Heldigvis er det de færreste der besøger doktoren med andet end en dårlig hals, eller en bullen finger. De få af os der har lidt mere alvorlige lidelser, kan gælde sig over kirurgiens fremskridt i løbet af det seneste århundrede. Ordet Kirurgi kommer af græsk og betyder noget i stil med ”at arbejde med hånden” – altså håndarbejde. Det er en medicinsk behandling af sygdomme og skader ved hjælp af operative indgreb.
Selvom en kirurg stadig arbejder med hænderne, så er instrumenterne blevet noget mere avancerede og samtidig en hel del mindre skrækindjagende. For bare et par hundrede år siden, var disse indgreb ikke bare mere smertefulde, de var ofte direkte livsfarlige. Derfor var kirurgi gerne set som den absolut sidste udvej.
Historisk set har mennesker forsøgt sig med kirurgi siden de opfandt flintekniven, måske endda før, men først i nyere tid er det lykkedes, at fjerne de tre grundlæggende forhindringer der har plaget kirurgien siden tidernes morgen, nemlig: blødninger, infektion og smerte.
Oprindeligt var kirurgien blot en bibeskæftigelse for diverse medicinmænd, der ved siden af åndemaneriet altid var friske på en trepanering. Dette kraftige indgreb i hjerneskallen har været i brug siden 12000 f.v.t .og var tilsyneladende en ganske udbredt kur mod forskellige mentale skavanker. Ved en udgravning i Frankrig fra 6500 f.v.t. fandt man 120 kranier, hvoraf 40 var trepaneret. Overraskende nok syntes patienterne at have overlevet indgrebet i over halvdelen af tilfældene.
Illustration af trepanering fra 1525
Over de mange tusinde år, hvor man for helbredets skyld skar, borede og skrabede i hinanden, udviklede man ganske langsomt en rækker metoder der var mere anvendelige end andre. Overlevelsesraten steg og tilgangen blev mere og mere videnskabelig. Det var dog stadig amputationen der var mest udbredt, når der var tale om hårde skader. Til de mere dagligdags dårligheder brugte man åreladning i spandevis og det var gerne barberen der stod for blodbadet – han havde jo også allerede en skarp kniv.
Her skal vi se på en samling hyggeligt værktøj, som var i brug på hospitalerne over de sidste par hundrede år.
I 1700-tallet var den krumme amputationskniv foretrukket af 9 ud af 10 læger
Velhavende læger blærede sig gerne med særligt gejlet grej, som denne amputationssav fra 1600-tallet. De finurlige udskæringer var perfekte gemmesteder bakterier.
For dem der ikke brød sig om igler, så fandtes dette blodladningsapparat, der skar med de roterende knivblade og sugede blod med vakuumpumpen.
Med denne 1500-tals kugleudtrækker, kunne lægen få hold på kuglen med gevindstykket i enden. Det har været et langsommelige og meget smertefuldt arbejde – men det er heller ingen spøg at blive skudt.
Dette finurlige apparat er en Ecraseur til indgreb mod hæmorider. Kæden strammedes om hæmoriden, hvorefter blodtilføjelsen stopper. Det har nok heller ikke været nogen spøg
Sten i blæren kunne nemt ordnes med denne Lithotome, der indsattes gennem urinrøret, hvorefter det fjederbelastede blad kunne aktiveres
Propper som denne blev anvendt til at holde patientens mund åben under fuld bedøvelse
Den hånddrevne kraniesav var altid festens midtpunkt
Dette praktiske rejsesæt er intet mindre end et røg-lavement sæt. Det anvendtes mest til genoplivningsforsøg ved drukneulykker. Fordi man af en eller anden grund mente røg i numsen ville hjælpe på vejrtrækningen – Talk about Blowing smoke out your arse!
Denne mandel Guillotine afskar nemt og smertefuldt betændte mandler. Bemærk at den er dobbelt, så begge mandler kan snuppes i et hug – den ville ikke vække opsigt i en James Bond film
Trephinen kender vi nok alle sammen fra sløjdtimerne, men denne er til kranieboring
Rigtige kvinder foretrækker det hånddrevne speculum
