Ligesom der fandtes en Russisk udgave af den Fransk/Britiske Concord (Tupolev Tu-144), så gik de Russiske flydesignbureauer også med drømme om en konkurrent til Boeings Jumbo Jet. Det var Sukhoi der kom tættest på opfyldelsen af denne drøm.
I begyndelsen af 1990erne påbegyndte de designarbejdet på KR-860 (Kryl’ya Rossii, eller Wings of Russia). Et dobbeltdækker wide-body fly af typen vi i dag kalder Superjumbo. KR-860 skulle have en payload på 300 ton, hvilket kan oversættes til mellem 860 og 1000 passagerer. Vingerne, der spændte 88m, kunne foldes op; sandsynligvis for at kunne manøvrerer rundt på eksisterende lufthavnsområder.
Det Russiske militær viste interesse for den nye Superjumbo, ligesom den Russiske stat overvejede, at benytte flyet som olietanker for ekstremt fjerntliggende egne, men udviklingsomkostningerne viste, at Sukhoi behøvede en ordrebog på 300 eksemplarer for at tjene penge på Superjumboen. Samtidig viste undersøgelser sidst i 90erne, at verdens luftfartsselskaber muligvis ikke havde brug for mere end et par hundrede fly af Superjumbo-størrelsen. På denne baggrund trak både Sukhoi, McDonnell Douglas og Boeing sig fra udviklingen af denne flytype. Airbus pressede på med deres A380 og blev i 2005 den første flyfabrikant med en flyvende Superjumbo. Der er for tiden ikke andre Superjumboer under udvikling.
Den glemte kæmpe,