Verdens virkelige Geeks kender dagen i dag som International Star Wars Day. Grunden skal findes i dagens engelske betegnelse, der som bekendt er The Fourth of May. Lidt forkvaklet og totalt nørdet, kan denne dato benyttes i sætningen: May the forth be with you.
Derfor skal vi naturligvis forbi Star Wars universet og se lidt science fiction fra 1977, hvor den første af de klassiske stjernekrigsfilm udkom. Dem der ikke er gamle nok, eller dem der bare har glemt det, skal huske på, at før stjernekrigen var der dårligt noget der hed merchandising. Ideen med at gennemsyre samfundet med forskellige genstande baseret på en film opstod hos George Lucas og i 1977 var Star Wars overalt!
Hvis der var en genstand der kunne gøres en anelse mere salgsbar ved tilknytning til Luke Skywalker, eller andre af filmens karakterer, så blev det forsøgt. Der var madkasser, t-shirts, sparebøsser, solbriller, ure, legetøj, lommeregnere, klistermærker, musik og bøger. Mere end selve filmene har denne totale kommercielle udbredelse af Star Wars universet medvirket til, at netop disse film er banket fast i sjælen på enhver science fiction fan der oplevede tiden omkring de første film.
Det var egentlig ikke så meget ideen om filmbaserede vare der var noget galt med, det var kvaliteten af den gødning man lod flyde ud over markedet. Dem af jer der har prøvet at vinde værdiløse genstande i et omrejsende gøgl, kan muligvis danne et mentalt billede af herlighederne.
George Lucas havde lugtet penge og i tiden før han virkelig forstod værdien af sin Star Wars franchise, lod han enhver (og jeg mener vitterligt enhver) forretning købe plads på Star Wars bølgen, uanset anvendelse, eller kvalitet. Når der ikke blev sat grænse for udnyttelsen, så var det uundgåeligt, at tingene tog overhånd og på det nærmeste endte i latterliggørelse af filmenes univers.
Bag denne superkapitalistiske tilgang til filmenes succes, finder man roden til det ambivalente forhold mange fans føler overfor George Lucas – og det var endda før han totalt skamkneppede historien i de tre sidste film.
De folk der virkelig er fans (og her regner jeg altså ikke mig selv med) oplevede Star Wars historien som noget næsten personligt. Det var noget filmisk der ramte deres fantasi så nøje, at det blev en uadskillelig del af dem. Det er derfor ikke unormalt, at ægte Die-Hard Star Wars fans føler de ejer en del af filmens univers. George Lucas havde med sin frivillige latterliggørelse af filmene, ikke bare fornærmet dem personligt, han havde stjålet fra dem.
I sidste ende opdagede George Lucas det ufordelagtige i den totale udnyttelse af Star Wars universet. Faktisk vågnede hele Hollywood op til denne indsigt og har siden holdt merchandise tilladelserne under forholdsvis skarp kontrol. Der er langt mere profit i specifikke tilladelser og godkendte vare, end at oversvømme markedet med forskelligt tilfældigt skrald.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at der ikke længere laves totalt elendige vare bygget på en succesfuld film. De er bare knap så elendige som sen 70ernes Star Wars merchandise. Faktisk er George Lucas gået fra den ene yderlighed til den anden og arbejder nu kun sammen med nøje udvalgte fabrikanter, så som Lego. Desuden har hans firma Lucasart en afdeling der holder styr på hele franchisen og nådesløs sagsøger enhver forseelse.
Tags: film, merchandising, star wars
