Virkelighedens Spinner

Eftersom vi lige har set på de flyvende biler fra filmen Blade Runner, så burde vi nok lige hoppe tilbage i virkeligheden og se på et par af de flyvende køretøjer, der rent faktisk både har kørt og fløjet.

Ikke overraskende har utallige opfindere forsøgt sig med den flyvende bil, men størstedelen har ikke været mere end en almindelig flyvemaskine med noget der kunne minde om en bil-kabine. Andre havde vinger der kunne klappes sammen, bøjes under, vippes op/ned, eller slet og ret tages af. I mine øjne er der egentlig slet ikke tale om flyvende biler, men måske snarere dårlige udgaver af traditionelle flyvemaskiner. Der var tilmed en del af dem, der slet ikke kunne flyve.

Vi skal tilbage til 50erne, for at finde noget der ligner flyvende biler af Spinner typen. Jeg vil med det samme tilføje, at dette udpluk ikke er fyldestgørende, for der er virkelig gjort mange forsøg. Jeg har udvalgt nogle stykker, simpelthen fordi det er dem der ligner min ide om en flyvende bil mest. Jeg har heller ikke medtaget ret mange af de nyere fartøjer.

I 1954 arbejdede Avro Canada på et projekt navngivet ”Project Y2: Flat Vertical Take-Off Supersonic Gyroplane”. Et projekt der har opnået noget nær kultstatus hos UFO enthusiaster, der fejlagtigt tror, at fartøjet anvender anti-tyngdekraftteknologi stjålet fra nedstyrtede rumskibe, eller fra Tyske videnskabsmænd, der vist skulle have gjort noget tilsvarende. Selvom VZ-9V Avrocar var fremstillet for US Air Force i største hemmelighed, var den dog ganske jordisk. Fartøjet fløj første gang sidst i 50erne og det var meningen, at den skulle være prototypen for en ny type avanceret jagerfly, men skuffende resultater fik dem på andre tanker. Avrocar var estimeret til en tophastighed på 480mk/t, men opnåede aldrig mere end 56km/t. Ligesom operationshøjden viste sig, at være en del lavere end lovet: 1m mod 3000m. Projektet lukkede endeligt i 1961.

Et af de mest kølige luftfartøjer nogensinde

Et af de mest kølige luftfartøjer nogensinde

VZ-9V Avrocar i maximum arbejdshøjde

VZ-9V Avrocar i maximum arbejdshøjde

I 1957 udsender U.S. Army Transportation Research Command en forsørgelse efter en prototype på et utility fartøj, der kan starte og lande lodret. Fartøjet er tiltænkt en rolle som observationsplatform, forbindelsesfartøj og almindelige kampopgaver, så det var en ret bred pensel der blev malet med. Chrysler fremstiller på denne opfordring et fartøj kaldet Model VZ-6CH. Et badekarformet apparat der løftes og drives af 2 indkapslede propeller på over 2m i diameter. Propellerne var drevet af en 360hk Lycoming stempelmotor. Fartøjet så lovende ud så længe det var tøjret i Chryslers testanlæg, men på første frie tur styrtede det ned og smadrede – det er ikke nemt at lave flyvende biler.

Chrysler VZ-6-CH Flying Deathwish

Chrysler VZ-6-CH Flying Deathwish

Naturligvis ville Ford, der som vi så for nylig barslede med intet minder end en atomdrevet bil, ikke stå tilbage for Chrysler. I 1958 byggede de konceptbilen Volante, der byggede på samme teknik som Chryslers flyvende badekar. Ligesom med Atombilen, så kom Volante aldrig længere end model-stadiet. Hvis man nu krydsede Volante med den atomdrevne Nucleon, så har man muligvis skabt verdens farligste fartøj – næsten synd de ikke prøvede.

Endnu en Ford der blev i drømmeland

Endnu en Ford der blev i drømmeland

Ud fra samme US Army specifikation som Chrysler, byggede Curtiss-Wright deres VZ-7AP. Den lignede dog langt mindre bil end Chryslers (der jo også er bilfabrikant). Til gengæld kunne den faktisk flyve. VZ-7AP var drevet af en 425hk Turbomeca turboshaft motor, der var forbundet til 4 indkapslede propeller. Disse indkapslinger blev dog fjernet under testflyvning, for at bringe vægten ned. Da de første småproblemer var ordnet, så fløj fartøjet ganske udmærket og med en tophastighed på små 75km/t. Den var i stand til at flyve i højder op til cirka 70m, men var mest effektiv ved højder under 10m. Selvom VZ-7Ap faktisk var ganske vellykket, så afbrød US Army projektet i 1960.

Tungen lige i munden og gassen frem...

Tungen lige i munden og gassen frem...

Den mest succesfulde af de fremstillede prototyper kom fra firmaet Piasecki Aircraft Corporation og gik under navnet VZ-8P, eller AirGeep blandt venner. Piasecki havde uden større succes produceret et antal helikopter modeller, men grundet interne stridigheder, var de aldrig rigtigt slået igennem. AirGeep var grundlæggende bygget efter samme principper som Chryslers model, men den var en hel del mere anvendelig. Med 85km/t og en operationshøjde på max 3000 fod, var det klart den bedste af konkurrencens deltagere, men som sagt afbrød US Army projektet i starten af 60erne, da de fandt teknologien ikke passede til tidens krigsførelse. AirGeep fik dog en chance mere, da US Navy i 1961 startede et tilsvarende projekt. Dette projekt stoppede dog allerede i 1962 og så var det slut for den flyvende jeep.

Piasecki AirGeep med glad pilot

Piasecki AirGeep med glad pilot

AirGeep med en 106mm Dysekanon - too cool!

AirGeep med en 106mm Dysekanon - too cool!

Efter US Navy havde opgivet ideen om den flyvende jeep gik der en del år inden man seriøst forsøgte, at lave en ny udgave, men i dag er der mange firmaer der arbejder på en flyvende bil. En af de mere interessante er Gizio G440 der dog stadig er på udviklingsstadiet – måske forbliver den der. En anden mulig Spinner er Moller M400 Skycar, der i det mindste har fløjet.

Gizio G440 flyver fint på reklametegningerne

Gizio G440 flyver fint på reklametegningerne

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Historie, teknologi | Tagged as: , , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *