Når telefonfis bliver ophøjet til kunst

034437788-000
Simpsonfans kan garanteret nikke genkendende til navne som I. P. Freely, Jacques Strap, Hugh Jass, og Seymour Butz. Det er fiktive personer (Ok, de er alle fiktive personer i The Simpsons), hvis navne med lidt god fantasi lyder som noget helt andet (homofone navne), som Bart ringer til Moe’s Tavern for at tale med. Barts telefonfis med bartenderen Moe Szyslak har været en løbende og populær joke i serien siden første sæson, men de færreste fans ved nok at joken bygger på virkelige begivenheder.

Virkelighedens Bart vs Moe telefondrama udspillede sig i midt-70erne mellem barejeren Louis ”Red” Deutsch og spasmagerne John Elmo og Jim Davidson (senere kendt som “The Bum Bar Bastards”). Den tidligere sværvægtsbokser Louis Deutsch var den gnavne ejer af Tube Bar på Journal Square i Jersey City, New Jersey, som de to teenagere af ukendte grunde begyndte at drive gæk med. Humoren bestod i, at Deutsch sjældent fattede mistanke og derfor hjælpsomt råbte de homofone navne ud i lokalet. De gange han rent faktisk opdagede det var fis skældte han dem hæder og ære fra (gerne med seksuelle referencer til både dem og deres mødre), hvilket jo bare gjorde det endnu sjovere. Enkelte gange tilbød han dem ligefrem penge for at møde frem på adressen, men så dumme var drengene nu ikke. Spøgen stod på i en årrække, indtil de to unge gutter voksede fra den slags drengestreger.

John og Jim optog ”telefonsamtalerne” på bånd og de spredte sig langsomt gennem kassettebåndskulturen (det var tider), for til sidst at nå Simpsons skaber, Matt Groening, der fandt dem så morsomme, at han kopierede ideen. Faktisk tog han det hele med og den gnavne bartender, Moe Szyslak, er kraftigt inspireret af den virkelige gnavpot, Louis ”Red” Deutsch.

10hm2k9-W600

Herunder findes de oprindelige optagelser. Kvaliteten er ikke noget at skrive hjem om, da de er optaget på en kassettebåndoptager i 70erne.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.8/10 (10 votes cast)
Når telefonfis bliver ophøjet til kunst, 8.8 out of 10 based on 10 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , | 1 Comment

One Response to Når telefonfis bliver ophøjet til kunst

  1. Einer Irgens says:

    For nogle år siden havde radiostationen The Voice en operasanger (!) tilknyttet, som lavede ret groft telefonfis næsten hver dag. Et eksempel:
    https://www.youtube.com/watch?v=gI8AdB9iX4s

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *