Den sidste Pingvin

1711: Mine kilder fortæller mig at 3/7 1711 ankommer Pesten til København, og krævede i alt ca. 22.000 menneskeliv. Hvordan de lige nøjagtigt ved, at det var netop denne dag, har jeg ingen anelse om. Måske dukkede den bare op ved byporten – Ja goddag, det er pesten……

Pesten danser ved Mikkel Bryggers Gade 10

198989_411_800

1844: Det sidste ynglende par af Pinguinus impennis (gejrfuglen) blev dræbt af de Islandske fiskere Jón Brandsson og Sigurður Ísleifsson (hvis vi nu skal pege fingre). Pingvinerne blev kvalt og deres æg trampet under fode. gejrfuglen levede oprindeligt i stort antal langs de nordatlantiske kyster (Canada, Grønland, Island, Norge og Storbritannien) og har været menneskeføde i godt 35.000 år (før mennesket ankom til områder, var Neandertalerne også ganske glade for gejrfugl). Efter opfindelsen af dynen, blev dens dun anvendt til dette formål og dyneindustrien har en stor del af skylden for udryddelsen. Pingvinen var faktisk beskyttet ved lov i Storbritannien siden 1553, men det forhindrede ikke deres antal i støt af falde. I dag forefindes 75 æg, 24 komplette skeletter og 81 udstoppede gejrfugle på forskellige museer, men det er ligesom ikke det samme!

Gejrfuglen var for øvrigt den oprindelige pingvin, da den på Walisisk kaldes pingwen. Da Europæiske opdagelsesrejsende opdagede nogle lignende fugle på den sydlige halvkugle, overtog disse navnet og blev til Pingviner. Vi kan hermed konstatere, at der faktisk ikke findes rigtige Pingviner mere.

auk

1886: Karl Friedrich Benz præsenterer sin seneste opfindelse: automobilet, eller Patent Motorwagen som den hed på Tysk. Benz havde i 1873 opfundet totaktsmotoren og ville frygteligt gerne bruge den til noget. Derfor satte hen alle sejl til for at bygge et køretøj. Patent Motorwagen havde 0.9hk og kunne køre 19 kilometer i timen!

Replika af Patent Motorwagen

auto

1938: Det Britiske damplokomotiv Mallard sætter hastighedsrekord med 202,58 km/t. Mallard forblev på arbejdsmarkedet indtil 1963 og kørte i karrieren over 2,4 millioner km. Rekorden er ikke siden slået, så der er et vinterprojekt for dampentusiasterne blandt steampunk.dk’s læsere.

Ok, den er jo lidt federe end et S-tog

mallard

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Den sidste Pingvin, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | 1 Comment

One Response to Den sidste Pingvin

  1. Sron says:

    Mallard > IC4

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *