Når forlystelser bliver mareridt

OK, jeg fik vist smurt lige lovligt tykt på med overskriften, men i mine øjne er der altså noget enerverende ved en forladt forlystelsespark.

I 1955 havde selveste Walt Disney kreeret en overdådig forlystelsespark med udgangspunkt i hans fantasifulde tegneserieunivers. Disneyland havde alt hvad 50erne kunne tilbyde af spas og forlystelse, opdelt i forskellige zoner som Frontierland, Fantasyland og Tomorrowland (med en Monorailbane). Derudover var der rutsjebaner, ballongynger, både og karruseller. Det hele var naturligvis tilsat en hørm af Disney og de kendte figurer vandrede i prosession gennem parken på hele klokkeslæt. Som toppen på kransekagen stod det berømte Torneroseslot.

Parken var en enorm succes og i 1961 besluttede Japanske forretningsmænd, at sådan en sag ville de også have. Som følge af datidens japanske forretningskultur var det ikke den svage inspiration der stod på menuen. Faktisk kopierede man konceptet med skræmmende præcision – selv Torneroseslottet og Monorailbanen kom med. Resultatet blev Nara Dreamland: Japans svar på Disneyland i Californien – kopieret næsten sten for sten.

Nara Dreamland havde sin egen udgave af Disneys Main Street

Monorailstationen mens Nara stadig leverede passagerer

Nara Dreamland var en af Japans første moderne forlystelsesparker, men med mange nye parker op gennem 60erne og 70erne, og en ægte Disney-park i 1983, gik det langsomt ned af bakke for Nara. I 2006 kunne Nara Dreamland ikke længere trække nok gæster og parken lukkede og slukkede. Grunden henligger nu som en spøgelsespark, med tomme huse og stoppede forlystelser.

Det fortælles at forældreløse børn (kannibaler nu hvor candyflossmaskinerne er kølet ned) stadig kryber rundt i parkens dystre ruiner i håb om, at uvidende turister skulle vove sig ind i den forladte park….

Nara Dreamland er dog langt fra den eneste, eller uhyggeligeste, forladte forlystelsespark. Det var bare en ruse for at lokke læseren herned, hvor de virkelige uhyggelige spøgelsesparker gemmer sig. Verden er nemlig fuld af disse hjemsøgte steder og et eller andet sted, så besøgte jeg hellere sådan en spøgelsespark end Euro Disney – bare ikke alene!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (6 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | 4 Comments

We’re fools whether we dance or not, so we might as well dance

Det er besynderligt hvad der kom på fjernsynet i gamle dage, men på den anden side, så er DR’s sendeflade ikke stort bedre. Vi lægger ud med den fængende Big Apple udført af Bobby og Cissy fra The Lawrence Welk Show, der på charmerende vis bærer sweatshirts med deres forbogstaver – ikke at det gør præstationen bedre.

Når man ikke kan finde andet, så kan man heldigvis altid sætte sin lid til Inderne. Jeg må tilstå at jeg ikke fatter en hylende fis af deres musikkultur, men et står flammende klart: de sætter altid tryk på – og så er de totalt ligeglade med om det hele virker lidt åndet. Dette kunne muligvis være en cross-post fra kategorien værste musikvideo.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | 4 Comments

Nådesløs propaganda fra den store krig

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , | Leave a comment

27,500 pounds of pure thundering awesomeness

Da den jetdrevne bil ThrustSSC den 15. oktober 1997 brød lydmuren i Nevadas Black Rock Desert (i øvrigt kun en dag efter 50 året for Chuck Yeagers historiske lydmursbrag i Bell X-1), var der faktisk kun en virkelig seriøs hastighedsrekord tilbage: 1,000 miles per hour.

To af hovedmændene fra ThrustSSC, Richard Noble og Andy Green, har nu i samarbejde med Storbritanniens videnskabsministerium og en lang række tekniske universiteter påbegyndt udviklingsarbejdet på efterfølgeren til ThrustSSC: Bloodhound SSC. Bilen der skal bringe hastighedsrekorden op over 1000 mph – med Andy Green fra ThrustSSC bag rattet.

Hvor ThrustSCC anvendte to Rolls-Royce Spey turbofan motorer, har Bloodhound båden en Eurojet EJ200 turbofan motor med efterbrænder og en hybrid-raketmotor med High-test peroxide og Hydroxyl-Terminated Polybutadiene (syntetisk gummi), der genererer op mod 122 kN (27,500 lbs thrust). Desuden indeholder Bloodhound en 800hk V12 motor som auxiliary power unit, starter til Eurojet-motoren og drift af HTP pumperne.

Det er meningen at Eurojet-motorens skal accelererer bilen op til 480 km/h, hvoefter raketmotoren tager over og slynger fartøjet op til godt 1,600 km/h (1000 mph). Under rekordforsøget forventes Bloodhound at leverer nogenlunde samme kraft som 180 Formel 1 biler og der er virkelig enorme kræfter der slippes løs. Bilens hjul roterer med 10.500 omdrejninger i minuttet, hvilket vil forsøge at rive dem fra hinanden med en centrifugalkræft på 50.000g. De er derfor fræset ud af et enkelt stykke aluminium.

Indtil videre er Bloodhound dog kun en full scale model, der blev præsenteret for offentligheden ved det netop overståede Farnborough International Air Show, men hvis projektet for indsamlet de £10 millioner man forventer sådan et rekordforsøg koster, så skulle maskinen stå klar sidst i 2011 og forsøge at sætte ny hastighedsrekord i starten af 2012. £10 millioner lyder selvfølgelig af meget, men gruppen er ikke uvant med at søge sponsorstøtte i denne størrelsesorden og jeg er næsten sikker på, at Bloodhound kommer til at stå klar på startlinjen engang i 2012.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 2.0/10 (1 vote cast)
Posted in teknologi | Tagged as: , , , , | Leave a comment

We ride at dawn!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment