Et af den amerikanske borgerkrigs mest legendariske fænomener, var det såkaldte Rebel Yell. Et kampråb anvendt af sydstaternes soldater, når de stormede nordstaternes befæstninger med opsatte bajonetter.
Selvom råbet er gået over i den amerikanske kulturelle mytologi, så er der faktisk stor usikkerhed om, hvordan the Rebel Yell egentlig lød. Der findes flere litterære beskrivelser af råbet og veteraner har på forskellige tidspunkter beskrevet det som et ”yee-haw”, et ”yee-aay-eee”, et ”wa-woo-woohoo”, eller et ”yay-hoo”, men det er jo muligt, at forskellige enheder havde deres egen udgave af råbet.
Man ved heller ikke hvor råbet stammer fra, men kampråb har været anvendt til at stive nerverne af i mange krige. Teorierne omkring the Rebel Yell går fra efterligninger af nordamerikanske indianeres kampråb, der var mange der kæmpede på sydstaternes side, til et tilpasset jagtråb, eller imitation af jagthundenes gøen under rævejagt.
Uanset den faktiske lyd og dens egentlige oprindelse, så var kampråbet et psykologisk våben, der havde stor effekt på nordstaternes tropper, når en mur af sydstatssoldater væltede frem over marken med vilde øjne og glinsende bajonetter.
“Then arose that do-or-die expression, that maniacal maelstrom of sound; that penetrating, rasping, shrieking, blood-curdling noise that could be heard for miles and whose volume reached the heavens–such an expression as never yet came from the throats of sane men, but from men whom the seething blast of an imaginary hell would not check while the sound lasted.”
-Colonel Keller Anderson of Kentucky’s Orphan Brigade
På 75års dagen for Slaget om Gettysburg mødte overlevende fra begge sider hinanden. Begivenheden blev dokumenteret af et filmhold og under ceremonien høres The Rebel Yell fra flere gamle sydstatsveteraner..
En anden optagelse stammer fra 1935, hvor en forsker optog råbet fra en den 90årige veteran Thomas N. Alexander. Der er unægteligt forskel på dette skrig og det øvre råb fra Gettysburg. Man fornemmer den skræk sådan et skrig kunne indgyde – dette er nok det tætteste man kommer på det ægte Rebel Yell.
Thomas N. Alexander: Rebel Yell
