Lang tid før Rubriks Terningen dukkede op, havde en anden mekanisk pusleopgave taget verden med storm. Vi skal dog helt tilbage til 1874, hvor den amerikanske postmester Noyes Palmer Chapman fremstillede et lille kvadratisk stykke legetøj, hvor nummererede felter kunne flyttes rundt. De fleste kender dem nok fra barndommen, men de færreste kender navnet: Ok, det gør jeg faktisk heller ikke….på engelsk hedder de Fifteen-puzzle, Gem Puzzle, Boss Puzzle, Game of Fifteen, eller Mystic Square.
Den du vandt i Tivoli sidst i 70erne så måske ikke helt sådan ud, men ideen var den samme. Fifteen-puzzle var det Victorianske samfunds svøbe på højde med nutidens Sudoku dille. Der var faktisk mange arbejdspladser der forbød det lille spil. Selvom det ser forholdsvis simpelt ud, så er Fifteen-puzzle ikke altid sådan lige at løse. I den oprindelige udgave opsatte man nemlig brættet manuelt (tilfældigt), hvorefter spilleren skulle flytte brikkerne rundt og ende med dem i numerisk rækkefølge. Ligesom med en 7-kabale var det ikke alle startopsætninger der gik op.
Der var en særlig udgave kaldet 14-15 Puzzle, hvor 14 og 15 var byttet om i oplægget, mens resten var i numerisk rækkefølge. Der var udsat $1000 i dusør til enhver der kunne løse dette oplæg, men det er faktisk overhovedet ikke muligt. Den har nok udløst hovedpine og søvnløse nætter.
Fifteen-puzzle tiltrækker stadig matematiske hjerner. Grundet den mere tilfældige startopstilling ligger der nemlig langt mere matematik i denne pusleopgave end i den kendte Rubiks Terning. Den berømte (måske snare berygtede) skak-stormester Bobby Fischer var tilsyneladende ekspert i Fifteen-puzzle og løste den til stor fanfare på 25 sekunder live på Johnny Carson Show i 1972.
Anyway, denne post var bare en lille påmindelse om, at diller bestemt ikke er noget nyt. Fifteen-puzzle satte den vestlige verden på den anden ende i de sene 1870ere. Der var oven i købet en sang.
At England var stolte over deres borgers virke og satte pris på futurisk transport fremgår af dette nyhedsindslag fra juni 1959, hvor 4000 inviterede gæster præsenteres for vidunderet: Videoen kan hentes her.
Christhopher Cockerell ved lanceringen 11. juni 1959. Cockerell døde som 88 årig i 1999. RIP
Christhopher Cockerell ved lanceringen 11. juni 1959. Cockerell døde som 88 årig i 1999. RIP.
Selve SR.N-1 eksisterer stadig og er efter sigende opbevaret på Science Museum i Wroughton. Vi har ikke haft mulighed for at kigge efter personligt grundet meget lokal tåge efter hyppige indtagelse af Pint´s ifbm vores seneste research i dette elskede land.
Cockerell´s fremsynede vision med Hoovercraft opfindelsen, var at have et fartøj der kunne anvendes over vand og jord uden at have generende hastighedssinkende kontakt med underlaget. Ideen var og er stadig fremragende og visionær.
I efterfølgende indlæg vil vi sikkert gennemgå udviklingen af dette hidtil Steampunk-ubeskrevne fartøj.
