Indtil videre har jeg ikke set noget brugbart ved Apples iPad, men denne fikse gizmo har delvist ændret min opfattelse: The ICade – iPad Arcade Cabinet.
Den har retro-appeal up the ying-yang og vil se bedårende ud på ethvert nørd-værelse. Kassen koster $150 og man slotter simpelthen bare sin iPad som vist på billeder og vups, så kan man drømme sig tilbage på 80ernes stinkende grillbar – friturelugt skal man dog selv skaffe.
I begyndelsen var det intet, eller rettere, i begyndelsen var der kun ren mekanisk underholdning. Den enarmede tyveknægt var tivolis ukronede konge, mens flippermaskinen herskede på landets grillbarer og i biografernes foyerer. Men i USA, dybt nede i nørdernes mørke kældre, rørte et nyt bæst på sig: elektronisk underholdning.
De første elektroniske spil er næppe noget vi genkender som spil i dag, men forgængeren for alle videospil stammer fra fysikeren William Higinbothams forsøg på, at gøre rundvisning i Brookhaven National Laboratory lidt mere spændende. Higinbotham havde en baggrund i kernefysik og havde deltaget i Manhattan-projektet under krigen, så han viste hvordan man laver lidt spas. Higinbotham og hans medhjælper Robert V. Dvorak forbandt to små analogcomputere til et oscilloskop og fremstillede herved verdens første udgave af Pong – de kaldte det Tennis for Two.
Computerspillets åndelige forfader fremvises på Brookhaven National Laboratory i 1958
Skærmen fra Higinbotham tennisspil - nettet er i midten
I 1958 præsenteres spillet ved et åbent hus arrangement og til trods for spillets meget simple konstruktion, så stod gæsterne i timelange køer for at prøve maskinen. Året efter var spillet blevet udbygget med en 17 tommers skærm og en ”kraftknap” på kontrolmekanismen, der styrede spillerens slagkraft. Desuden kunne man nu justerer tyngdekraften, så gæsterne kunne se hvordan det ville være, at spille tennis på andre planeter. Efter arrangementet i 1959 pilles maskinen fra hinanden og Higinbotham fortsætter sit arbejde med atomfysikken. Han udelader at ansøge om patent, fordi han mener ideen er så ligefrem, at enhver umiddelbart kunne få samme ide.
Mange år senere indkaldes Higinbotham som vidne i en retssag mellem Atari og Magnavox, der udfordrer Magnavox’s patent på videospil. Det er håbet, at Higinbothams demonstration af det gamle tennisspil vil vise, at videospillet allerede var opfundet da Magnavox tog patent. Retten finder dog, at Higinbothams spil ikke kan sidestilles med Magnavox videokonsollen og herefter må andre håbefulde konsolfabrikanter betale penge til Magnavox for anvendelse af deres patent.
Ok, jeg ved godt at artiklens omtale af analogcomputere ikke passer med overskriften, men sådan er livet – det er en god overskrift.
Tags: computerspil, Historie, it, teknologi
Selvom Nordkorea på mange måder er en af verdens mest lukkede nationer, så har de tilsluttet sig en verdensomspændende åbenhed, der grundlæggende ligger fjernt fra deres fantasifulde Juche ides dogme om selvstændighed og uafhængighed. Nordkorea har nemlig, omend ikke helt i bevægelsens ånd, begivet sig ud i Open Source softwarens fagre verden. Resultatet er Operativ Systemet Pulgyn Peulh – Red Star.
Før Red Star kom på markeder benyttede Nordkoreas spæde IT industri sig paradoksalt nok af Microsoft Windows – der vel er antitesen til enhver kommunistisk inspireret tanke. Det nye system bygger derimod på Linux, der er et frit tilgængeligt open source operativ system, med en KDE 3.X desktop. Desuden kommer systemet med en afart af Mozilla Firefox kaldet Naenara, hvilket betyder ”Mit Land”.
Resten af programpakken er ligeledes tilpasset fra vestlig open source software. Der er en hjemmefusket udgave af Open Office kontorpakke, en Notepad kaldet ”Min Kammerat”, En Dove Email klient og forskellige småspil, så som Minestryger. Det eneste specifikt Nordkoreansk er systemets Firewall, der garanteret er langt mere ”Big Brother” end noget de har turde forsøge sig med hos Apple.
Man kan fristes til at spørge: hvad skal en Nordkoreaner dog med Firefox, når nu de ikke engang må høre udenlandsk radio? Svaret er mere ligetil end man umiddelbart skulle tro. Nordkorea har nemlig deres helt egen miniatureudgave af internettet, der kaldes My Country BBS. Altså et Bulletin Board System – Vi kan nok alle sammen forestille os, hvor morsomt det må være!
Det er altså lykkedes den kære leder, fuldstændig at tage ideen om Open ud af begrebet Open Source og der er da heller skyggen af en pingvin i systemet.
Red Star er ikke tilgængeligt udenfor Nordkorea.
For nøjagtigt 26 år siden begyndte computerbutikkerne at lange en helt ny type hjemmecomputer over disken. Det var den første succesfulde computer med en grafisk brugergrænseflade der kontrolleredes med et pegeredskab kaldet en mus (Xerox Star 8010 fra 1981 var den første usuccesfulde). Firmaet bag computeren havde på forhånd skabt stor opmærksomhed om produktet, med en 60 sekunder lang reklame instrueret af den britiske instruktør Ridley Scott- pris $1,5 millioner.
Reklamefilmen, der hed ”1984”, havde premiere under Super Bowl 22. Januar 1984 og er gået over i både reklame- og computerhistorie som et mesterværk. Computeren bag reklamen er for længst gået til de evige IT marker, men den nåede dog at rykke ved den gængse opfattelse af en personlig computer – Der var naturligvis den berømmelige Apple Macintosh.
Der var tale om sindsoprivende 7.83 MHz, samt 128 kb hukommelse (der dog kunne udvides til 512 kb). Det hele var indbygget i en smart 9 tommers sort/hvid skærm og kostede $2495 – et betragteligt beløb, eftersom man faktisk kunne få temmelig brugbare systemer for halvdelen.
Apple Macintosh er stamfaderen til samtlige IMac computere på markedet i dag – åndeligt om ikke andet.
Bestyrelsesformanden for IBM, Thomas Watson, udtalte i 1943, at der sandsynligvis kun var et globalt marked for 5 computere. Det lyder selvfølgelig komplet idiotisk i dag, men i mange år var computere sjældne apparater, der var forbeholdt store firmaer og universiteter. Det var kostbare maskiner, som håbefulde brugere ofte skulle skrives på til måneder i forvejen.
Den situation ændredes radikalt i januar 1975, da det amerikanske blad ”Popular Electronics” bragte en artikel om MITS Altair 8800. En selvbygger computer for den store kreds af elektronikinteresserede, der dengang byggede deres egne elektroniske maskiner. Det var ikke den absolut første computer til hjemmemarkedet, man det var den første den kunne købes i et komplet sæt. Så der var en vis garanti for produktets endelige udformning. For slet ikke at tale om regnekraften i Intel 8080 processoren, der løftede hobbycomputeren til et brugbart niveau.
Sættet kunne købes på postordre og kostede $439, eller det kunne købes som en samlet maskine til $621. Vel og mærket uden et programmeringssprog, der kostede yderligere $60. Altair 8800 blev programmeret direkte med binære signaler. På forsiden sad en række kontakter, som brugeren satte i den korrekte position (0 eller 1), hvorefter de enkelte bytes blev overført til hukommelsen med en ”enter” kontakt.
Til trods for maskinens forholdsvis begrænsede anvendelse (i forhold til en moderne PC), så blev Altair 8800 en kæmpe succes. Det lille firma beregnede at de skulle på at sælge 200 enheder det første år, for at komme over bundlinjen, og regnede med et salg på maksimum 800 enheder i alt. Allerede i slutningen af januar 1975, havde de dog modtaget 1000 bestillinger og måtte hyre flere medarbejdere for at følge med. I august havde de leveret 5000 Altair 8800 maskiner og ordrerne strømmede stadig ind.
Altair maskinen gav i øvrigt startskuddet til det lille ukendte firma Microsoft (dengang stavet Micro-Soft), da MITS købte det den udgave af Basic programmeringssprog, som firmaet havde udviklet til Altair 8800: Altair Basic.
Med vores øjne var Altair 8800 måske ikke alverden, men den formåede at vise et marked for hjemmecomputere og snart kom der flere konkurenter på scenen. Altair selv udkom i flere forbedrede udgaver, men i slutningen af 70erne var tiden løbet fra den lille maskine. Ed Roberts, der havde startet MITS, solgte firmaet til Pertec og flyttede til Georgia, hvor han læste medicin og blev praktiserende læge.
Maskinen der overtog Altair’s plads i solen, kom fra et lille firma i Californien. I 1976 havde kammeraterne Steve Wozniak og Steve Jobs arbejdet med en maskine efter Wozniaks design. Det skulle senere vise sig, at kombinationen af den elektroniske troldmand Wozniak og forretninggeniet Jobs, var opskriften på en umådelig succes, men i 1976 sad de stadig og loddede komponenter på printkort i Jobs garage. Maskinen de havde bygget kom på markedet som Apple I.
Maskinen havde, modsat Altair, et indbygget computerterminal kredsløb. Alt brugeren behøvede, var et keyboard og et Tv. Den blev, igen modsat Altair, udelukkende solgt som færdigproduceret enhed og kostede $666.66, fordi Wozniak elskede reparerende cifre. Apple I blev dog aldrig i sig selv en større kommerciel succes, men den banede vejen for Apple II, der blev introduceret i april 1977. I dag koster en ægte Apple I over 100.000 dollars – der er altså tale om et seriøst samleobjekt.
En rigtig computer er naturligvis i træ....
Apple II var den første rigtig succesfulde serieproducerede hjemmecomputer. Maskinen var bygget over den samme MOS 6502 processor som Apple I, men der var en række epokegørende nye designelementer. Tv udgangen var ikke bare forbedret hastighedsmæssigt, den var nu i farve. Hukommelseselementerne var ændret så maskinen nemt kunne udbygges, ved bare at øge antallet af indstikskort på maskinens motherboard. Samtidig var den designet, så andre end elektroniknørder kunne syntes den var fed.
Apple II var på alle måden en nyskabelse indenfor computerindustrien. For første gang havde hjemmebrugeren en kraftig computer med indbygget programmeringssprog. Maskinen var i en klasse for sig selv og selv med en pris på $1298, flokkedes folk til butikkerne. Apple II havde nemlig ikke bare appeal til hobbyfolket, den kunne bruges forretningsmæssigt.
I løbet af maskinens lange produktionsperiode, blev der foretaget mindre ændringer og maskinen udkom i forskellige versioner. Da produktionen endelig stoppede i 1993, havde Apple solgt næsten 6 millioner af deres Apple II maskine. Det var uden tvivl 70ernes og 80ernes mest succesfulde computer.
Selvom Apple II var computeren der brød igennem til hjemmemarkedet, så var det ikke den eneste hjemmecomputer der så dagens lys i 1977. Det amerikanske firma Commodore International, havde også set det gryende marked for computere i almindelige hjem. De lancerede deres Commodore PET 2001 til $700 samme år som Apple II kom på markedet.
Commodore PET havde nogle designmæssige fordele i forhold til Apple II. Den havde blandt andet indbygget kassettebåndoptager, hvor brugeren kunne lagre data, eller hvorfra man kunne indlæse programmer. Derudover havde den indbygget monokrome-skærm, der teknisk var bedre end den skærmløse Apple II, men det var nok netop på den monokrome grafik, at PET tabte kampen mod Apple II.
Når der først er en farve computer på markedet, så er det svært at sælge monokrome-computere. Forretningslivet var sådan set ligeglade med farver i 70erne, men hjemmebrugeren ville have farver og et grafiksystem der kunne bruges til spil. Commodore havde undervurderet hjemmebrugerens ønske om underholdning. Noget de rodede bod på med deres senere maskiner.
PET maskinen var dog ikke noget flop. Den blev indtil 1982 produceret i flere varianter og havde stor succes indenfor den mere teknologiske brugerkreds. Derudover fandt den et marked indenfor undervisning, hvor en maskine med indbygget skærm var noget nemmere at have med at gøre.
Der var endnu 2 maskiner der sneg sig ned under det magiske $2.000 mærke (rigtige business computere kostede omkring $10.000). Den ene var CompuColor II, der som navnet antyder, var en farvemaskine. Den kom faktisk på markedet før Apple II og tilbød indbygget diskdrive (med et filsystem der behandlede disken som et 8-track kassettebånd, fordi maskinen oprindeligt var designet til dette medie), samt en medfølgende farvemonitor (hvor diskdrivet sad) og en piratkopieret (men ifølge rygtet bedre) udgave af Microsoft Basic.
CompuColor II opnåede moderat succes på markedet og var på hylderne i forskellige udgaver indtil 1993. Der findes faktisk stadig et firme, der reparerer og sælger reservedele til CompuColor II.
Den anden hjemmecomputer der så dagens lys i 1977, var Tandy TRS-80 model 1 fra Tandy Corporation (senere RadioShack). TRS-80 model 1 blev forgængeren for en lang serie af meget succesfulde TSR-80 maskiner. De første maskiner kostede $599 komplet med monokrome-skærm, keyboard, kassettebåndoptager og Basic programmeringssprog, så den var temmelig konkurrencedygtig på prisen.
TRS-80 blev i 1980 afløst af TRS-80 Color Computer, der holdt sig på markedet indtil 1991. Color Computeren var dog langt dyrere end tilsvarende hjemmecomputere på markedet, så som Commodore 64 og Atari 400, fordi den brugte den mere avancerede Motorola 6809E processer, hvor konkurrenterne stadig brugte MOS 6502 baserede processorer. Maskinen havde selvfølgelig, netop på grund af den mere advancerede processor, en trofast brugerskare.
Ved udgangen af 70erne var det den store treenighed (Apple, Commodore og Tandy), der sad tungt på hjemmecomputermarkedet. Atari, Sinclair, Sord, Acorn og en lang række elektronikfirmaer var dog allerede på vej med konkurrence og 80erne skulle vise sig, at være absolut skelsættende for hjemmecomputerens udvikling.
Tags: altair 8800, apple I, apple II, colorcomputer II, commodore pet, computer, hjemmecomputer, it, pc, Retro, steve jobs, steve wozniak, teknologi, trs-80
10/GUI er et bud på fremtidens måde at arbejde med computere på. Umiddelbart kan det måske virke lidt besynderligt, men da musen i sin tid holdt sit indtog, der var der også mange der syntes den var besynderlig og spåede en kort levetid. I øvrigt lider mange gamle IT systemer stadig under brugernes uvilje mod nyudvikling. Kontorsystemer udviklet 80erne anvender stadig commandline. Ikke fordi udviklerne har problemer med at lave grafisk brugergrænseflader til dem, men fordi kontorarbejderne ikke vil af med deres commandline.
Hvis man ser bort fra den elendige elevatormusik, so virker 10/GUI faktisk som et system jeg gerne ville stifte lidt nærmere bekendtskab med. Særligt vil jeg gerne prøve det i forbindelse med et tastatur, for min koordination rækker vist ikke til tastning og fingerspil på samme tid. Nå, uanset hvad, så er det et spændende projekt.
Følgende artikel har muligvis kun IT-historisk interesse, men for dem der kender lidt til teknologien bar deres PC, vil nedenstående video sikkert imponere.
I 1962 skabte den amerikanske datalog Ivan Sutherland et program i forbindelse med sin doktorafhandling. Programmet kaldte han Sketchpad og umiddelbart virker det måske ikke synderligt avanceret, men hvis man indser, at ganske få af programmets bestanddele eksisterede i 1962, så kan man muligvis forstå hvor skelsættende Sketchpad var.
Den var ikke bare det første program der havde en grafisk brugergrænseflade, det benyttede også objekt orienteret programmering for første gang. Sketchpad kørte på en Lincoln TX-2 computer installeret på MIT, der normalt udførte opgaver i batch mode efter hulkort, eller magnetbånd, så den skulle presses særdeles hårdt for at lege med på Sutherlands interaktive software.
Programmet tillod folk uden dybere kendskab til programmering, at udfører komplekst ingeniørarbejde alene ved den intuitiv brugerflade, noget der som bekendt senere blev MÅDEN at arbejde med computere på. Ivan Sutherlands lille Sketchpad er også forfaderen til alle tegneprogrammer og i særdeleshed til CAD software.
Ivan Sutherland tegner på sin computer
Lincoln TX-2 computeren på MIT
Bemærk at videoen er en gennemgang af Sketchpad fra 1987 og at folk 25 år senere stadig var temmelig imponeret over Ivan Sutherlands program.
Tags: Historie, it, Ivan Sutherland, sketchpad
Jeg tænkte, at det ville være en ide, hvis jeg delte et lille computer tip her på steampunk.dk. Hvis der er nogle læsere der anvender Avira Antivir, som er en af de bedste gratis antivirusprogrammer, så har de nok også bemærket, at Antivir næsten dagligt åbner en reklame – Dette kan stoppes i Windows XP Pro.
avnotifiy.exe er den del af Antivir der styrer reklamerne. Hvis Antivir opdaterer denne fil, så er det muligt, at du skal slå den fra igen, fordi Windows vil se den som et nyt program.
Tags: Add new tag, antivirus, it
