The Principle of Evil Marksmanship

De fleste har måske bemærket, at hovedpersonen i en actionfilm som regel klare sig langt bedre mod flere modstandere, end han/hun gør mod en enkelt modstander. Der ikke bare tale om enkeltstående tilfælde, men en situation der gang på gang hjælper helten igennem sit eventyr. Man kunne derfor næsten fristes til, at tro der ligger en form for naturlov bag. Selvom denne tendens findes i de fleste actionfilm, så er den særlig observerbar indenfor kampsportsfilm.

Biografpublikum har bemærket dette fænomen i årtier og det er selvfølgelig blevet analyseret og sat på formel under navnet ’the Law of the Conservation of Ninjutsu’ (efter en særlig afart af kampsportsfilm). Formlen ser således ud: trussel per modstander =1/N (hvor N er antallet af modstandere).

The Bride i en klassisk ’Inverse Ninja Law’ scene fra filmen Kill Bill

Denne formel betyder reelt, at der til enhver tid tilsyneladende kun er en begrænset mængde ’Ninjutsu’ til rådighed til hver side af et filmisk opgør. Dette giver sig udslag i en faldende trussel pr individ, når helten angribes af flere modstandere samtidig – de får simpelthen tildelt en procentsats af den tilgængelige Ninjutsu. Den modsatte ende af ligningen opleves gerne ved filmens klimaks, hvor helten som regel står overfor en enkelt fjende, der ifølge loven om konservering af Ninjutsu vil have hele scenens kampsports-koefficient til rådighed og derfor ofte volder helten betydelige problemer. Loven gælder alle former for elitemodstandere (varulve, rummænd, robotter osv).

Alene volder elite-bossen Lurtz Aragorn betydelige problemer

The Law of the Conservation of Ninjutsu understøttes gerne af en uskreven regel om enkeltmandskamp (the one-at-a-time Attack Rule). Denne regel bevirker, at selvom helten står overfor en større mængde fjender, så vil de angribe ham enkeltvis, mens de resterende kredser omkring de kæmpende – gerne med vrisne miner. I dette tilfælde vil heltens andel af Ninjutsu langt overstige de enkelte modstandere og han ses ofte overvinde en betydelig flok uden større problemer.

En ad gangen drenge – Tysk sportsmanship a høj karakter.

Harrison Ford afviger fra manuskriptet i Jagten på den forsvundne skat

Et andet fænomen der går igennem de fleste actionfilm er The Principle of Evil Marksmanship. Her er det en anden naturlov der kommer helten/heltene til gode. Det har nemlig vist sig, at stort set samtlige filmskurke (og i særdeleshed deres håndlangere) ikke kan ramme en ladeport på få meters afstand. Præcis hvorfor det forholder sig således ligger hen i det uvisse, men der er rygter om en dissideret skydeskole for skurke: Imperial Stormtrooper Marksmanship Academy . Star Wars filmene gør nemlig udpræget brug af svagtskydende bøller.

Dem der kender Star Wars universet vil uden tvivl nikke genkendende til stormtroppernes lidet effektive våbenkunst – til trods for deres status af elitetropper. Den originale film åbner med en scene, hvor harniskklædte stormtropper border en Corellian Corvette (ok, jeg er nørdet nok til at kende klassen på en større mængde Star Wars rumskibe – so what?) men en effektivitet der sætter frømandskorpset til skamme. Til trods for dette åbenlyse eksempel på godt skyttelag, så formår selv store grupper af dem ikke, at ramme filmens helte på noget tidspunkt i den godt 14 timer lange saga.

Exhibit A: Only Imperial stormtroopers are so pricise - Really Obi-wan?

Exhibit B: Stormtroopers couldn't knock shit of a stick

Nå, man skal nok ikke grave for dybt i spillefilmenes indre mekanik. Jeg kan umiddelbart komme i tanke om en lang række filmiske eventyr, der ville blive skrået ned til få minutter, hvis altså bare skurkene kunne ramme. Vi må simpelthen bare se i øjnene, at elendigt håndelag er en forudsætning for rollen som skurk.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
The Principle of Evil Marksmanship, 9.5 out of 10 based on 4 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *