Omkring 1900 havde de fleste større byer en filial af kæden Schous Sæbehus. Det var en tid, hvor personlig hygiejne lige var blevet opfundet og som navnet antyder var butikken noget med sæbe og personlig pleje: Halex tandbørster, Perletand Tandpasta, hårpomade, ILKA Barbersæbe, læbestift, pudderkvaste, kamme, hårnet, vaskepulver, opvaskebørster, perlekæder og håndtasker. En ganske besynderlig blanding, der faktisk minder lidt om de såkaldt etniske butikker man kan finde en del af på Nørrebro.
Det var fabrikant Laurits Schou der stod bag de populære sæbehuse og de skød op som svampe i løbet af det første kvarte århundrede. I 1927 var der ikke mindre end 846 filialer rundt omkring i landet. I de mindre byer åbnede Laurits Schou sine butikker under navnet Tatol.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke kan huske Schous sæbehus, men i 70erne havde min morfar en Tatol-butik ude på den jyske hede, med det mest bemærkelsesværdige vareudvalg. Det tætteste man kommer den slags butikker, er nok nutidens Matas, men Tatol var ofte langt mere end det. De havde næsten karakter af mikroskopiske varehuse.
En Tatol var gerne opdelt i en kolonialafdeling og en afdeling for stort set alt andet. Kolonialvarerne var ting som kaffe (Tatol-kaffe), sukker, mel og forskellige former for langtidshold mad. Desuden havde Tatol gerne tobaksvare og lidt slik, men ikke drikkevare og aviser – det hørt købmændene til. Den blandede afdeling kunne, og gjorde ofte, bestå af alt der med rimelighed kunne sælges. Parfume og forskellige plejeprodukter, strømper, bleer, undertøj, ultrabillige engangs-regnsæt, tasker, punge, billigt legetøj, skjorter, skosværte og porcelænsgenstande. Tatol var i ordenes bogstavligste forstand: en blandet landhandel
Butikkerne var ofte meget spartansk indrettet, med en kombineret montre og desk, samt glashylder til parfume og sæbevare. Andre vare var enten udlagt på små reoler, eller udstillet i fabrikantens stativer. Desuden havde Tatol-butikkerne med kaffesalg en kværn, så kunden kunne få friskmalet kaffe – dengang blev kaffen malet på salgsstedet. Min morfar havde også et hvidt metalskab med lås, hvorfra der var udlevering fra apoteket i Karup.
Schous fabrikker og butikskæden gik i likvidation i 1975, men allerede forinden var de små sæbebutikker begyndt at forsvinde fra bybilledet. Supermarkeder og indkøbscentre havde fjernet grundlaget for en butikskæde med et tilfældigt udvalg af vare. Navnet Tatol blev frigivet, så forretningsindehaverne kunne fortsætte med at kalde butikkerne for Tatol – der er stadig nogle få tilbage.
Schous Sæbehus blev opkøbt af det svenske Epa, der kørte virksomheden videre i supermarkedsformat under navnet Schou-Epa – der kendes som S&E i dag.
Tags: butik, Historie, schous sæbehus, tatol












































