
For et par dage siden berørte vi Apollo 11 missionen og den ”Mission Failure” tale der heldigvis aldrig blev brug for. På denne baggrund syntes jeg steampunk.dk skulle gå lidt mere i dybden med nogle af Apollo-projektets mere tekniske aspekter.
Saturn V løfteraketten der blev brugt under Apolloprojektet, var og er den største og kraftigste raket nogensinde konstrueret. Saturn raketterne var designet af Tyskeren Wernher von Braun, som en dedikeret løfteraket til rumprogrammet. Tidligere havde man anvendt ombyggede Redstone og Atlas missiler, men deres løfteevne var kun lige kraftig nok til de små Mercury kapsler. Til Gemini-projektet anvendtes ombyggede Titan missiler, der kunne yde noget mere, men stadig kun en brøkdel af den kraft der ville være brug for under Apolloprojektet.
Saturn V var en humdinger af en raket. Over 110m høj, hvilket svarer til en 36 etagers bygning, og med en ydelse på, fra første trip, på 7.500.000 pund thrust (godt og vel 160,000,000 hestekræfter). Til sammenligning yder rumfærgen kun omkring 1.225.000 pund thrust med begge boosters. Hele svineriet holder 5.6 millioner pund brændstof der pumpes til motorene med en kraft svarende til 30 diesellokomotiver.
Første trin, med 5 F-1 motorer, brændte i godt 2.5 minutter. På den tid slugte den 2.000.000 kilo brændstof og løftede raketten til 68 km højde, med en udgangshastighed på 9920 km/t. Herefter blev trinnet droppet og trin 2 brændte i 6 minutter og accelererede resten af raketten til 25.182 km/t. Trin tre brændte forskelligt alt efter missionen. Under Apollo 11, der skulle frigøres af jordens tiltrækning, brændte trinnet i 6 minutter, for at nå tæt på undvigehastighed, og fík slæden op på 40.320 km/t.
Saturn V fik en lang karriere med 13 opsendelser, hvoraf kun 2 havde mindre problemer. Hele Saturn V projektet kostede $5.6 milliarder, hvilket er godt $40 milliarder i nutidens penge. Altså omkring $3 milliarder pr opsendelse.
Lift-off fra John F. Kennedy Space Center

De 5 F-1 motorer fra første trin – check lige størrelsen

Størrelsesforhold



