Byen Gagra i Abkhasien ved den Georgianske sortehavskyst har en lang og omtumlet historie. Området var først befæstet af grækerne i to århundrede før vores tidsregning – de gamle grækere kaldte dog byen Triglite.
Efter grækerne overtog de nye verdensherrer byen og under det romerske imperium kendtes den under navnet Nitica. Da det samlede romerrige faldt, overgik Nitica til dets østlige efterfølger, det Byzantinske imperium, der holdt fast i badebyen et par århundrede, inden det Georgiske kongerige Imereti annekterede hele Abkhazia provinsen. I den tidlige middelalder var byen kendt som en vigtig havn for de venetianske købmænd og navnet Gagra forekommer første gang på et italiensk kort fra 1308.
I det 16ende århundrede erobrede det Ottomanske imperium hele Abkhasien og de europæiske købmænd i Gagra blev smidt på porten. Herefter gik det ned af bakke for byen og da det Russiske imperium i 1800tallet invaderede Georgien, var Gagra ikke mere end en forfalden flække ved sortehavskysten. I 1866 viste en folketælling, at der boede 336 mænd og 280 kvinder i byen.
Omkring forrige århundredeskifte genopdagede Ruslands overklasse den lille havneby. Prins Peter af Oldenburg byggede et palæ med udsigt over byen og herefter strømmede den russiske adel til for at få del i herlighederne.
Storhedstiden som hjemsted for Ruslands overklasse varede ikke længere end overklassen selv. Revolutionen i 1917 satte brat en stopper for deres trang til overdådig luksus og deres private feriepaladser passede ikke ind i den nye regerings tankegang.
Det var sjovt nok ikke sovjetunionens socialistiske idealer der ødelagde dette Sortehavs St Tropez. Lenin, der ikke var uvant med badeferier, henlagde allerede i 1919 byen som ferieparadis for unionens arbejdere og luksusvillaerne blev ombygget til hoteller.
Under anden verdenskrig benyttede man de afslappede omgivelser til rehabilitering af sårede soldater. Efter krigen spredtes rygtet om den fantastiske sortehavsby og Gagra blev etableret som sovjetunionens riviera.
Gagra var en af sovjetunionens helt store feriemål indtil unionens fald i senfirserne. Selvom Abkhasien geografisk tilhørte Georgien, så anså store dele af befolkningen sig som en selvstændig nation og de politiske spændinger i området tiltog kraftigt i kølvandet på sovjetunionens fald. I starten af 1990erne udbrød der reel borgerkrig mellem Abkhasiere og Georgiere, hvilket resulterede i en de facto løsrivelse, der dog ikke er internationalt anerkendt. Lokalt har Abkhasien status som autonom region og Ruslands militær beskytter området mod Georgisk indgriben – der er dog stadig spredte kampe i området.
Løsrivelsen affødte et kraftig nationalisme, der førte til etniske udrensninger og landsforvisning af etniske Georgiere. Gagra var under løsrivelseskampene skueplads for de blodrigeste kampe i konflikten og oplevede efterfølgende blodige udrensninger og masseudvisninger. Byen faldt sammen på sig selv og det tidligere socialistiske ferieparadis endte som en spøgelsesby.
De følgende tre billeder viser hovedvejen til Gagra i henholdsvis 1964, 1982 og 2009. De efterfølgende billeder afspejler ligeledes byens forfald i samme periode – lukkede hoteller, overgroede promenader og sammenstyrtede paladser. Enhver der har ferieret ved middelhavskysten må kunne genkende træk i Gagra og dermed danne sig et billede af byens storhedstid. Et eller andet sted må man håbe at den ældgamle havneby kommer på fode igen, men desværre virker det ikke umiddelbart sandsynligt.
