Why so serious?

batman01

Nu hvor Batman er blevet mørk og mystisk, så kan det være rart, at se tilbage på en tid, hvor den kappeklædte korsridder var knap så tjekket. I perioden januar 1966 til marts 1968 udsendte American Broadcasting Company (ABC) 120 afsnit af Tv-serien Batman. Det var hele 2 afsnit om ugen, så kvalitetskontrollen lod forståeligt nok noget tilbage at ønske.

Det var dog ikke første gang man filmatiserede flagermusemanden. Columbia Pictures havde udsendt en Batman føljeton i 15 episoder (af 20 minutters varighed) allerede i 1943 og endnu en serie på 15 afsnit i 1949 der hed Batman and Robin. Genudsendelsen af disse serier først i 60erne, under navnet ”An Evening with Batman and Robin”, ledte direkte til indspilningen af den berømte 60er udgave.

Batman og Robin med strålepistol i 1943

Batman og Robin med strålepistol i 1943

En forholdsvis afdanket udgave af Batman og Robin fra 1949

En forholdsvis afdanket udgave af Batman og Robin fra 1949

60ernes Batman serie byggede på de populære eventyrserier, der allerede kørte over skærmen i dusinvis. Den skulle være rettet direkte mod børn og gerne læne sig op ad succesfulde serier som The Man from U.N.C.L.E. Den blev skabt i et besynderligt samarbejde mellem, William Dozier, der hadede tegneserier og derfor valgte den nu klassiske pop-art tilgang, og fædrene til den faktiske Batman tegneserie William Finger og Bob Kane. Det er værd at bemærke, at tegneserier i 60erne var underlagt kraftig censur og den lettere kitschede tilgang muligvis var et forsøg, på at komme udenom censuren. Batman som tegneserie var allerede dengang mørk og dyster, om end ikke så goth som den nuværende filmudgave.

batman06

Hovedrollen gik til skuespilleren Adam West, mens rollen som hans teenage sidekick gik til nybegynderen Burt Ward. Deres indbyrdes forhold bar præg af mentor/mentee rollerne og det var gerne Batman der måtte forklare tingenes rette sammenhæng til hans hjælper. Derudover havde serien de kendte Batman skurke: Pingvinen, Jokeren, Catwoman og The Riddler. Serien kørte i 3 sæsoner, men i løbet af sæson 2 var seertallet faldet drastisk og der blev sat spørgsmål ved seriens fremtid. Som et forsøg på at sparke lidt liv i den døende hest, introducerede man Yvonne Craig som Batgirl (en karakter der var tilført tegneserien i 1961) i håb om at lokke kvindelige seere til.

batman09

Men selv al Yvonne Craig’s kvindelige charme kunne ikke redde Batman serien. I løbet af sæson 3 blev der skåret så kraftigt i budgettet, at Robin næsten blev droppet som karakter. Det lykkedes dog Dozier og West at fastholde duoen gennem sæson 3, men antallet af afsnit blev skåret ned til et om ugen og ABC nægtede at forny kontrakten for en sæson 4. Få uger efter seriens afslutning forsøgte NBC at overtage produktionen, men da var sættet allerede ødelagt og NBC ville ikke betale $800.000 for en genopbygning – Batman var død!

Seriens indledende succes førte naturligvis til en biograffilm. I 1966 udkom Batman: The Movie, der i virkeligheden ikke var meget mere end et forlænget tv-afsnit. Der skulle gå 23 år inden Batman atter kunne ses på det store lærred.

batman07

Folkene bag Batman serien fra 60erne viste godt, at serien var en smule cheesy og de var ikke blege for at dynge ekstra parodier ovenpå. Der var gerne leget med navnene, så Long Island blev Short Island; juveleren Tiffany’s blev Spiffany’s; Scotland Yard var Ireland Yard og The Pentagon var The Hexagon. Dialogen var også gerne temmelig fjollet og selvom jeg bestemt ikke har noget imod den nye Batman, så er den gamle er nu et noget helt særligt, hvor skulle man ellers hører klassikere som disse:

Robin: “Holy molars! Am I ever glad I take good care of my teeth!”
Batman: “True. You owe your life to dental hygiene.”

Robin: “You can’t get away from Batman that easy!”
Batman: “Easily.”
Robin: “Easily.”
Batman: “Good grammar is essential, Robin.”
Robin: “Thank you.”
Batman: “You’re welcome.”

Robin: “Picked up the seal pulsator yet, Batman?”
Batman: “We’re still over land, Robin, and a seal is an aquatic, marine mammal.”
Robin: “Gosh, yes, Batman, I forgot.”

Robin: “If we close our eyes, we can’t see anything.”
Batman: “A sound observation, Robin.”

Robin, about Catwoman: “Do you think she’ll kill Batgirl?”
Batman: “Or worse, Robin. Or worse.”

Batman: “What took you so long, Batgirl?”
Batgirl: “Rush hour traffic, plus all the lights were against me. And you wouldn’t want me to speed, would you?”
Robin: “Your good driving habits almost cost us our lives!”
Batman: “Rules are rules, Robin. But you do have a point.”

batman012

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Retro | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *