I 1972 bragte Hamilton Watch Company det første digitalur på markedet og jublen ville ingen ende tage. Deres oprindelige Pulsar var inspireret af et futuristisk digitalur, som Hamilton selv havde fremstillet til science fiction filmen 2001: A Space Odyssey. De smækre LED ur var i 14 karat guld og der skulle $2100 over disken, før fremtidsrigtige mænd og kvinder virkelig kunne se hvad klokken var slået.

Den del af befolkningen der ikke lige havde en månedsløn til urindkøb, måtte vente endnu 3 år, inden der kom et produkt bedre egnet til deres indkomst. Den nye ur til £24,95 kom fra den engelske elektronikvirksomhed Sinclair Radionics, der senere skulle blive berømte for deres serie af ZX mikrocomputere. De virkelige hardcore elektroniknørder havde naturligvis muligheden for at købe uret som byggesæt til £17,95. Sinclair promoverede deres vidunder med ordene:

If that sounds technical, think of the outcome: a watch with no moving parts, a watch with nothing to go wrong, a watch which gives accuracy never achievable by the most precise mechanical engineering.

Black Watch, som uret hed, viste klokken med flotte røde LED tal, der kunne vise enten timer og minutter, eller minutter og sekunder. Selvom der tydeligvis var tale om et ganske udsøgt design, så var Black Watch ikke en dundrende succes. Elektronikken var hæmmet af elendig batteriteknologi, der medførte ultrakort levetid og en besynderlig form for kronometrisk registrering. Desuden gjorde 70ernes nylonskjorter, med deres kolossale mængder af statisk elektricitet, deres til at den følsomme elektroniks hurtigt brændte sammen. Ingen af de ovenstående problemer blev mindre for de modige selvbyggere.

Knap så imponerende som Hamiltons Pulsar, men et digitalur nevertheless

Indtil videre har jeg ikke set noget brugbart ved Apples iPad, men denne fikse gizmo har delvist ændret min opfattelse: The ICade – iPad Arcade Cabinet.

Den har retro-appeal up the ying-yang og vil se bedårende ud på ethvert nørd-værelse. Kassen koster $150 og man slotter simpelthen bare sin iPad som vist på billeder og vups, så kan man drømme sig tilbage på 80ernes stinkende grillbar – friturelugt skal man dog selv skaffe.

Da Kodaks elektronikingeniør Steven Sasson i 1975 baksede en helt ny form for elektronik sammen, så var der ikke mange andre end ham selv, der virkelig kunne se fremtidsudsigterne for hans opfindelse. Den klodsede boks indeholdt en 0.01 megapixel CCD sensor fra Fairchild Semiconductor og elektronik til at gemme de indsamlede data i en indbygget båndstation – det tog 23 sekunder at optage et billede og det var kun i short og hvid.

Den spæde start på den digitale fotograferings tidsalder, var, de beskedne specifikationer til trods, intet mindre end en teknologisk revolution. I de efterfølgende år voksede Sassons opfindelse fra et videnskabeligt og elektronisk kuriosum, til en high-end gizmo og endeligt til verdens mest udbredte fototeknologi.

Selvom Kodak ikke selv begyndte at sælge digitalkameraer for 2001, så samlede Kodak i årenes løb over 1000 patenter forbundet med digital fotografering og i dag afhænger stort set alle digitale kameraer af disse patenter – nice little earner there Kodak.

Sjovt nok var det Kodaks ledende rolle indenfor gammeldags film, der holdt dem tilbage fra det digitale marked. Man var simpelthen for sløv til at udnytte den teknologiske fordel, der da også har fuldstændigt ødelagt deres analoge filmafdeling – Kodak har skåret over 100.000 arbejdspladser siden 1988. Det er dog lykkedes for dem, at komme godt ind på det digitale marked og i dag stammer 70% af omsætningen fra Sassons opfindelse.

Fremvisningsstation til Sassons fantastiske maskine

I begyndelsen var det intet, eller rettere, i begyndelsen var der kun ren mekanisk underholdning. Den enarmede tyveknægt var tivolis ukronede konge, mens flippermaskinen herskede på landets grillbarer og i biografernes foyerer. Men i USA, dybt nede i nørdernes mørke kældre, rørte et nyt bæst på sig: elektronisk underholdning.

De første elektroniske spil er næppe noget vi genkender som spil i dag, men forgængeren for alle videospil stammer fra fysikeren William Higinbothams forsøg på, at gøre rundvisning i Brookhaven National Laboratory lidt mere spændende. Higinbotham havde en baggrund i kernefysik og havde deltaget i Manhattan-projektet under krigen, så han viste hvordan man laver lidt spas. Higinbotham og hans medhjælper Robert V. Dvorak forbandt to små analogcomputere til et oscilloskop og fremstillede herved verdens første udgave af Pong – de kaldte det Tennis for Two.

Computerspillets åndelige forfader fremvises på Brookhaven National Laboratory i 1958

Skærmen fra Higinbotham tennisspil - nettet er i midten

I 1958 præsenteres spillet ved et åbent hus arrangement og til trods for spillets meget simple konstruktion, så stod gæsterne i timelange køer for at prøve maskinen. Året efter var spillet blevet udbygget med en 17 tommers skærm og en ”kraftknap” på kontrolmekanismen, der styrede spillerens slagkraft. Desuden kunne man nu justerer tyngdekraften, så gæsterne kunne se hvordan det ville være, at spille tennis på andre planeter. Efter arrangementet i 1959 pilles maskinen fra hinanden og Higinbotham fortsætter sit arbejde med atomfysikken. Han udelader at ansøge om patent, fordi han mener ideen er så ligefrem, at enhver umiddelbart kunne få samme ide.

Mange år senere indkaldes Higinbotham som vidne i en retssag mellem Atari og Magnavox, der udfordrer Magnavox’s patent på videospil. Det er håbet, at Higinbothams demonstration af det gamle tennisspil vil vise, at videospillet allerede var opfundet da Magnavox tog patent. Retten finder dog, at Higinbothams spil ikke kan sidestilles med Magnavox videokonsollen og herefter må andre håbefulde konsolfabrikanter betale penge til Magnavox for anvendelse af deres patent.

Ok, jeg ved godt at artiklens omtale af analogcomputere ikke passer med overskriften, men sådan er livet – det er en god overskrift.

2 august 1958 kunne danske radiolyttere for første gang opleve noget helt nyt: Piratradio. Signalet kom fra den lille fiskerbåd Cheeta, der lå for anker nær Hven. Radio Mercur, som stationen hed, var intet mindre end verdens første skibsbaserede kommercielle radiostation. Voice of America sendte fra et amerikansk flådefartøj i middelhavet, men stationen var i sagens natur hverken privat, eller kommerciel. Om end Voice of America sikkert har inspireret holdet bag Radio Mercur.

Det lille oprindelige piratradioskib - Cheeta

I grunden handlede det hele om monopoler. Allerede i 20erne havde amatørradiofolk forsøgt sig med en privat station, der sendte fra Ryvangen og konkurrerede med Københavns Radiofonistation og Politikens Radio-Avis. Det hele faldt dog til jorden, da man indførte monopol i 1925 og samtidig grundlagde Statsradiofonien. Statsradiosymfonien havde som sagt monopol på radioudsendelser og deres programudbud faldt ikke i ungdommens smag – Statsradiofonien var, som navnet antyder, statskontrolleret og på tinge var der ikke stemning for Rock & Roll.

Teknikker i radiorummet på Cheeta

Radio Mercur blev hurtig utrolig populær og mændene bag fik mulighed for, at forøge flåden, med den noget mere rummelige Cheeta II, der blev placeret i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. I 1962 blev den oprindelige Cheeta kraftigt beskadiget i en storm og blev efterfølgende bugseret til Københavns havn, hvor myndighederne øjeblikkeligt beslaglagde den. Resolut sejlede man Cheeta II til Øresund, hvor den overtog rollen som radioskib. Cheeta blev i øvrigt solgt til svenskeren Niels-Eric Svensson, der brugte den som radioskib for den svenske piratstation Radio Syd.

Faktisk startede Radio Mercur en sand bølge af skibsbaserede piratradioer i England, Holland, Sverige, Norge, New Zealand og De Forenede Stater. Den længstlevende var den Hollandske Radio Veronica, der sendte uafbrudt i mere end 14 år. Modsat mange af Radio Mercurs kollegaer i skibsradiobranchen, så foregik udsendelserne ikke på selve skibet, men var optaget i Mercurs studie i København og senere transmitteret fra skibet.

MV Cheeta II radioskib for Radio Mercur

Skuespillerinden og senere programleder i DR Hanne Rahlff som pirat

Ordet piratradio leder gerne tankerne hen på noget småt og amatøragtigt, men intet kunne være længere fra sandheden. Radio Mercur var en fuld professionel og kommerciel radiostation, der samtidig tjente mange penge. Deres studie i København huserede jævnligt musikkens største danske navne og havde desuden både nyheder, kulturudsendelser, familieprogrammer og radiohørespil. Radio Mercur havde også deres eget orkester under ledelse af Ib Glindemann.

Ib Glindemann og hans orkester ved Mercur villaen i Gentofte

Det mere rummelige senderum i Cheeta II

I 1959 skifter Statsradiofonien navn til Danmarks radio, dog uden synderlig ændringer i programfladen. Derfor kunne Radio Merkur ufortrødent fortsætte med at lokke danske lyttere fra nationalradioen. Efterhånden blev det dog for meget for regeringen. I starten 1962 vedtog man derfor en lov, der forbød enhver medvirken til radiopirateri, hvilket indebar, at Mercur ikke længere var beskyttet af internationalt farvand og deres studie i København nu også var ulovligt. Radio Mercur fortsatte dog udsendelserne, hvilket udløste en razzia, der endte med konfiskering af både skib og sendeudstyr. Radio Mercur gik af æteren 31. juli 1962.

Efter Mercurs lukning startede Danmarks radio i 1963 deres egen kanal i Mercurs mere friske stil. Den nye kanal var DR P3, som sendte moderne og populær musik i en mere uhøjtidelig atmosfære. En lang række af Mercurs radioværter flyttede direkte over til den nye lovlige station, deriblandt Pedro Biker den senere programchef i DR Anders Dahlerup.
Radio Mercur jingle

Low level navigation ved Mercur skibet

6. juli frigives et nyt gratis Massively multiplayer online game (MMO), som selveste NASA har stået bag. Spillet foregår ude i fremtiden (2035), hvor menneskeheden har oprettet baser på månen og for alvor er gået i gang med bemandet udforskning af solsystemet. Spillet hedder Astronaut: Mars, Moon and Beyond og den første release kaldes Moonbase Alpha.

NASA håber at spillet kan højne interessen for den videnskab rumfarten bygger på og samtidig virker som en platform for uddannelse – NASA har også en rolle i det amerikanske uddannelsessystem.

Man kan læse mere om Astronaut: Mars, Moon and Beyond på dette link:

www.astronautmmo.com

For dem der ikke lige fanger overstående billede, kan jeg fortælle, at den nye Iphone har et seriøst problem med kortslutning af antennerne når den holdes ”normalt” i venstre hånd, eller holdes lidt akavet i højre. Det skyldes at huden derved berør telefonens to antenner. Fejlen sneg sig forbi Apples kvalitetskontrol, fordi man havde mere travlt med at gemme den nye model under et beskyttende plastikhylster, end med at teste dens funktionalitet.

En bekymret Apple fanboy sendte Steve Jobs en mail om problemet, hvortil den iskolde forretningsmand ganske simpelt svarede: you are holding it wrong!