Me Tarzan, you Jane!

1098: Korsridderne indtager Antioch (i dag ved middelhavskysten i det sydlige Tyrkiet) efter 8 måneders belejring. Modsat de fleste belejringer, så var det faktisk korsridderne der sultede og frøs sig gennem de 8 lange måneder og historier om kannibalisme rygtedes. I marts ankommer en Engelsk flåde med forstærkninger og belejringsmateriale. Over de næste par måneder forstærker korsridderne deres greb om byen. Sidst i maj når nyheden om en stor Muslimsk undsættelsesstyrke , med retning mod Antioch, deres øre og der er reelt kun én mulighed – indtage byen og forberede forsvaret.

I nattens mørke lykkedes det en gruppe korsriddere, at kravle over byens fæstningsmure og åbne byporten. Indbyggerne massakreres og den Muslimske guvernøren Yaghi-Siyan halshugges. Dagen efter er byen 100% under korsriddernes kontrol og de påbegynder forberedelserne til der kommende slag. 5 juni ankommer den Muslimske hær, der nu belejrer korsridderne i Antioch.

Under belejringen oplever munken Peter Bartholomew en åbenbaring af Skt. Andrew, der fortæller ham at den hellige lanse befinder sig i byen. På dette tidspunkt var de fleste havldøde af sult, så visioner og åbenbaringer var ikke helt unormalt. Ikke desto mindre findes en spydspids, der antages at være den lovede hellige lanse, hvilket giver de sultne korsriddere lidt blod på tanden.

28 juni gør de udfald mod belejringshæren med den hellige lanse i spidsen. Den Muslimske general, Kerbogha, undervurderer deres styrke og tøver for længe med et modangreb. Da de religiøst peppede korsriddere når de Muslimske linjer, bryder forsvaret sammen og Kerbogha’s styrker flygter i panik.

Antioch forblev på korsriddernes hænder indtil 1268, hvor den faldt til Sultan Baibars efter endnu en belejring. Byen bliver totalt ødelagt og rejser sig ikke igen.

Korsridderne gør fremfald fra Antioch

198

1763: Chippewa indianere indtager Fort Michilimackinca i Michigan, efter uskyldigt at have spillet lacrosse udenfor Fortet, hvilket de Britiske styrker i fortet syntes var elle tiders. På et tidspunkt skyder de bolden over muren og beder om lov til at hente den. Sørme om ikke de flinke Britiske tillader det og kort tid efter falder fortets forsvar.

Indianere spilelr Lacrosse

history_pic2

1904: Johnny Weissmuller, bedre kendt som filmens Tarzan, fødes i det daværende Ungarske kongerige. Året efter emigrerer familien til USA, hvor lille Johnny senere viser et stort talent for svømning. I løbet af 20’erne vinder han 5 olympiske guldmedaljer, plus en hav af Amerikanske medaljer. Desuden sætter han 66 verdensrekorder. I 1932 skriver han en 7 års kontrakt med MGM og spiller hovedrollen i ”Tarzan the Ape Man”. I alt spiller Weissmuller Tarzan 12 gange. Han dør 20/1 1984.

Weissmuller som ung svømmer

weissmuller

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *