Ja, ja du, det er sgu en månesten…

Det Hollandske Nationalmuseum fik sig en skuffelse forleden, da en undersøgelse viste, at deres dyrebare månesten viste sig, at være en ganske almindelig sten. Historikken på stenen syntes ellers at være troværdig. Oprindeligt skulle den være foræret til den tidligere Hollandske statsminister Willem Drees af den amerikanske ambassadør J. William Middendorf, i forbindelse med Apollo 11 astronauternes besøg i Holland et par måneder efter månelandingen.

Efter Willem Drees død, blev stenen foræret til nationalmuseet, der egentlig ikke havde grund, til at mistro historien. NASA forærede hundredvis af månesten væk i 70erne, men disse var fra senere missioner og ifølge NASA’s regnskab, så blev der ikke bortgivet sten fra Apollo 11. Det var faktisk først da en Hollandsk rumfartshistoriker påpegede dette, at nationalmuseet besluttede, at lade stenen teste.

Som sagt viste det sig, at stenen var en ganske normal lille sten fra jorden. Museet havde forsikret stenen for godt en halv million Euro, men ifølge forskeren der undersøgte den, so er værdien ikke over 70 Euro. Man kan så undre sig over, hvordan en almindelig sten overhovedet kan være noget værd, men det melder historien ikke noget om.

Stenens oprindelige ejer, Willem Drees, er død for mange år siden, men den tidligere ambassadør J. William Middendorf lever endnu. Han har desværre ikke noget at tilføje til historien, andet end han faktisk gav stenen til Drees. Stenen har en lille graveret plade tilknyttet, hvor det kundgøres, at Apollo 11 astronauterne besøgte Holland 9. oktober 1969, samt at stenen er en gave fra ambassadøren. Pladen nævner dog intet om, at stenen skulle være fra månen.

Flot ser det jo ud

Flot ser det jo ud

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/10 (1 vote cast)
Ja, ja du, det er sgu en månesten..., 6.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet, Nyheder | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *