Så går våren gennem Nyhavn

Nyhavn var et af de københavnerprojekter det tog en årrække at gennemfører. Som med mange andre københavnske kendetegn, så har Nyhavn rødder tilbage til Christian 4 og hans storslåede byplanlægning. Før hans tid sluttede byen nemlig cirka ved enden af strøget, hvor den østre port stod. Udenfor var der eng og strand, med lidt spredt bebyggelse.

Kongen havde allerede i 1606 opkøbt 200 hektar jord i området, men udvidelsen af byen gik meget langsomt og først i 1660, under hans efterfølger Frederik 3, påbegyndte man det kanalprojekt der senere skulle blive til Nyhavn. Frederik 3 døde dog inden kanalen blev gjort færdig og det var først efterfølgeren Christian 5 der fik afsluttet arbejdet 19. oktober 1673, hvor man brød dæmningen og lod kanalen fylde med vand.

Set fra Kongens Nytorv mod Charlottenborg engang i 1700tallet

Tanken var at den nye kanal skulle opkaldes efter kongens halvbror Frederik Ulrik Gyldenløve (uægte kongesønner hed traditionelt Gyldenløve), der ejede et landområdet med palæ syd for kanalen: Gyldenløves Kanal. For københavnerne var det dog den nye havn og dette navn hang bedre fast. Palæet overgår i 1700 til enkedronning Charlotte Amalie og kendes i dag som Charlottenborg.

Da kanalen står færdig begynder kongen at forære grundene på solsiden (den uartige side) væk til driftige forretningsmænd, så der kan komme gang i byggeriet og havnen kan indtage sin plads i det københavnske handelsliv. Det var derfor stipuleret i skøderne, at ejeren skulle bekoste og vedligeholde et boltværk hvor grunden stødte op mod kanalen. Den modsatte side udgjorde til dels Charlottenborg og forskellige administrationsbygninger i forbindelse med flådeværftet på Bremerholmen.

Aftenstemning ved Nyhavn set mod Kongens Nytorv i 1905

Nyhavn var helt indtil for nylig en ægte havne- og værtshusgade og selvom det egentlig stadig er en værtshusgade, så er beværtningerne nu af en langt mere fornem karakter. De tørstige sømænd havde indtil 1904 for vane, at forrette deres nødtørft i porte og baggårde, men tilstrækkelig brok fra havnens beboere fik magistraten til at opfører 2 underjordiske toiletter ved Kongens Nytorv. Det var temmelig fornemme forhold, med egetræsdøre og messing håndtag, hvilket stod i stærk kontrast til deres kunder. Toiletterne gik derfor i mange år under tilnavnet Elverhøj.

Nyhavns fornemme Elverhøj pissoir med trængende kunde

Nyhavn var andet end slagsmål og fordrukne sømænd. Hvor havets gæve svende kommer frem, opstår der næsten altid en missionærtjeneste, der forsøger at hverve de stakkels sejlere. Nyhavn var ingen undtagelse og i perioden 1881 til 1906 lå Bethelskibet opankret for enden af kanalen. Her var der plads til en kop kaffe og et lille guds ord at støtte sig til, når man var langt væk hjemmefra. Skibet blev afløst af Nyhavns missionshotel, der stadig driver aktiv missionstjeneste i havnen.

Kongens Nytorv enden af kanalen er i dag kendt for mindeankeret, der opførtes til minde om de godt 2300 danskere der omkom i allieret tjeneste under anden verdenskrig. Ankeret kommer fra panserfregatten Fyn, der efter aktiv tjeneste henslæbte tilværelsen som kaserneskib på holmen. Før mindeankeret blev opført stod der et kors til minde om druknede sømænd.

Det er nu nok Nyhavns berygtede værtshusliv de fleste forbinder med den gamle kanal og der var da også et mindeværdigt leben i gaden indtil sidst 1980erne. Sigfred Pedersens berømte sang ”Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt” indledes med to værtshuse i hver sin ende af gaden: Shanghai og kahytten.

Kahytten lukkede i 1989 uden kvinder nogensinde havde fået adgang til det mandehørmende værtshus. Skulle en kvinde ved et uheld forvilde sig ned i Kahyttens mørke, så viste betjeningen hende høfligt men bestemt ud på gaden igen, hvorefter dørhåndtaget blev desinficeret med brændevin. Dronning Margrethes far Frederik 9 elskede at komme på Kahytten og traditionen fortæller, at kongen ved indtagelse af hans faste plads ved baren altid udtalte: Ha! Her kan hun sgu ikke finde mig.

Jeg kunne ikke finde et foto af Kahytten, så her er Huggebloggen på Amager - 1968

Udover den legendariske bæverding Kahytten, så har Nyhavn stort set haft værtshuse fra den ene ende til den anden. Det var Københavns vildeste område og kunderne kom fra de godt 20.000 fremmede søfolk der anløb København hver ugen. Dertil lægges 11.000 havnearbejdere og flere tusinde marinesoldater på Holmen. Nyhavn var deres område og almindelige københavnere satte sjældent foden i den brogede gade.

Desværre er de fleste gamle Nyhavns-værtshuse om nu omdannet til mere moderne restauranter og røvsyge cafeer: alt sammen kendt under den kedelige betegnelse ”spisesteder” – med adgang for kvinder. Af de gamle traditionelle knejper er der faktisk kun Hong Kong tilbage. Til gengæld har de åbent 24 timer i døgnet!

Tatovørerne var en anden af Nyhavns traditionelle forretninger. I tiden før de moderne tatoveringer, så var det mest sømænd der lod kroppen udsmykke med farverige tegninger. Ganske passende lå de små kældertatovører klemt inde mellem værtshusene og der er nok mere end en sømand, der er vågnet op med et varigt minde fra en druktur i København. Der er stadig et par tilbage i gaden, men nu hvor tatoveringer er mere velanset og udbredt, så er Nyhavn ikke længere knudepunkt for denne kunstart – de findes nu overalt i København.

I tiden siden anden verdenskrig er Københavns havn støt blevet mindre erhvervsagtig. Vi skal huske på, at vi bebor et ørige, hvor man indtil for ganske nylig sejlede vare mellem havnene, da transport over land simpelthen var for langsommelig og dyr. Havnene var derfor en central del af infrastrukturen. Efterhånden fik man dog bygget veje, jernbaner og broer, hvilket gjorde intern skibstrafik mindre nødvendig. I løbet af 1960erne blev også Nyhavn nedlagt som erhvervshavn og fragtskibene blev langsomt udskiftet med de veteranskibe der nu ligger fast i kanalen.

Trods Nyhavns nuværende skikkelighed, så er det stadig en tørstig og velbesøgt del af hovedstaden. På en dejlig solskinsdag kan man dårligt komme frem for øldrikkende mennesker, der nyder livet langs den gamle kanal. Heldigvis ser det også ud til, at vi får lov at beholde Nyhavn som åndehul i mange år fremover.

Kongens Nytorv og Nyhavn omkring 1900

Dengang Nyhavn stadig var en vigtig erhvervshavn - omkring 1910

Set fra Kongens Nytorv engang i 1950erne

Nutidens Nyhavn på en dejlig sommerdag - Skål!

Be Sociable, Share!

• 
•