Den mand, der som det første menneske satte foden på månens overflade, var ikke udvalgt ved en tilfældighed. Neil Alden Armstrong blev født i 1930, i en Skotsk-Irsk-Tysk familie. Armstrongs far arbejdede for regeringen og familien flyttede konstant rundt i staten Ohio, hvor de boede i 20 forskellige byer i Armstrongs barndom.
Som 17 årig begyndte Armstrong at læse luftfartsteknik på Purdue university i Indiana. Hans undervisning blev betalt af forsvaret, hvorved Armstrong forpligtede sig til 3 års tjeneste i US Navy. Han forlod Purdue i 1949 med en Bachelor og Science i lommen og rapporterede i januar til Naval Air Station Pensacola for flyvetræning.
I 1951 blev han overflyttet til Fighter Squadron 51 (FV-51), der fløj Grumman F9F Panther jagerbombere fra hangarskibet USS Essex. Samme år kommanderedes skibet til Korea, hvor Armstrong fik sin ilddåb. Den 29/8 1951, under en eskortemission for et fotorecognosering fly, blev Armstrongs Panther ramt af anti-aircraft ild og i et forsøg på at undvige beskydningen, ramte han en stålwire der var spændt tværs over dalen han fløj i. Wiren kappede godt 2m af Panterens vinge, men det lykkedes han, at bringe det forkrøblede fly hjem over eget område, hvor han skød sig ud med katapultsæde – det var første gang Armstrong udviste sin berømte kølighed og flair for ro i stressede situationer.
F9F Panther jagere i Korea
Efter 78 missioner over Korea, vendte Armstrong hjem til studierne og i 1955 fik han en Bachelor of Aeronautical Engineering. Samme år lykkedes ham, at få job på Lewis Flight Propulsion Laboratory som testpilot. Under hans tid på Flight Propulsion Laboratory mødte og giftede han sig med Janet Elizabeth Shearon.
Armstrong tester et eller andet på Dryden Flight Research Center
Armstrong fik atter brug for sit kølige hoved, da han i 1958 fløj en B-29 under testen af en Douglas Skyrocket D-558-2. Testflyet var fastgjort under bugen på deres B-29 og skulle droppes fra 30.000 fod. Umiddelbart før de nåede den ønskede højde, begyndte en motor 4 at løbe løbsk. Hvis deres Skyrocket skulle flyve og ikke bare falde, krævede det en minimum hastighed på 338km/t, så de dyppede næsen på B-29’eren og opnåede hastigheden for frigørelse af testflyet. Manøvren stressede dog den løbske motor så meget, at den blev flået fra hinanden. Stumperne smadrede motoren ved siden af og samtidig måtte de slukke motor 1 på grund af torque problemer. Det lykkedes dem dog at lande B-29’eren på en motor.
Douglas Skyrocket droppes fra en B-29
Som testpilot var Armstrong tilknyttet både X-20 Dyna-Soar projektet, der var en meget tidlig forløber for rumfærgen, samt X-15 raketflyet, hvori han havde 7 ture og opnåede en maksimum højde på 63,2km og en hastighed på 6615km/t. Armstrong forlod testflyvningen for NASA med 2450 flyvetimer på 50 typer.
Armstrong ved snuden af en North American X-15
I november 1962 ringede Deke Slayton til Armstrong og fortalte han var blevet optaget på NASA’s nye astronauthold (hold 2, eller the New Nine). Neil Armstrong blev den første civile astronaut i NASA. Han gennemgik grundtræningen og de næste par år forberedte han sig på Gemini 8, hvor han og David Scott skulle øve sammenkobling med Agena fartøjet og foretage rumvandringer. Gemini 8 var den hidtil mest komplicerede Gemini mission, da man slet ikke havde erfaring med sammenkobling af rumskibe.
Der svedes over lektierne i NASA’s astronautskole
Gemini 8 havde lift-off den 16. Marts 1966, et par timer efter en Atlas raket havde sendt Agena fartøjet af sted. De nåede deres orbit og påbegyndte jagten på Agena. Efter 6½times flyvning lykkedes det Armstrong og Scott at hægte sig på den ubemandede Agena. Uheldigvis begyndte de to fartøjer at roterer ukontrolleret. Armstrong brød sammenkoblingen øjeblikkeligt, men deres Gemini fartøj fortsatte med at roterer voldsomt i 300km højde. Situationen var temmelig alvorlig, da den kraftige rotation udsatte astronauterne for en enorm kræftpåvirkning, der nemt kunne resulterer i bevidstløshed, eller tab af synet. Armstrong reddede dog dagen, ved at bruge re-entry kontrolsystemet til at stoppe rotationen. Missionen blev herefter afbrudt, fordi NASA ikke tillod flyvninger at fortsætte efter dette kontrolsystem havde været i brug. Gemini 8 landede i Atlanterhavet 3 dage for tidligt, på grund af den afbrudte mission. Armstrongs håndtering af nødsituationen var en afgørende faktor for hans udvælgelse til Apollo 11.
Armstrong og Scott umiddelbart før Gemini 8 missionen
Under træningen til månelandingen benyttede man en Lunar Landing Research Vehicle (LLRV), der skulle simulerer selve månelanderens flyvekarakteristika. Det var et helvede af et apparat, der var langt sværere at styre end den faktiske månelander. I maj 1968 var Armstrong ude på en lille morgentur i LLRV, da den pludselig kom ud af kontrol. Fartøjet fløj ikke særligt højt, så Armstrong havde kun en brøkdel af et sekund til at skyde sig ud, inden fartøjet smadredes mod jorden. Han tøvede ikke og landede sikkert i sin faldskærm, mens LLRV fartøjet brændte på banen. Da David Scott senere hørte om uheldet, opsøgte han Armstrong på dennes kontor, hvor han sad og udfyldte en anmeldelse. Scott spurgte om det virkelig var rigtigt, at Armstrong en time forinden havde snydt døden i et splitsekund. Armstrong kiggede lidt forbløffet op og svarede ganske simpelt ”ja da”. – Scott gik imponeret væk.
Den uregerlige LLRV, også kaldet den flyvende seng
Selve Apollo 11 missionen vil blive gennemgået i en senere post.
Armstrong forlod NASA i august 1971 og startede som underviser i Aerospace Engineering på Univercity of Cincinnati. Han brød sig ikke synderligt om alt det ståhej månelandingen havde affødt, og så ikke sin egen rolle som betydningsfuld i forhold til de flere tusinde mennesker, der ligeledes havde været med til at gøre Apollo programmet en succes. I 1994 holdt han op med at skrive autografer, fordi han opdagede folk solgte dem i dyre domme på forskellige auktioner. Selvom han ofte beskrives som sådan, så er Armstrong langt fra en tvær gammel eneboertype. Han er såmænd bare en beskeden herre, der er taknemmelig for det arbejde NASA’s team lagde for dagen, dengang han fløj deres rumskib til månen.
Armstrong lever i bedste velgående og er nu 78 år
Armstrong og Eugene Cernen under flyvetræning hos NASA
