This Shuttle will selfdestruct in T-5 seconds

Vi har sikkert alle sammen set Rumfærgen løfte sig fra John F. Kennedy Space Center i Florida og flyve ud over Atlanterhavet, mens den støt stiger op mod verdensrummet. De fleste har sikkert også set, hvad der kan ske, hvis affyringen går fuldstændig galt – Challenger katastrofen.

Når NASA skyder en Rumfærge af sted, så ligger der naturligvis en beregnet risiko i begivenheden og NASA har nøje taget højde for unormale situationer. Den største fare er naturligvis problemer med Rumfærgens fastbrændstofmotorer, der ikke kan kontrolleres, hverken fra Rumfærgen, eller fra Mission Control. Disse motorer brænder i 2,5 minutter og bringer normalt Rumfærgen op i 40km højde, hvorefter hovedmotorerne fortsætter yderligere 6 minutter og bringer fartøjet op i 112km højde, hvorfra Rumfærgen har mulighed for, enten at fortsætte rundt om jorden til Californien, eller lande på en alternativ landingsbane.

rs01

Missionen er derfor mest kritisk indenfor de første 8,5 minutter, hvor der ikke er mange alternative løsninger, hvis det skulle gå helt galt. Hvis en hovedmotor stopper indenfor de første 4 minutter, så kan besætningen udfører en såkaldt ”Return-to-Launch-Site Abort”. Hvor de sidste 2 motorer slukkes og hovedtanken frigøres når fastbrændstofraketterne er brændt ud. Herefter skulle det teknisk være muligt, at vende tilbage til Florida. Skulle en hovedmotor stoppe efter de første 4 minutter, men inden de 8,5 minutter, så har Rumfærgen nu energi nok, til at udfører en ”Transatlantic Abort”, der betyder at Rumfærgen kan fortsætte til en alternativ landingsbane i enten Europa, eller Afrika. Dette var et designkrav til Rumfærgen.

rs06

Det er naturligvis et helt andet problem, hvis mere end én motor stopper indenfor de første 6 minutter. Her vil Rumfærgen ikke være i stand til hverken foretage en ”Return-to-Launch-Site Abort”, eller en ”Transatlantic Abort”. Der er selvfølgelig forskellige stadier af opsendelsen, hvor dette er mere kritisk end på andre stadier, men generelt vil denne situation udløse en nødlanding i Atlanterhavet.

Desværre er en nødlanding i Atlanterhavet er ikke en egentlig mulighed, da fartøjet vil tilintetgøres ved landingen. Derfor påtænkes det, at astronauterne skal springe ud af fartøjet i 20.000 fod og lade færgen styrte i havet. Det er usandsynligt, at astronauterne vil overleve denne situation.

Rumfærgens emergency escape pole

Rumfærgens emergency escape pole

Oprindeligt havde Rumfærgen en sikkerhedsanordning i forbindelse med den store hovedbrændstoftank, så tanken kunne frigøres fra Rumfærgen i forbindelse med en afbrudt flyvning. Dette lyder selvfølgelig ganske naturligt, men eftersom Rumfærgen ikke er bygget til sådan en situation, så betyder denne frigørelse, at fartøjet destrueres. Systemet var udtænkt i Rumfærgens tidligste testfase, hvor besætningen havde katapultsæder, så de kunne stemple ud og gå hjem, hvis tingene brændte på.

Katapultsæderne blev dog sløjfet efter kun 4 missioner (fordi de reelt kun var anvendelige indenfor cirka 100 sekunder af de første 8,5 minutter), men man bibeholdt ”Range Safty” systemet. En beslutning NASA selv beskriver således:

“Retaining the range safety package when the crew could no longer escape was an emotional and controversial decision.”

Destruktionen af hovedtanken blev udført i forbindelse med Challenger katastrofen, hvor tanken dog allerede var frigjort fra Rumfærgen, på grund af eksplosionen. Sikkerhedsanordning blev fjernet i 1996 og fartøjet kan ikke længere ødelægges under denne del af opsendelsen. Som det fremgår af tegningen herunder, så findes der også ” linear shaped charges” på Rumfærgens fastbrændstof løfteraketter. Disse blev ikke fjernet sammen med ladningerne til hovedtanken.

destruct01

Grunden til, at man bibeholdt ladningerne på fastbrændstofraketterne var, at der grundlæggende ikke er nogen måde, at kontrollerer disse motorer på. De brænder ikke mere end 2,5 minutter, men hvis de Rumfærgen kommer ud af kurs indenfor disse 2,5 minutter, eller de af forskellige årsager skulle bevæge sig mod beboede områder efter frigørelsen, så er der ikke anden mulighed end, at destruerer de 2 raketter. NASA beskriver deres anvendelse ganske ligefremt:

“To fulfill its range safety responsibilities, the Eastern Space and Missile Center staff supervises on-site launch preparations and tracks rockets and vehicles until they are far enough away from populated areas to remove any danger. When such a danger arises during the ascent stage of a launch, the vehicle may have to be destroyed to minimize harm to persons and property on the ground. Every major vehicle flown from the Cape Canaveral area has carried an explosive destruct system that could be armed and fired by the range safety officer.”

Indenfor de første 2,5 minutter, er der derfor en reel mulighed for, at destruerer Rumfærgen og astronauterne I den. Det er opsendelsens Flight Director i Houston der står for denne tunge beslutning. Skulle det utænkelige ske, så beordrer han opsendelsens Range Safety Officer til at armerer ladningerne, hvorefter Rumfærgen bortsprænges med ordren ”Fire”.

NASA's Flight Termination kontrolpanel

NASA's Flight Termination kontrolpanel

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
This Shuttle will selfdestruct in T-5 seconds , 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Mini Facts | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *