Da Herman Hollerith i 1875 startede sit tabuleringsmaskine firma (en gammel form for mekanisk regnemaskine) som han med klar logisk sans navngav Tabulating Machine Company, havde han nok ikke regnet med, at arvtageren af hans mekaniske apparater en dag ville skabe en ren revolution indenfor regneteknologi.
Tabuleringsmaskine fra 1890
Den var Holleriths ide, at overgå til anvendelsen af hulkort, da firmaet i 1890 fik til opgave, at holde styr på den amerikanske regerings optælling af befolkningen. En opgave de klarede med forbløffende effektivitet.
Firmaet var dog nok forsvundet ud af historiebøgerne, hvis ikke Hollerith i 1911 havde solgt det til Charles Flint, der indlemmede det med sit eget Computing Scale Corporation og navngav den nye firma Computing Tabulating Recording Corporation (CTR). CTR fremstillede stempelkortsystemer, vægte og forskellige former for regneapparater, deriblandt hulkortmaskiner.
I 1917 gik CTR ind på det Canadiske marked under navnet Business Machines Co., Limited, et navn hele organisationen overtog i 1924. Det blev hurtigt kendt som IBM.
De næste mange år voksede IBM ganske stød. I 20erne og 30erne modtog de mange ordre fra staten, der havde travle med at tælle alverdens ting sammen. I 1935 fik de, gennem the Social Security Act, ordre på at lave et system for statens sociale udgifter. Med data fra 26 millioner mennesker, var dette den største bogholdningsoperation nogensinde.
Logo 1924
Umiddelbart før anden verdenskrig modtog IBM en kæmpe ordre fra Tysklands naziparti, der stod og skulle holde regnskab med udryddelsen af de Tyske jøder. IBM sprang med på vognen og fremstillede et gigantisk regnesystem med utallige maskiner og uendelige reoler med hulkort. Det lykkedes IBM at indgå en leasingkontrakt med den Tyske regering, hvorved firmaet tjente millioner på Holocaust. Et samarbejde der stadig behandles meget følsomt af IBM ansatte, der er ikke nævnt på firmaets hjemmeside.
IBM var dog også aktive på de allieredes side. Både med udvikling af regnekraft og direkte fremstilling af våben i IBM’s fabrikker. Desuden blev IBM hulkortsystemer anvendt under Manhattanprojektet. Hen mod slutningen af krigen, byggede IBM US Navys første store digital computer: Harvard Mark 1.
Logo 1947 - Big Blue
Efter krigen tog fanden ved udviklingen og IBM holdt sig på førstepladsen, ved konstant og målrettet udvikling. I slutningen af 50erne havde IBM 38.000 ansatte og var involverede i teknologier som datatransmission over telefonsystemer, magnetisk hukommelse, multiprocessing, videomaskiner og generel forbedring af computersystemer. Der var 8 computerfirmaer, der blev anset for branchens førende og blandt dem var IBM det absolut førende.
IBM var også ledende indenfor 50erne og 60ernes forretningskultur. De behandlede deres medarbejdere godt, men forventede 100 % loyalitet og effektivitet. En IBM mand var lige så genkendelig som Hollywoods FBI agenter. Ulasteligt jakkesæt, klædeligt slips og en personlig fremtoning uden mindste last. Firmaet gik, grundet deres blå logo, som Big Blue, og fik man job der, så var ens lykke gjort (efter datidens standard).
Tom Watson, der i perioden 1952 til 1971 var præsident for IBM, havde lagde grundstenen til denne forretningskultur. Watson ville efter eget udsagn have ”the sharp end” af det amerikanske samfund og IBM hyrede ofte folk der med kvalifikationer der kunne have indbragt dem en ledelsesstilling i en anden organisation, men som hos IBM arbejdede i almindelige stillinger, selvom deres løn afspejlede deres potentiale. IBM tog deres ansættelsespolitikker meget seriøst og håbefulde skulle gennem en gruelig lang række samtaler og prøver, inden de endelig kunne indtage deres position i ”Big Blue”. Deres målrettede fokus på at ansætte den absolutte top af Amerikas universitetsstuderende, var kraftigt medvirkende til deres position indenfor computerteknologien.
IBM 7090 installation - how cool is that?
I 1970erne var IBM stadig den største dreng i sandkassen. Der var kun 5 seriøse konkurrenter til tronen, men selv disse var flere trin under Big Blue. Burroughs, UNIVAC, NCR, Control Data Corporation, og Honeywell gik spøgefuldt under betegnelsen BUNCH og industrien talte simpelthen om IBM and the BUNCH. IBM producerede ved indgangen til 70erne cirka 70 % procent af alle computere.
I 1973 skete der en landvinding indenfor digitale computere. Ved en retssag mistede computerfirmaet Sperry Rand Corp deres patent fra 1964, der havde givet dem rettigheder til den elektroniske digitalcomputer, Hvilket bragte opfindelsen i public domain. Herefter var der frit slag i bolledejen og IBM holdt sig ikke tilbage. I løbet af 70erne steg antallet af ansatte til 341.000 og indtægten mere end fordoblede til over 26 millioner dollars.
IBM’s kerneprodukt i 70erne – System/370
