolle som observationsplatform, forbindelsesfartøj og almindelige kampopgaver, så det var en ret bred pensel der blev malet med. Chrysler fremstiller på denne opfordring et fartøj kaldet Model VZ-6CH. Et badekarformet apparat der løftes og drives af 2 indkapslede propeller på over 2m i diameter. Propellerne var drevet af en 360hk Lycoming stempelmotor. Fartøjet så lovende ud så længe det var tøjret i Chryslers testanlæg, men på første frie tur styrtede det ned og smadrede – det er ikke nemt at lave flyvende biler.

Chrysler VZ-6-CH Flying Deathwish

Naturligvis ville Ford, der som vi så for nylig barslede med intet minder end en atomdrevet bil, ikke stå tilbage for Chrysler. I 1958 byggede de konceptbilen Volante, der byggede på samme teknik som Chryslers flyvende badekar. Ligesom med Atombilen, så kom Volante aldrig længere end model-stadiet. Hvis man nu krydsede Volante med den atomdrevne Nucleon, så har man muligvis skabt verdens farligste fartøj – næsten synd de ikke prøvede.

Endnu en Ford der blev i drømmeland

Ud fra samme US Army specifikation som Chrysler, byggede Curtiss-Wright deres VZ-7AP. Den lignede dog langt mindre bil end Chryslers (der jo også er bilfabrikant). Til gengæld kunne den faktisk flyve. VZ-7AP var drevet af en 425hk Turbomeca turboshaft motor, der var forbundet til 4 indkapslede propeller. Disse indkapslinger blev dog fjernet under testflyvning, for at bringe vægten ned. Da de første småproblemer var ordnet, så fløj fartøjet ganske udmærket og med en tophastighed på små 75km/t. Den var i stand til at flyve i højder op til cirka 70m, men var mest effektiv ved højder under 10m. Selvom VZ-7Ap faktisk var ganske vellykket, så afbrød US Army projektet i 1960.

Tungen lige i munden og gassen frem...

Den mest succesfulde af de fremstillede prototyper kom fra firmaet Piasecki Aircraft Corporation og gik under navnet VZ-8P, eller AirGeep blandt venner. Piasecki havde uden større succes produceret et antal helikopter modeller, men grundet interne stridigheder, var de aldrig rigtigt slået igennem. AirGeep var grundlæggende bygget efter samme principper som Chryslers model, men den var en hel del mere anvendelig. Med 85km/t og en operationshøjde på max 3000 fod, var det klart den bedste af konkurrencens deltagere, men som sagt afbrød US Army projektet i starten af 60erne, da de fandt teknologien ikke passede til tidens krigsførelse. AirGeep fik dog en chance mere, da US Navy i 1961 startede et tilsvarende projekt. Dette projekt stoppede dog allerede i 1962 og så var det slut for den flyvende jeep.

Piasecki AirGeep med glad pilot

AirGeep med en 106mm Dysekanon - too cool!

Efter US Navy havde opgivet ideen om den flyvende jeep gik der en del år inden man seriøst forsøgte, at lave en ny udgave, men i dag er der mange firmaer der arbejder på en flyvende bil. En af de mere interessante er Gizio G440 der dog stadig er på udviklingsstadiet – måske forbliver den der. En anden mulig Spinner er Moller M400 Skycar, der i det mindste har fløjet.

Gizio G440 flyver fint på reklametegningerne

Tags: Avrocar, chrysler, flyvende bil, ford volante, Gizio G440, Moller M400 Skycar, Piasecki, US Air Force, US army

Det er sjovt, når man indimellem støder på meget tidlige udgaver af teknologi, som man egentlig gik og troede var opfundet langt senere. For nylig blev jeg klar over, at faxmaskinen faktisk var en forholdsvis gammel opfindelse. Faktisk drev italieneren Giovanni Caselli en kommerciel telefax mellem Paris og Lyon godt 11 år før man opfandt en brugbar telefon.

Casellis faxmaskine byggede på tidligere arbejde udført af Skotten Alexander Bain i starten af 1840erne. Denne maskine blev kaldt en Facsimile maskine og kunne, med en snedigt system af urværk og penduler, transmitterer en tegning mellem to Facsimile stationer. Desværre for Bain, så ansøgte han ikke om patent før 1850, hvor han opdagede, at Frederick Bakewell havde patenteret en ”Image telegraph” 2 år tidligere.

Alexander Bain forbedrede Facsimile maskine fra 1850

Giovanni Casellis opfindelse var dog en kraftig forbedring af både Bains og Bakewells opfindelser. Hans største bidrag til faxen var synkroniseringen af de urværk der fik senderen og modtageren til at arbejde sammen. Afsenderen skrev sin besked med ikke-ledende blæk på et stykke sølvpapir, hvorefter en ”læsepind” kørte over sølvpapiret gentagende gange og målte hvor der var blæk. Modtageren havde en elektrisk ”tegnepind” der påførte blåt blæk linje for linje, der hvor afsenderes gav signal. Maskinen var forbløffende præcis for dens tidsalder. Det skal måske tilføjes, at pantelegraphen, som Casellis maskine hed, var 3m høj.

Det var selveste Napoleon der bragte Det var selveste Napoleon der bragte pantelegraphen og dens opfinder til Frankrig, hvor han sponsorerede en pantelegraphisk forbindelse mellem Paris og Lyon i 1865 – Alexander Graham Bell fik patent på telefonen i 1876. Pantelegraphen var i brug indtil 1870, hvor den Franske regering af ukendte årsager nedlagde forbindelsen.

Giovanni Casellis opfindelse - Pantelegraphen

Pantelegraph billede fra 1861

Det næste større skridt i faxens historie, kom fra Tyskeren Arthur Korn, der omkring 1900 opfandt en maskine han kaldte Bildtelegraph. Denne maskine var meget udbredt i Europa helt frem til anden verdenskrig. Bildtelegraphens største konkurrent var Édouard Berlins Bérlinographe, der i 20erne forbedredes til radiobrug. Det var nu muligt at sende skrift, tegninger, eller billeder over æterens bølger.

I 1930 kom Rudolf Hells Hellschreibner på markedet og overtog stort set alle tidligere faxmaskiners opgaver. HellSchreibner-maskinen kunne dog kun sende tekst, men det gjorde den til gengæld langt hurtigere end tidligere maskiner. Yderligere havde den et pixel system, der minder lidt om morsekode: et signal afsatte et sort mærke på den strimmel modtageren skrev på. HellSchreibner-maskinen havde en hastighed på 122,5 baud, så der var ikke tale om bredbånd.

Édouard Berlin med sin Bérlinographe omkring 1920

På den anden side af Atlanten, havde industrien også øjnene op for faxmaskinens herligheder og der blev satset seriøst på forbedringer. I Amerika sendte AT&T deres første farvefax i 1924 og samme år sendtes det første billede over Atlanten med en Radiofax. Disse amerikanske maskiner er forfædre til vore dages faxmaskiner.

I løbet af anden verdenskrig satte behovet for militær kommunikation udviklingen kraftigt i vejret. I slutningen af 40erne var faxmaskinen som vi kender den egentlig allerede på markedet. Forbedringer er der jo altid plads til, så efterhånden som elektronikken udvikledes, så blev ny teknologi inkorporeret i faxmaskinen. I 70erne kom maskiner til det almindelige telefonnet på markedet og herefter begyndte de at indfinde sig på alverdens kontorer. I dag har email overtaget de fleste af faxens funktioner, men de er stadig at finde i mange kontorlandskaber.

Amerikansk Kortbølge radiofax til billedoverførelse - 1935

Læser fra en tidlig farvefax - 1947

Tags: fax, Historie, opfindelse, radio, teknologi

I 1944 under de allieredes fremrykning gennem Italien, går Vesuv vulkanen i udbrud og et besætningsmedlem fra en B-25 bombemaskine fanger dette dramatiske billede. Ikke engang den kombinerede bombelast fra hele 321st Bombardment Group kunne hamle op med de kræfter.

Your bombs are insignificant

Tags: anden verdenskrig, fly, italien, militærfly, vulkan