Besynderligheder fra de gode gamle dage

XycSpXq

3ROikl8

8644094574_8508e23282_c

8736350093_368f539273_c

9768174112_a196de3d6c_c

1348988125893

comewithmeplease

GpxC8

GzyqT

hLmPV

LGy3T4T

Ns69SRN

nytArbejde

OqWnt

oZ79p

sOxoH

ve6r5hH

waUpcP3

Dengang pizzabudene virkelig lagde ære i deres arbejde

Dengang pizzabudene virkelig lagde ære i deres arbejde

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (4 votes cast)
Posted in Billeder | 1 Comment

International Rum-uge 4/10 til 10/10 2013

I dag begynder FN’s 13ende World Space Week. En uge hvor rumfartsorganisationer og højere læreanstalter sætter fokus på rumforskning, og i særdeleshed de videnskabelige og teknologiske fremskridt denne forskning afføder. Man håber selvfølgelig også, at ugen kan friste unge sjæle ind i matematikken og ingeniørkunstens verden. Ugen afspejler to historiske begivenheder inden for rumfarten, nemlig Yuri Gagarins første rumflyvning den 4. oktober 1957 og vedtagelsen af den internationale rumtraktat den 10. oktober 1967. FN har afholdt rumugen siden 2007 og i år består den af mere end 900 events.

Herhjemme sker der dog ikke så meget, men Dansk Selskab for Rumfartsforskning arrangerer offentligt møde (10/10) med titlen Rejsen til mars i Tycho Brahe Planetariet. Det koster 70kr.

Fra deres webside:

I mange science fiction rejser heltene til Mars. Mars og dens eventuelle beboere har talt til folks fantasi. Det er dog først med Werhner von Brauns marsprojekt, at nogen for alvor begyndte at lave betragtninger over, hvad der kræves for at sende mennesker til Mars og bringe dem sikkert hjem igen. Siden er betragtningerne og udregningerne blevet mere og mere realistiske. Tidspunktet for en bemandet rejse til Mars synes dog at rykke længere og længere ud i fremtiden. Foredragholderen har interesseret sig for rumfart i mere end 50 år og vil fortælle hvad der kræves for at rejse til Mars og hvor langt vi er fra at kunne realisere drømmen..

Det ville jo have været passende, hvis Copenhagen Suborbitals havde tilpasset datoen for en af deres rundture…men det må altså vente til november.

8660032042_01a6379868_c-W600

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in rumfart | Leave a comment

Så er der kaffe!

Steampunk-læser Søren gjorde mig opmærksom på nedenviste skønne cafe fra Cape Town i Sydafrika: Truth Coffee Shop. Der er vel næppe et mere passende sted at læse Steampunk.dk – bortset fra at den altså ligger små 10.000km mod syd. Cafeen er designet af Heldane Martin, der lod sig inspirerer af kaffe/espresso-maskinernes i forvejen steampunkede look. Der er heller ingen tvivl om, at Jules Vernes og H. G. Wells’ victorianske gentlemen/explorers, ville finde sig ganske godt tilrette i omgivelserne.

steam-4-W600

steam-5-W600

steam-6-W600

steam-7-W600

steam-8-W600

steam-1-W600

steam-2-W600

steam-3-W600

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (2 votes cast)
Posted in Steampunk | 2 Comments

The Little Train That Couldn’t

Vi kender nok alle sammen det der med, at tingene ikke går helt som præsten prædiker. På Skeletkysten i Namibia, der engang hed Tysk Sydvestafrika, godt 4km fra byen med det afrikansk-klingende navn Swarkopmund, står et monument til minde om storslåede planer, der faldt for en af planlægningens arvefjender: antagelsen.

Sidst i 1900tallet, hvor Europæiske stater plyndrede Afrika efter godtbefindende, besluttede løjtnant Edmund Troost fra de tyske kolonihær (naturligvis kaldet ”Schutztruppe”), at et vej-lokomotiv (der kan kører uden skinner) ville være en spøjs ide, og samtidig afhjælpe transportproblemer til og fra kysten.

Hr. Troost bestilte derfor fluks et lille Fr. Dehne lokomotiv hjemme i Tyskland (formodentlig på postordre), der med tysk effektivitet straks blev afskibet mod Swakopmund. Ved ankomsten viste det sig dog, at havnen i Swakopmund manglede faciliteter til losning af damplokomotiver i 14 ton størrelsen. Damplokomotivet måtte derfor fortsætte 20km længere ned af kysten, hvor det endelig blev losset Walvis Bay. Lokomotivet var nu på landjorden i Namibia, men problemerne var kun lige startet,

Lokomotivet Martin Luther i sine velmagtsdage

Lokomotivet Martin Luther i sine velmagtsdage

Umiddelbart efter lokomotivet ankom til Walvis Bay, blev løjtnant Troost kaldt på vigtigt ærinde i Cape Town. Han kom ikke tilbage før 4 måneder senere og da var lokomotivføreren, hyret specifikt til formålet, rejst hjem til Tyskland. Troost hyrede derfor en Amerikaner og en Boer, der kendte lidt til mekanik og havde mod på opgaven. Umiddelbart skulle man ikke tro det ville være et større problem, at kører et (for datiden) moderne lokomotiv de små 20km nordpå. Man skal dog lige tænkt på, at skeletkysten er en ørken, og hvad er det nu ørkner generelt kendetegnes på: en udpræget mangel på vand (noget damplokomotiver kræver meget af). Ørkenen var også alt for blød til det tunge lokomotiv og det satte sig fast næsten hver 50m. Det tog 3 måneder, at få maskinen til Swarkopmund, men frem nåede den.

Et andet uforudset problem var manglen på reservedele og folk med forstand på at skifte dem. Lokomotivet nåede kun at transporterer nogle ganske få læs, før det brød uhjælpeligt sammen i sandet 4km udenfor Swarkopmund. En lokal tysker navngav det derfor ’Martin Luther’, da han som bekendt mødte Rigsdagen i Worms med ordene ”Her står jeg og kan ikke andet”.

Her står jeg og kan ikke andet...

Her står jeg og kan ikke andet…

Nå, intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget. Beboerne i Swarkopmund er af uforklarlige grunde temmelig stolte af Martin Luther, og ikke nok med at de løbende restaurerer lokomotivet, så de forholdsvis få turister kan bese maskinen, det er også lykkedes dem at få misæren foreviget på et frimærke. Man behøver altså ikke kunne noget særligt for at komme på frimærke i Namibia, det er nok bare at stå – hvis man altså ikke kan andet.

ml02

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet, Historie, Steampunk | 2 Comments

Får piben en anden lyd?

Selvom agurketiden burde være vel overstået, så er det alligevel lykkedes nationens dagspresse at finde noget, der nok kan fremprovokerer et par sure opstød over frokostbordet: EU vil nemlig forbyde vores elskede lakridspibe.

Facebook, Twitter, og hvad det nu ellers hedder alt samme, svirre med retfærdig harme fra lakridspibens mange støtter. Man mener nemlig, at politikkerne i Bruxelles er gået langt over stregen; dette til trods for, at direktivoplægget overhovedet ikke har noget med slik at gøre. Det er nemlig et forslag om at stoppe salget af tobaksvare med sliksmag – ikke slik, eller andet, der ligner tobaksvare (jeg bør måske nu oplyse at lakridspiber ikke indeholder tobak).

Nå, men så er det er jo et passende tidspunkt at belyse den lille sorte pibe med historiens blændende projektør. Lakridspiben indvandrede fra Finland, hvor de blev fremstillet af Heikki Huhtamäki. De kom til Danmark omkring 1930 og blev vældig populære. Vi anser dem som noget meget Dansk, men de sælges faktisk mange steder i verden. De smager godt og vil være på markedet så længe folk gider købe dem. Så er den pot vist ude.

Man bør forresten heller ikke give sine børn Poletter, da de opfordre til sporgvognskørsel.

Husk der skal være 'ild' i en rigtig lakridspibe

Husk der skal være ‘ild’ i en rigtig lakridspibe

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.5/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | 2 Comments