Posts Tagged ‘computerspil’

28
Jul

Bits fra den digitale ursuppe

   Posted by: admin    in IT Teknologi

I begyndelsen var det intet, eller rettere, i begyndelsen var der kun ren mekanisk underholdning. Den enarmede tyveknægt var tivolis ukronede konge, mens flippermaskinen herskede på landets grillbarer og i biografernes foyerer. Men i USA, dybt nede i nørdernes mørke kældre, rørte et nyt bæst på sig: elektronisk underholdning.

De første elektroniske spil er næppe noget vi genkender som spil i dag, men forgængeren for alle videospil stammer fra fysikeren William Higinbothams forsøg på, at gøre rundvisning i Brookhaven National Laboratory lidt mere spændende. Higinbotham havde en baggrund i kernefysik og havde deltaget i Manhattan-projektet under krigen, så han viste hvordan man laver lidt spas. Higinbotham og hans medhjælper Robert V. Dvorak forbandt to små analogcomputere til et oscilloskop og fremstillede herved verdens første udgave af Pong – de kaldte det Tennis for Two.

Computerspillets åndelige forfader fremvises på Brookhaven National Laboratory i 1958

Computerspillets åndelige forfader fremvises på Brookhaven National Laboratory i 1958

Skærmen fra Higinbotham tennisspil - nettet er i midten

Skærmen fra Higinbotham tennisspil - nettet er i midten

I 1958 præsenteres spillet ved et åbent hus arrangement og til trods for spillets meget simple konstruktion, så stod gæsterne i timelange køer for at prøve maskinen. Året efter var spillet blevet udbygget med en 17 tommers skærm og en ”kraftknap” på kontrolmekanismen, der styrede spillerens slagkraft. Desuden kunne man nu justerer tyngdekraften, så gæsterne kunne se hvordan det ville være, at spille tennis på andre planeter. Efter arrangementet i 1959 pilles maskinen fra hinanden og Higinbotham fortsætter sit arbejde med atomfysikken. Han udelader at ansøge om patent, fordi han mener ideen er så ligefrem, at enhver umiddelbart kunne få samme ide.

Mange år senere indkaldes Higinbotham som vidne i en retssag mellem Atari og Magnavox, der udfordrer Magnavox’s patent på videospil. Det er håbet, at Higinbothams demonstration af det gamle tennisspil vil vise, at videospillet allerede var opfundet da Magnavox tog patent. Retten finder dog, at Higinbothams spil ikke kan sidestilles med Magnavox videokonsollen og herefter må andre håbefulde konsolfabrikanter betale penge til Magnavox for anvendelse af deres patent.

Ok, jeg ved godt at artiklens omtale af analogcomputere ikke passer med overskriften, men sådan er livet – det er en god overskrift.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Tags: , , ,

27
Jun

Nyt for spilleglade rumfarts-geeks

   Posted by: admin    in IT Teknologi, Nyheder, rumfart

6. juli frigives et nyt gratis Massively multiplayer online game (MMO), som selveste NASA har stået bag. Spillet foregår ude i fremtiden (2035), hvor menneskeheden har oprettet baser på månen og for alvor er gået i gang med bemandet udforskning af solsystemet. Spillet hedder Astronaut: Mars, Moon and Beyond og den første release kaldes Moonbase Alpha.

NASA håber at spillet kan højne interessen for den videnskab rumfarten bygger på og samtidig virker som en platform for uddannelse – NASA har også en rolle i det amerikanske uddannelsessystem.

Man kan læse mere om Astronaut: Mars, Moon and Beyond på dette link:

www.astronautmmo.com

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Tags: , , ,

8
Jun

Ikke et spil for de paranoide

   Posted by: admin    in IT Teknologi

Dem der har spillet computerspil kender måske konceptet med en NPC (non-player character) medhjælper. Altså en computerstyret karakter, der kan assisterer spilleren med forskellige opgaver. Det er ofte en karakter der bare følger med hovedpersonen (spilleren) rundt på banen.

I Sherlock Holmes spillet fra Frogwares (en ældre sag fra 2008), er det naturligvis Dr. Watson der har denne medhjælperrolle, men som det ses på denne video er han mere end en smule creepy….

Ok, man skal nok selv spille computerspil for at syntes det er morsomt…

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)

Tags:

16
Jan

På server cluster langt, langt væk…

   Posted by: admin    in Blandet

Dem der ikke selv spiller computerspil tror gerne, at det drejer sig om at æde prikker med en ost, men os der ved bedre kan så grine lidt i skægget imens de andre æder oste – eller ej.

Star Wars: galaxies” var et Massively multiplayer online role-playing game (MMORPG) der udspillede sig I Star Wars universet. I det mindste indtil Sony Online Entertainment (SOE) fundstændig kneppede det i bund og efterlod et MMORPG, der kunne sammenlignes med noget fra Nintendo Game & Watch tiden. Ja, man må godt være bitter!

Anyway, der foregik mange underlige ting i spillet, blandt andet en var en filmkonkurrence. Spillerne skulle optage en video i spillets univers og der var en del der gik til makronerne med forskellige niveauer af talent. Den mest populære var en musikvideo til sangen ”Fett’s Vette”, produceret på Scylla Server af Balgosa Windspire – wow, nerd rush!

Denne video har muligvis kun interesse for folk der kender SWG, men jeg syntes nu den skulle på steampunk.dk anyway.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 6.0/10 (2 votes cast)

Tags: ,

15
Jan

Den nye Logitech Gaming mouse

   Posted by: admin    in Billeder

mouse01

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Tags:

15
Jan

Længe leve 8-bit teknologien!

   Posted by: admin    in Billeder

For nylig havde vi en post med forslag til bogomslag, hvis kendte film var udkommet som science fiction i 70erne. Nu har jeg fundet en samling billeder, hvor man tilnærmelsesvis kan se, hvordan moderne film kunne have set ud som spil i de herlige 8-bit tider. Problemet er dog, at de gamle 8-bit spil ALDRIG viste det faktiske gameplay på forsiden, men derimod en temmelig forherliget udgave der ikke adskilte sig synderligt fra datidens biografplakater. Nedenstående gameplay billeder passer dog meget godt på det man kunne forvente i de tidlige 80ere.

game01

game02

game03

game04

game05

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Tags:

30
Dec

Gruen bag 8-bit grafikken

   Posted by: admin    in Billeder, Blandet

pacman01

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Tags:

20
Nov

Ud og se med City Bus

   Posted by: admin    in IT Teknologi, Nyheder

Nu kommer spillet vi alle sammen har ventet på: City Bus Simulator 2010. Fra næste år får enhver computerejer mulighed for, at indleve sig i buschaufførernes sindsoprivende verden, med både plotter, småpenge og buskort, fra den forholdsvise sikkerhed af sit eget hjem.

Videoen oplyser, at spillet har implementeret en ”Newton Physics Engine” (den er også gratis), men personligt havde jeg foretrukket en Cartesian Physics Engine.

Nå, jeg skal nok ikke drille spillet for meget, når alt kommer til alt, så kunne jeg sikkert godt bruge et par timer bag rattet – gad vide om man kan køre folk ned?

Læg lige mærke til indledningsmusikken!

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Tags: ,

14
Nov

Keep your head on Sir.

   Posted by: admin    in IT Teknologi

BioWare’s nye Dragon Age spil har fået en del ros af anmelderne og der skulle også være et ganske fornuftigt rollespil. Det har netop ramt hylderne og der er en hel del hype omkring det i gamerkredse.

Som ethvert nyt spil, så er der selvfølgelig nogle småfejl i koden, som den vist nedenfor. Jeg har efterhånden set en del software bugs i computerspil, men den her må være en af de mest uhyggelige.

Ello Govenah!

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 8.0/10 (2 votes cast)

Tags: , , ,

14
Aug

RTS nu med mere erotik

   Posted by: admin    in IT Teknologi

evony_logo

Erotik kan bruges til at sælge alt. Det er i ethvert tilfælde den fremgangsmetode reklamefolkene bag det gratis onlinespillet Evony har lagt for dagen – uanset om det så passer på spillet, eller ej.

Evony er et strategispil i stil med Sid Meiers Civilisation, eller rettere, det er så åbenlys en kopi Sid Meiers Civilisation, at firmaet måtte ændre navnet fra Civony til Evony, for at fjerne sig en smule fra originalen. De har dog ikke afholdt dem fra, at stjæle en del grafik fra Civilisation. Det skal dog siges, at Evony, modsat Civilisation, er et multiplayerspil.

Ligesom originalen er Evony et spil, hvor spilleren skal opbygge en lille verden og forbedre den, så de små indbyggere kan komme op ad rangstigen og udvikle deres civilisation, eller måske rettere: Evonisation.

Evony

Evony

Spillet er i sig selv ganske uoriginalt og fremstillet udelukkende, så firmaet bag, der i øvrigt driver en guldfarm i World of Warcraft, kan sælge in-game genstande til spillerne. Det er altså, modsat Civilisation, muligt at købe sig til forbedringer med rigtige penge. Faktisk er det umuligt, at komme frem i spillet uden.

Nå, men det er slet ikke selve spillet vi skal se på her. Det er den reklamekampagne Universal Multiplayer Game Entertainment brugt til at lokke spillere til Evony, og det er selvfølgelig her, at erotikken kommer ind i billedet. Kendere af Civilisation vil forhåbentlig umiddelbart give mig ret i, at Civilisation ikke har nogen som helst erotiske over, eller undertoner. Det har Evony heller ikke, men det tager reklamekampagnen ikke så tungt.

De første reklamer dukkede op umiddelbart før spillets launch. Disse reklamer var ganske tilforladelige og lignede faktisk enhver anden spilreklame i genren.

ev01

Det blev dog hurtigt klart for marketingafdelingen, at sådan en heltemodig krigerreklame ikke slog til, når det gjaldt hvervning af spillere. Derfor satte man en ungmø (som man for øvrigt havde stjålet fra et website der sælger kostumer) på og tiltalte den potentielle spiller: My Lord.

ev02

Nå, det hjalp heller ikke, så de skruede op for varmen og satte hele 2 skønjomfruer på, samtidig med at de bekendtgjorde, at den potentielle spiller kunne redde sin elskede. Til trods for, at spillets gameplay ikke indeholder elskere, hverken nogle der skal reddes, eller nogle der kan klare sig selv.

ev04

Stadig ingen forbedring i spillerbasen, så du skruede de bissen på og indførte en dronning, om end en dronning der kun eksisterede på reklamerne. Ligeledes satte de et sværd til at pege på hendes bryst og opfordrede den potentielle spiller til at: save the queen.

ev03

Ikke engang denne hjælpeløse, men fiktive, dronning kunne få flere folk med på vognen, så de kravlede i tænkeboksen. Aha! Måske er folk nervøse over, hvad naboen tænker, hvis det opdages at de spiller et erotisk spil (som naturligvis stadigvæk ikke er erotisk i virkeligheden, men som den potentielle spiller tror er erotisk, når han læser reklamen og fristes til at deltage). Derfor satte de en besked om diskretion på reklamen, så folk ugeneret kunne spille det fiktivt erotiske spil. Derudover ændrede man motivet, til en lidt mere attraktiv, eller attråværdig, kvinde.

ev05

Der må have været noget i den reklame der gav gevinst, for de gik et gear op og fokuserede fuldstændigt på kvindefiguren, eller rettere på brysterne. Den næste reklame var faktisk bare et par bryster, hvorunder der erklæredes, at spilleren kunne spille hemmeligt. Ikke et ord om real-time strategy, ikke et ord om 2D grafik og ikke et ord om spillets i øvrigt komplette mangel på erotik. De overlod sig tilsyneladende bare på mænds tilbøjelighed, til at klikke på ethvert par bryster de ser på nettet.

ev06

Afslutningsvis vil jeg lige tilføje, at denne artikel ikke er en parodi. Det er den ganske sandfærdige historie om en reklamekampagne der simpelthen bare skred over i devisen: erotik sælger.

VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 7.7/10 (22 votes cast)

Tags: , , , ,