I Holmens Gade, I Røvens Kælder

Folk der har besøgt København, eller folk der ligefrem bor der, har måske kigget forgæves efter den legendariske Røvens Kælder, hvor man får ræverøv og frikadeller, som det jo kendes fra Cæsars frække sange.

Holmens Gade, hvor det besungne værtshus ligger, eksisterer egentlig heller ikke mere, eller rettere, den er nu kraftigt ombygget og hedder Bremerholm. Engang lå Holmens Gade i Mayonnaise-kvarteret og hed Ulkegade, men nu ligger Bremerholm altså på Bremerholmen – forvirret?

Vi skal helt tilbage til 1500tallet, for at finde oprindelsen til denne mystiske gade. Tilbage til dengang, hvor København lå ud til et smalt stræde, hvori en række holme kun lige nøjagtigt brød vandlinjen. En af disse var Bremerholmen. Opkaldt efter de tjørnekrat der dækkede holmen. Dengang snakkede man mere tysk end godt er, og på nedertysk hedder tjørn ”brime”, hvilket stadig kan høres i ordet brombær (bræmbær).

kort03

Under Grevens fejde i 1534 til 1536 belejrede Hertug Christian af Gottorp (senere Christian III) København og Grev Christoffer af Oldenburg’s tropper i hovedstaden opfyldte ved den lejlighed sejlrenden Dybet, der afskar Bremerholmen fra sjælland, ved at sænke nogle gamle skibe. Efter krigen besluttede man, at det var smartere at kaste Dybet til, end at hive de gamle skibe op. Det indvundne område kunne passende anvendes til flådens værksteder. Bremerholmen var blevet en del af København.

I starten af 1600tallet gravede man, i forbindelse med flådens hovedkvarter, en kanal gennem Bremerholmen så skibene i ro og mag kunne sejle ind og provianterer. Den del der forblev landfast med København udlagdes til almindeligt byområde. Den nye Bremerholm udgjorde det område, der i dag indrammes af Holmens kanal og Nyhavn.

Holmens Kirke med Bremerholm bagved

Holmens Kirke med Bremerholm bagved

Området mellem byen og Bremerholmen blev en del af Øster kvarter og underlagt Nikolai Kirke. Eftersom det lå direkte op af flådebasen på Bremerholm, blev kvarteret en knudret labyrint af middelalderstræder med værtshuse og bordeller. Gaderne fik navne efter skaldyr og fede fisk: Størregade, Hummergade, Laksegade og Ulkegade. Det er tilsyneladende disse velsmagende retter, der ligger til grund for kvarterets senere øgenavn: mayonnaise kvarteret.

Kvarteret levede bramfrit og farverigt liv indtil bybranden i juni 1795, der startede på Bremerholmen og blæste direkte ind over Mayonnaise kvarteret. Husenes bindingsværk brændte som krudt og husdyrenes sommertørre hø og halm gjorde resten. Da røgen lettede efter 2 dage, var der intet tilbage af det lille middelalderkvarter.

Bremerholmen og Øster kvarter i lys lue

Bremerholmen og Øster kvarter i lys lue

Efter branden genopstod kvarteret i den karakteristiske nyklassicistiske stil, med de knækkede hushjørner, så brandvæsnet kunne komme forbi med deres stiger. I nogle år var kvarteret ligefrem anstændigt, men den korte afstand til Bremerholmens vilde sømænd, gjorde sit til, at værtshusene og bordellerne dukkede op igen.

Den kolossale Nikolai kirke var også brændt i 1795 og i stedet opstod et slagtermarked, der dog ikke var velset af beboerne. Stanken fra de mange slagterboder, dengang slagtede man i butikken, fik efterhånden de mere velanslåede af kvarterets indbyggere, til at fortrække til mere vellugtende beboelser. I øvrigt er den nuværende Nikolai kirke en rekonstruktion af den brændte, men den har faktisk aldrig været brugt som kirke og kun den nederste del af tårnet er originalt – spiret er endda kun 100 år gammelt.

Nikolai tårnet og slagterboderne omkring 1830

Nikolai tårnet og slagterboderne omkring 1830

I forbindelse med opbygningen af kvarteret, var Ulkegade blevet til Holmens Gade, da man mente det gamle navn havde for mange utugtige minder. Saligheden varede dog kun kort og efter slagteristanken havde jaget borgerskabet bort, opstod dansehaller, værtshuse og bordeller som sagt hurtigt igen. Her i disse små lidt afsidesliggende gader, lå byens mest udsvævende forlystelsesliv, med sang og bæreklang alle døgnets 24 timer. Faktisk var området helt op til 1980erne kendt under navnet Minefeltet – der er dog ikke meget minefelt over det nuværende kvarter, men Cafe Nick serverer da stadig kolde øl fra køleskab.

Holmens Gade, der jo startede hele denne artikel, var områdets ubestridte værtshusgade. Her lå de berygtede københavnerværtshuse som Cafe Amerika, Det Røde Hav og Pigernes Minde, hvor tørstige sømænd kunne købe brændevin og øl, hvorefter de kunne besøge glædespigerne i lejligheden ovenover.

Holmens Gade - Bemærk skiltet Her bor Pigernes Jens

Holmens Gade - Bemærk skiltet Her bor Pigernes Jens

Søvnige gæster på Cafe Amerika omkring 1900

Søvnige gæster på Cafe Amerika omkring 1900

Flagremusen dansehalle i Holmens Gade

Flagremusen dansehalle i Holmens Gade

Cafe Det Røde Hav - Alfons med sine piger

Cafe Det Røde Hav - Alfons med sine piger

Udvalget på et af Holmens Gades bordeller omkring 1900

Udvalget på et af Holmens Gades bordeller omkring 1900

I 1930erne sanerede man atter området, om end i mindre grad, og i den forbindelse røg Holmens Gade, eller den blev udvidet og skiftede atter navn. Denne gang til Bremerholm. Nattelivet kunne man ikke sådan få bugt med og helt op til omkring 1980erne, var det gamle værtshus og bordelkvarter kendt som Bohemernes tilholdssted. Her blandedes kunstnere, digtere, journalister, excentrikere, særlinge og drukkenbolde i et tørstigt miljø man med lidt god vilje kunne kalde: københavns Montparnasse.

Nu er det atter blevet mondænt og der er langt mellem sjusserne i det gamle Minefelt.
I Holmens Gade, i Røvens Kælder

holm08

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.7/10 (9 votes cast)
I Holmens Gade, I Røvens Kælder, 9.7 out of 10 based on 9 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in københavn | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *