Det store gilde

Perioden fra sidste del af det nittende århundrede til midten af den tyvende århundrede kaldes nogle gange ”The big binge”, hvilket kan oversættes med ”Det store gilde”. I den årrække var narkotiske stoffer ikke bare frit tilgængelige, de blev anvendt af stort set alle befolkningsgrupper.

Under en forholdsvis svag betegnelse af medicin, blev opium, amfetamin, morfin og kokain langet over disken i ethvert selvrespekterende apotek, eller ligefrem solgt på postordre. Disse stoffer blev længe betragtet som mirakelkure mod stort set alle livets genvordigheder, og de har da sikkert også hjulpet gevaldigt på humøret.

Efterhånden begyndte forskellige regeringer at blive en smule bekymret, hvilket der jo ikke er noget at sige til, og ved forskellige lovindgreb forsvandt stofferne langsomt ud af de mere hverdagsagtige produkter, så som Coca Cola, der havde været spædet op med Kokain siden 1886. De mere medicinsk klingende produkter bibeholdt deres dulmende kvaliteter indtil omkring 1980, hvor Kodein (også et opiat) blev sat på recept (udover Kodimagnyl, der ikke indeholder nævneværdige mængder).

Således ebbede det store Europæiske narko-gilde langsomt ud i perioden efter anden verdenskrig. Nu har vi kun minderne, selvom deltagerne sikkert ikke husker meget….

Kokain mod tandpine var noget der kunne sætte fart over feltet. Som det fremgår af reklamen, var det naturligvis markedsført til børn og lover øjeblikkelig afhjælpning – det tror jeg på!

cokedrops

Vin Marin var en af de ledende Kokain-indholdige vine, og som det fremgår var ikke engang paven fritaget for denne last. Rent faktisk anbefalede han den på det kraftigste.

cocapope

En mirakelkur bør ikke bare anvendes indvortes. Denne Kokain hårkur var effektiv mod skæl, kurerer skoldet hoved (hvadend det er) og modvirker irritation i hovedbunden. Desuden gør det intet, hvis man drikker en lille smule under brug.

cocoaine

Mrs. Winslow’s Soothing Syrup indeholdt ikke mindre end 65mg Morfin per flydende ounce og var derfor fortræffeligt til besværlige småbørn.

winslows-ad

Heroin var kommercielt på markedet fra firmaer som Bayer og brugtes mod småskavanker som hoste. Her tilbyder de at sende en vareprøve med posten……den første er gratis!

bayer-heroin

Benzedrine inhalator med amfetamin. Med 10 millioner solgte i de første 7 år, er disse inhalatorer nok verdens bedst sælgende produkt. De røg først af markedet midt i 50’erne.

benzedrine

Studenter fra Heidelberg universitet ryger lidt opium i pausen….

opiumstudents

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Retro | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *