De berygtede Brøndstræder

I posten om Pjaltenborg nævntes Rosenborgkvarteret og dette ældgamle bykvarter burde egentlig have sin egen post. Både fordi det har en lang og broget historie, men også fordi kvarteret stort set er gået i glemmebogen.

Man kender Rosenborgkvarteret helt tilbage fra 1620, hvor det hed Rosengårdkvarteret og ejedes af Skt. Nikolai kirke. Oprindeligt var det et åbent område, hvor der dyrkedes grøntsager osv. til kirken. Efterhånden opstod små boder, der udviklede sig til huse og andre ejendomme i løbet af 1600tallet. Det var fra starten byens mindre velstillede, der slog sig ned i Rosengårdkvarteret, hvilket skal ses i lyset af dets beliggenhed nær byens forsvarsmur. Det var nemlig her et angreb mod København først ville føles. I 1668 fik det navnet Rosenborgkvarteret.

Som det ses på kortet, var det sydøstlige område allerede i 1689 utrolig tæt bebygget og det var også her kvarteret virkelig trådte i karakter. De mest berygtede gader i Rosenborgkvarteret var Store og Lille Brøndstræde, der løb i en vinkel mellem Vognmagergade og slippen, der i dag er en forlængelse af Landemærket, fordi beboerne i 1844 ansøgte om navneændring hos den ”høie og velvise Magistrat”. Navnet Slippen blev anset for anstødeligt og skulle ifølge ansøgningen have ”skadelig Indflydelse paa at faae vore Leiligheder bortleiede, deels er os og vor Familie ved flere Leiligheder generede”.

Selvom Rosenborgkvarteret generelt ændrede karakter med voldens udretning, hvorefter det ikke længere lå direkte langs volden, så var Kvarteret omkring Brøndstræderne et reelt slumområde. Efter branden i 1728 opførtes en række elendige beboelsesejendomme, der kun kunne gøre kvarteret værre. Det var et sted, hvor byens absolutte bundvrag huserede.

Trappeopgang i Lille brøndstræde cirka 1869

Eftersom kvarteret var Københavns mest berygtede, så fandt man naturligvis også byens mest berygtede værtshuse og bordeller i Brøndstræderne. Nordpolen, Dukkehjemmet og Det Lille Apotek, var steder hvor byens værste børster drak deres brændevin og slog på tæven. Det var også området, hvor byens absolut mest udrangerede prostituerede tilbød deres vare.

Panserbasser og lokale i Lille Brøndstræde

Brøndstræderne var også tilholdssted for den frygtede Bullotti, en Russer der stod i spidsen for en forbryderisk bande af Polakker og Russere. I november 1908 dræbte Russeren og hans bande 2 personer på en gård i Holte. Det var et udpræget rovmord og banden smuttede tilbage til København og gemte sig i Rosengårdkvarteret med deres bytte. I december samme år fik politiet fat i Bullotti en voldsom kamp i Vognmagergade. Han havde såret to betjente under kampen, men blev efterfølgende fanget i Lille Brøndstræde. I 1909 blev han dømt til livsvarigt tugthusarbejde ved sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvor han døde i 1943.

Gadehygge i Lille Brøndstræde - et børnevenligt kvarter

Efter koleraepidemien i 1853 stod det klart, at slummen i den indre by ikke bare var en trussel for områdets beboere, der var en sundhedstrussel for hele København, fordi sygdomme var næsten umulige at få bugt med i de tætbebyggede og uhumske kvarterer. Alligevel fortsatte livet i Brøndstræderne som det havde gjort i de sidste par hundrede år. Bygningerne forfaldt yderligere og drukkenboltene fortsatte med at bestille snapse i kælderværtshusene og bokse i gaden.

Stamkunder på Cafe Guldgruben i Brøndstræderne

Efter et halvt århundrede med snak i Borgerrepræsentationen, begyndte saneringen af brøndstræderne endelig i 1909 og året efter stod København med et stort tomt område mellem Vognmagergade og Gothersgade. Udstykningen gik forholdsvis hurtigt og hvor drukkenbolte, ludere, lommetyve, plattenslagere og voldsmænd før havde haft deres daglige gang, opstod 3 monumentale ejendomme: Gutenbergbus, Belysningsvæsenets administrationsbygning og Møntergården. Rosengårdkvarteret var så småt ved at blive anstændigt.