1803: Efter De Forenede Amerikanske Stater havde købt et gigantisk landområde af Frankrig (The Louisiana Purchase i 1803), beslutter præsident Thomas Jefferson, at sende en ekspedition af sted, for at undersøge den 2,147,000 km2 store nyerhvervelse. Som leder af ekspeditionen vælger han Kaptajnen Meriwether Lewis, der udover at være en kompetent vildmarksmand er præsidentens personlige ven.
Meriwether, i samråd med Jefferson og en række udvalgte videnskabsmænd, planlægger ekspeditionen som navngives ”Corps of Discovery”. Kongressen bevilger 2500 dollars til foretagende, hvilket ikke engang i 1803 var særligt mange penge for en 2-3årig ekspedition. Som medhjælper udvælger Lewis han sin kammerat fra militæret: William Clark.
31. august 1803 påbegynder Lewis sin opdagelsesrejse, støttet af en 9 mand stor gruppe af hjælpere. De udskiber fra Pittsburg og følger Ohiofloden mod Clarksville, Indiana, hvor Clarke støder til gruppen. Herfra går turen med St. Louis og derfra videre nordpå ind i ukendt territorium.
Efter utallige eventyr og hårde prøvelser, når Corps of Discovery kontinentets stillehavskyst i november 1805, hvorefter de vender snuden hjemad. Hjemturen går hurtigere, men mangler hverken oplevelser, fare, eller eventyr. 23. september 1806 sejler de ind i St. Louis efter 2 år og 4 måneder.
Under ekspeditionen arbejder Lewis og Clarke utrætteligt på, at beskrive det nye landområdes naturrigdom af flora og fauna. Deres rejse bringer dem længere væk end nogen anden europæer og de møder indianerstammer, der aldrig har haft kontakt med hvide mennesker. Desuden udfylder de kortenes blanke områder, efterhånden som de når vestpå. Turen betegnes gerne som en af historiens største opdagelsesrejser og der kan ikke være tvivl om, at det også er en af de mest vellykkede. De mister kun en enkelt ekspeditionsdeltager, til en akut blindtarmsbetændelse, og når hjem med et bugnende udvalg af naturalier fra de fjerne egne, samt en logbog der betegnes som den mest fyldestgørende helt indtil 1900tallet.
Lewis and Clark på vej op ad Lower Columbia
1888: Den legendariske massemorder Jack the Ripper myrder sit første offer; den prostituerede Mary Ann Nichols. I løbet af den næste 3 år myrdes 11 kvinder i Londons belastede Whitechapel område. Senere har forskere i historien identificeret yderligere 7 mord, der også menes at være begået af Jack the Ripper.
Tilnavnet Jack the Ripper stammer fra en brev politiet modtog. I brevet latterliggøres politiets indsats af en person der underskriver sig ”Jack the Ripper”. Brevskriveren lover ydermere, at skære øret af sit næste offer. Da dette faktisk sker, formoder politiet, at brevskriveren og morderen er en og samme person. Politiet modtager yderligere 2 breve fra morderen, men har ikke held til at finde ham. Der er stadig delte meninger om brevenes ægthed i de kredse der forsker i sagen. Mordene stopper med Frances Coles, der myrdes i februar 1891. Herefter lukkes sagen, selvom yderligere 7 mord i dag forbindes med Jack the Ripper. Morderen selv pågribes aldrig, ligesom hans identitet forbliver et mysterium.
Sagen om Jack the Ripper bliver en af historiens største kriminalgåder og danner grundlag for utallige film og bøger. Der er stadig folk der på meget højt plan forsker i mysteriet, men selv med moderne DNA analyser og psykologisk profilering står man grundlæggende stadig på bar bund.
The Illustrated London News opfordrer til overvågenhed i 1888
1897: Thomas Edison tager patent på Kinetoscopet, der er verdens første filmfremviser. Som altid med Edison, så er det en anden der egentlig står bag opfindelsen. Den Engelske fotograf Eadweard J. Muybridge havde arbejdet med fotografi i vesten siden 1860erne og havde i 1877 bevist, at en række fotografier vist i hurtig rækkefølge, giver tilskueren en fornemmelse af bevægelse i billederne. Han var berømt for at løse en gåde, hvor en rig hesteejer udlovede en dusør, til den der kunne besvare spørgsmålet om hvorvidt en hest har alle fire hove i luften samtidigt under galop. Muybridge fotograferede en galoperende hest med en række kameraer og viste derefter billederne i hurtig rækkefølge, svaret var: det har den.
Edisons arbejde med Kinescopet begyndte i starten af 1890erne, hvor han satte sin medhjælper William Dickson på projektet, efter at have set en fremvisning af Moybridges billedsystem, der nu var udviklet til en teknologi han kaldte et zoopraxiscope. Uanset hvem der opfandt teknologien, så blev filmfremvisning en kolossal succes, der stadig underholder millioner og tjener endnu flere millioner til filmindustrien.
Muybridges galoperende hest
Edisons Kinetoscope - man kigger ned foroven
