En generel rundspørge blandt befolkningen, om navne på de 3 Apollo 11 astronauter, vil nok resulterer i en liste med: Armstrong, Aldrin, og så ham den sidste…..
Major General Michael Collins er uden tvivl den mindst kendte af de 3 Apollo 11 astronauter. Han var, ligesom Aldrin, født ind i en militærfamilie, der har gjort tjeneste i Amerikas væbnede styrker i 3 generationer. Collins, der kom til verden i Rom (1930), voksede op på en lang række af militærbaser rundt omkring i verden. Som søn af en officer (hans far var også Major General) valgte han en karrierer i sin faders fodspor, hvilket hans broder også gjorde, ligesom hans 2 onkler og hans fætter.
Collins blev optaget på West Point og graduerede i 1952 blandt den bedste tredjedel. Han gik for øvrigt i klasse med Ed White, der også blev astronaut, men som omkom under brandulykken i Apollo 1. Efter West Point valgte Collins at søge ind i US Air Force, fordi han ville undgå beskyldninger om nepotisme, da hans onkel var stabschef for US Army. På dette tidspunkt havde US Air Force endnu ikke deres eget akademi, så de optog officersaspiranter fra både hærens og flådens officersskoler.
I US Air Force gennemgik han den grundlæggende flyvetræning og blev udvalgt til jagerpilottræning på Nellis Air Force Base. Efter nogle år ved forskellige eskadriller, ansøgte Collins om optagelse på USAF Experimental Flight Test Pilot School og blev optaget i august 1960, på samme hold som Frank Borman og Jim Irwin, der begge endte som astronauter – Irwin landede på månen med Apollo 15.
I februar 1962 flugte han, som hele Amerika, John Glenns Mercury Atlas 6 flyvning og blev opsat på selv at flyve i rummet. Han ansøgte om optagelse på NASA’s andet astronauthold, men var ikke blandt de 9 udvalgte. Han fortsatte som testpilot på Edwards Air Base, hvor han deltog i deres nye kursus i rumflyvning. I juni 19963 søgte NASA igen astronauter og denne gang var Collins heldig og blev optaget.
Hos NASA gennemgik han den grundlæggende astronauttræning og blev sat ind i rotationen, først som backup pilot på Gemini 7 og senere som pilot på Gemini 10 (18/7 1966), med John Young som Command Pilot.
Collins og Deke Slayton under NASA flyvetræning
Gemini 10 missionen bestod af videnskabeligt målinger af stråling i rummet, for at evaluerer faren ved en månetur. Desuden skulle de selvfølgelig møde og sammenkobles med et Agena fartøj, hele 2 gange endda (2 forskellige Agena fartøjer, deres egen og den fra Gemini 8). Efter sammenkoblingen med den første Agena, benyttede de dette fartøjs booster, til at ændre deres orbit. Det nye orbit bragte den højere end nogen andre havde været før – apogee 763km.
Collins foretog 2 rumvandringer under Gemini 10 missionen. Den første var bare en lille sviptur med overkroppen uden af kapslens dør, men den anden var lidt mere avanceret. Her skulle han manøvrere rundt ved hjælp af en lille håndholdt gaspistol, så han kunne ”skyde” sig over til Agena fartøjet og demonterer noget grej. Turen var temmelig besværlig, fordi Agena fartøjet ikke havde noget han kunne gribe fat i, men det lykkedes at bringe dimsen tilbage. De landede sikkert den 21/7 og blev samlet op af hangarskibet USS Guadalcanal – For den 3 dage lange flyvning modtog Collins 24$ i rejsepenge.
Collins og Young før Gemini 10 missionen – bemærk ledningen på gulvet??
Apollo 11 vil blive gennemgået senere.
Efter sin karrierer i NASA blev Collins direktør for National Air and Space Museum i 1970, hvor han blev til 1978. Det samme år blev han pensioneret fra USAF som Major General. Han var derefter undersekretær i the Smithsonian Institution, visepræsident for LTV Aerospace og direktør for sit eget firma. Collins fandt også tid til at skrive en række bøger om rumfart og rumforskning. Han lever i bedste velgående og er stadig gift med sin kone fra tiden før NASA (udsædvanligt for NASA astronauter).
Collins i døren til Apollo 11 rumskibet
Collins tilbringer sit otium med akvarelmaling
Under en bogmesse i 2004 – still going strong
