København er kendt for sine tårne. Oprindeligt var det kun kirkerne der strakte sig over byens tage, men efterhånden kom andre betydningsfulde bygninger med på byens skyline. Mange af dem står i dag som varetegn for bygningernes ejer, selvom de gamle kirketårne stadig tegner sig for flertallet. I løbet af de næste poster i denne serie, skal vi se lidt på historien bag de karakteristiske Københavnertårne.
Rundetårn. Byens mest berømte tårn, er med 34,6m sjovt nok også byens mindste. Det blev bygget mellem 1637 og 1642 af Christian d.4 på opfordring af astronomen Christen Sørensen Longomontanus. Tårnet var udtænkt som observatorium til universitets astronomer. En rolle som tårnet faktisk stadig bestrider, hvilket gør det til Europas ældste funktionelle observatorium. Det har nok næppe betyder det helt store, at astronomerne nu var 34,6m tættere på verdensrummet, men de var ganske fornøjede alligevel.
Tårnet er også indgangen til biblioteket på Trinitatis kirkens loft, der dog ikke stod færdigt før 1657, og det er derfor selve tårnet har en rampe i stedet for en trappe. Med en rampe kunne man nemlig flytte de tunge bøger med hestevogn, ligesom det selvfølgelig også var nemmere, at bringe udstyr til observatoriet.
Bibliotekssalen over Trinitatis kirken - nu udstillingslokale
Man skal ikke tro, at bekostningen af et observatorium udelukkende var for at glæde universitetets stjernekiggere. I 1600tallet var astronomi en videnskab, der lå til grund for al navigation. Med et veludrustet universitetsobservatorium ville Danmark have bedre chancer på verdenshavene, når danske skibe skulle etablere handelsstationer i fremmede verdensdele.
Observatoriet var i daglig brug indtil 1861, hvor det efterhånden var blevet for gammeldags til forskningsbrug. Universitet flyttede derfor ud på Østre Vold og rundetårns gamle observatorium henlå ubrugt indtil 1929, hvor man oprettede det nuværende folkeobservatorium.
I 1986 opkaldte man en asteroide efter det berømte observatorium: 5505 Rundetårn.
Dragetårnet på Børsen. Børsen er en anden af Christian d.4 imponerende Københavnske bygningsværker. Navnet kommer af det nederlandske ”beurs”, der igen kommer af det middelalderlatinske ord ”bursa” med betydningen pengepung – det er altså noget med økonomi.
Børsen blev opført i årene 1619 til 1640 brødrene af Lourens og Hans van Steenwinckel. Nu er det ikke sådan, at brødrene Steenwinckel var et par døsige driverter, der skulle bruge 21 år, på at opføre en bygning. Børsen stod faktisk næsten færdig i 1620, men kong Christian syntes den var lidt for kedelig. Derfor fik han påklistret nogle flotte renæssancegavle og det karakteristiske dragespir i 1625. Problemet var imidlertid, at bygningen ikke var tegnet til at holde et tungt spir. Derfor er både Børsens tårn og dens dragespir lavet i træ. Spiret er beklædt med bly. Der blev foretaget andre små ændringer inden man endelig var færdig i 1640.
Bygningen var som navnet antyder, tiltænkt som den centrale handelsbygning i København, men modsat det moderne billede af en børs, så var det oprindeligt nærmere en salgshal med pakrum. Skibene sejlede op langs børsens sider og lossede deres vare direkte ind i butikken.
Fragtskibe fortøjret langs børsgraven i 1800tallet
I 1772 nedtog man dragespiret, da det var ved at styrte ned af sig selv. Der var stemning for, at erstatte spiret med en kuppel, men heldigvis kom bygmestrene på bedre tanker og opsatte i 1776 et nyt dragespir. Det var en tidlig fredningstanke der reddede spiret og igen i 1857, da staten solgte bygningen til Grosserer-Societetet, blev det slået fast “at Kjøberen forpligtes til bestandigen at vedligeholde Bygningens nuværende ydre architechtoniske Stil”.
Siden 1974 har der ikke været børsvirksomhed i den gamle bygning. Den ejes af Dansk Erhverv, der er en efterfølger til Grosserer-Societetet, der altså har ejet bygningen siden 1857. Den benyttes til administration og kontorer. Fordi Børsen er en tidligere kongelig bygning, har den bibeholdt retten til af flage med splitflag. Noget der ellers kun er tilladt for Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner.
Københavns tårne og spir - part I,
