Året efter NASA havde præsenteret deres 7 Mercury Astronauter (1959), gennemgik en række kvinder den samme udvælgelsesprocedure. Dr. William R. Lovelace II, der havde medvirket til udviklingen af de fysiske og psykologiske prøver for NASA’s Mercury program, var nysgerrig efter at se hvordan kvinder ville klare de fysiske krav.
Oprindeligt var det bare den berømte pilot Geraldyn (“Jerrie”) M. Cobb, der var inviteret til prøverne, men efter Jacqueline Cochran (en rig og verdensberømt Aviatrix) hørte om programmet, besluttede hun at finansiere testen af yderligere kandidater.
Jerrie Cobb ved en Mercury kapsel, tættere på kom hun ikke
Selvom prøverne var et helt privat foretagende, uden forbindelse til NASA, så gennemgik Mercury 13 kvinderne nøjagtig de samme test og forsøg. Den faktiske Mercury-udvælgelse var nemlig foregået på Lovelace private klinik. På det tidspunkt viste man intet om de faktorer en Astronaut ville blive udsat for, så prøverne var lidt gætteri (isvand i øret, G-centrifuge osv.), samt god gammeldags militær konditest.
Da prøverne var afsluttet stod Lovelace og Cochran med 13 kvinder, der alle var af samme fysiske støbning som de mere berømte Mercury 7.
Enkelte af kvinderne gik videre med en række psykologiske evalueringer, men de fleste vendte tilbage til job og familie. På et tidspunkt kom det på tale, at Mercury 13 skulle gennemgå flyvemedicinske test på US Navn Air Station Pensacola i Florida, men i sidste øjeblik trak US Navy tilladelsen tilbage, da NASA ikke ville støtte projektet.
Kvinderne var nu ikke bare lige sådan at stoppe. De førte en kampagne i Washington og endte med en høring i et særligt videnskabeligt udvalg, hvor spørgsmål om kønsdiskriminering blev diskuteret (hele 2 år før USA officielt lovgav på området).
NASA nægtede dog at tage de kvindelige Astronauter alvorligt. Blandt andet fordi de ikke var militære jetpiloter (kvinder havde ingen adgang til US Air Force). Desuden skulle Astronauter ikke bare være militærpiloter, de skulle være militære testpiloter. Flere af kvinderne var faktisk civile testpiloter, med mere tid i propelmaskiner end Mercury 7 drengene, men det blev altså ikke anerkendt som tilsvarende.
I stedet blev det den Russiske Cosmonaut Valentina Tereshkova der fik de første Astronautvinger, da hun i 1963 fløj 48 orbit i Vostok 6.
Valentina Tereshkova efter Vostok-6 missionen
Cobb og Cochran forsøgte i årevis at genstarte sagen om de kvindelige Astronauter, men NASA optog først en kvindelig Astronaut i 1978, hvor Sally Ride blev udvalgt. Sally var i rummet med rumfærgen på STS-7 i 1983. Tolv år senere blev Eileen Collins den første rumfærge pilot. I 2005 havde Eileen kommandoen over STS-114 (den første efter Columbia katastrofen) og kunne derfor inviterer 8 af de 11 overlevende Mercury 13 kvinder til en VIP overværelse af rumfærgens afskydning.
Jerrie Cobb får en snurretur under testen
Tvillingerne Janet og Marion Dietrich der begge klarede prøverne
Mercury-kvinderne på Kennedy space center (Jerrie Cobb er 3 fra venstre)
