Archive for the ‘Blandet’ Category

8
Sep

På svømmetur langs landsbyens hovedgade

   Posted by: admin Tags: ,

Holland, eller Nederland som de selv kalder det, er nok det tætteste man kommer på et undervandsland. Omkring 20% af landet ligger under havets vandstand og dette området er hjemsted for 21% af befolkningen – det er altså af gode grunde en nation der tager klimaforandring alvorligt.

Landsbyen Giethoorn ligger i Overijssel provinsen i den centraløstlige del af landet langs den tyske grænse. Store dele af provinsen består af folder, søer og moser, så de gæve hollændere i området har altid haft et tæt forhold til vand – navnet OveriJssel betyder dog ikke overrislet, men landet over floden Ijssel.

Giethoorn selv ligger måske ikke direkte under vandet, men vand udgør en stor del af landsbyens område. Den er kendt som Hollands Venedig og ligesom Italiens mere velkendte kanalby, så har Giethoorn kanaler, hvor andre byer har veje og gader.

Landsbyen blev grundlagt i 1200tallet og de første ”nybyggere” fandt store mængder af gedehorn når de pløjede og gravede i deres marker, hvilket gav byens dens navn. Gederne var druknede under en kæmpe oversvømmelse i 1170.

Det var moseland og bønderne tjente en god skilling på den tørv de gravede og tørrede. Tørvegraveriet var også begyndelsen på landsbyens karakteristiske kanallandskab. Hvor tørven var fjernet opstod søer og vandhuller, som bønderne forbandt med kanaler, så tørven kunne transporteres.

Den ældste del af byen har overhovedet ingen veje, selvom der dog i moderne tid er udlagt cykelstier. Mange af husene er fra 17-1800tallet, med hyggelige sivtage fordi tagsten var noget kun rigmænd havde råd til. I dag er det lidt anderledes, da traditionelle sivtage koster en formue og teglsten kan købes og leveres for rimelige priser.

Giethoorn er velbesøgt af turister, der i hobetal slentre formålsløst rundt og glor ind af folks vinduer. Skal man omkring må man enten svømme, eller sejle ad byens 7,5km lange kanalsystem. Sejlads er naturligvis det nemmeste, men motorsejlads er kun tilladt med elmotor, så landsbyen ikke forpestes af lyden fra turistbåde med 400 hestes Mercury motorer. Man kan selvfølgelig også vandre af stier og krydse kanalerne på de mange træbroer.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)
25
Aug

Det er ikke alting man skal skilte med

   Posted by: admin Tags:

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)

Jeg har fundet nogle billeder af et usædvanligt køretøj fra 60ernes Sovjetunion. Jeg er ikke sikker på om køretøjet går under bil, eller kabinescooter, men jeg formoder det sidste. Den er tilsyneladende drevet af en Tjekkisk Jawa/CZ motorcykelmotor, med en eftermonteret køleblæser.

Meget mere er der desværre ikke at sige om denne besynderlige Russiske Torpedobil.

Skal jeg selv gætte på noget, så er den bygget over en droptank fra en Sovjetisk militærmaskine, lidt i stil med nedenstående V8 drevne So-Cal Speed Shop Belly-Tank Lakester fra 1949 – som vi nok skal se mere til senere…

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
23
Aug

Musik-pirateri fra de gode gamle dage..

   Posted by: admin Tags: ,

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Denne imponerende Victorianske sten og træbygning i Millbrook, New York, var oprindeligt bygget som luksushotellet Halcyon Hall af forlagsdirektøren H.J. Davison Jr. og tiltænkt som et hvilested for New Yorks driftige (og rige) forretningsmænd. Det viste sig dog, at Davison havde overvurderet behovet for overdådig luksus og hans 200 værelser stod for det meste tomme.

I 1907 ledte skoleforstanderen May F. Bennett efter en større bygning til hendes succesfulde pigeskole, der var åbnet i 1890 og nu havde over 120 elever udvalgt blandt overklassens døtre. Miss Bennett fandt det luksuriøse Halcyon Hall, med de 89.000 kvadratmeter velpasset have, en ganske fornuftig opgradering fra den tidligere skole i Irvington, New York.

Bennett School For Girls tilbød et seksårigt dannelsesophold, hvor teenagepigerne kunne fordybe sig i kunst, litteratur og sprog, inden de endte som hjemmegående husmødre i New Yorks velhaverhjem.

Skolen uddannede gennem sin 90 år lange historie flere generationer af prominente amerikaneres døtre, men i 1970erne begyndte samfundet generelt at gå væk fra kønsopdelte skoler og Bennett fandt, som mange andre pigeskoler, at deres elevantal dalede år for år. Manglen på elever var naturligvis dårligt for skolens økonomi og efter et mislykket forsøg på fusionering med pigeskolen Briarcliff College gik Bennett School For Girls konkurs i 1978.

Trods flere forsøg på at afhænde bygningen i løbet af 80erne, så var der ingen seriøse bud på den gamle skole. Bygningen har derfor stået fået lov at forfalde siden den lukkede i 1978.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 9.0/10 (3 votes cast)

Frank Reade var hovedpersonen i en række amerikaners dime novels for børn og barnlige sjæle. Den første bog i serien udkom i 1868 og var en plagiat af Edward Elli’s roboteventyr “The Steam Man of the Plains“, ganske ublu navngivet: Frank Reade and His Steam Man of the Plains.

Efter historierne om Frank Reade udkom en tilsvarende bogserie om hans søn teenagehelten Frank Reade Jr. Der tog på farefulde eventyr i luftskibe, undervandsbåde og forskellige dampdrevne robotter. Der var virkelig skruet op for fantasien og tilsat kraftige stænk af Steampunk – mange år før begrebet overhovedet var opfundet.

Historierne var skrevet af Luis Philip Senarens (1863-1939), der ofte betegnes som den amerikanske Jules Verne. Senarens stod også bag heltefiguren Jack Wright, der som Frank Reade og søn altid var involveret i fantastiske eventyr, der som regel var centreret omkring den utroligste mekanik. Den type historier fra slutningen af 1800tallet kendes i dag som Edisonader, fordi de omhandler geniale opfindere og teknologi der enten lige var opfundet, eller om ikke andet virkede forholdsvis mulig.

Der udkom 121 Jack Wright historier mellem 1891 og 1896, så Senarens må have været en særdeles fantasifuld herre – han skrev over 300 noveller i alt. Jack Wright historierne blev sidenhen optrykt i magasinet Pluck and Luck.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Herhjemme er agurketiden den periode, hvor offentlige institutioner som for eksempel folketinget holder ferie. Det er forbundet med pressens manglende stof i samme periode, hvilket gerne bringer mængder af pulp-journalistik, så som historier om søslanger – på spansk hedder samme periode faktisk søslangens tid.

Ordet kommer fra det tyske Sauregurkenzeit, der betyder “de sure agurkers tid” og oprindeligt betegner sommerperioden, hvor de første syltede agurker kom på markedet i Berlin. Senere blev begrebet anvendt som fagudtryk i dagspressen og fik den mening vi kender herhjemmefra.

I den Russiske by Suzdal derimod, fejres agurketiden med stor ståhej og agurker i tonsvis. Byens beboere udklædes i agurkerelaterede dragter og vandre i prosession gennem gaderne, hvor de råber eder efter skolebørn – ok, det med ederne er nok ikke helt korrekt.

Agurkefestivaler er ikke udelukkende et Russisk fænomen. Den tyske by Biblis afholder årligt en fire dage lang Gurkenfest, hvor der blandt andet vælges en Gurkenkönigin (en agurkedronning) og sikkert drikkes passende mængder god Bayersk øl. I Litauen afholder byen Kėdainiai ligeledes en agurkefestival.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
12
Aug

Nå ok, her kan vi så heller ikke bo mere…

   Posted by: admin Tags: ,

Af forståelige årsager er Bin Laden familien ikke længere rigtig velkommen i USA, men sådan har det faktisk ikke altid været. For omkring et årti siden var Bin Laden familien, ifølge disse billeders ophavsmand, ofte i Florida, hvor de nød livet i en luksusvilla fra 1920, med 7 hektarer tilhørende land/have.

Huset har været til salg et par år og ligger for tiden på $1,5 millioner – egentlig ikke en dårlig pris.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)

Richard Strauss’s klassiske Also sprach Zarathustra udsat for Portsmouth Sinfonia. Der er selvfølgelig en grund til indspilningens kvalitet, navnlig at Portsmouth Sinfonia udelukkende består af kunststuderende fra Portsmouth School of Art, der ikke før har spillet musik – eller i hvert tilfælde spiller et instrument de ikke har spillet før. Portsmouth Sinfonia fik faktisk stor succes i 70erne og gav både koncerter og indspillede plader. Deres sidste offentlige koncert var i 1979.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)