1660: Sverige og Danmark indgår en fredsaftale, kendt som Freden i København, der afslutter Karl Gustav krigene. Den sidste aftale, Freden i Roskilde, var ikke gået så godt og allerede efter 4 måneder (juni 1658) fløj de i totterne på hinanden igen. Selvom Danmark ved Københavnerfreden fik Bornholm (og dermed adgang til Østersøen), så havde vi for altid mistet Skåne, Halland og Blekinge (disse var allerede mistet ved Roskildefreden, men blev definitivt afskrevet i 1660). Desuden mistede Norgen Bohuslän til Svenskerne. Det var dog bestemt ikke sidste gang vi sloges med de blå/gule naboer, men det fik vi altså ikke de østlige egne tilbage af.
Karl Gustav smutter over isen i et ubevogtet øjeblik
1941: Det Tyske slagskib Bismarck bliver sunket af Royal Navy i nordatlanten. Den Tyske flådes største og mest moderne krigsskib, var på vej til de travle fragtskibsruter mellem England og USA, for at sætte en stopper for Briternes konstante tilgang af ressourcer. Det var planlagt, at Bismarck skulle sniges ud i nordatlanten, var at sejle op langs Norge og derfra slå en stor bue nordover mod Grønland. Planen faldt lidt fra hinanden, da den Britiske efterretningstjeneste (i besiddelse af en Tysk Enigma kodemaskine) fik nys om slagskibets rute.
21 maj fotograferede en rekognoscerings-spitfire det store slagskib nær Bergen og den Britiske flåde afsejlede øjeblikkeligt fra Scarpa Flow. Eftersom Bismarck kun var eskorteret af den tunge Krydser Prinz Eugen, mente admiralitetet at slagskibet HMS Prince of Wales og slagkrydseren HMS Hood sagtens kunne stå distancen.
Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Bismarch tog den ene og bankede den anden under slaget i Danmark stræde, hvilket pissede Briterne, og i særdeleshed Winston Churchill, alvorligt af. Begge skibe sank med et tab på 1428 mand (alle på nær 9). Tyskerne mistede ingen.
Briterne var nu temmelig opsat på hævn og kastede derfor alt tilgængeligt materiale after Bismarck. Resultatet udeblev ikke. Om aftenen den 26/5 angreb en lille gruppe aldrende Swordfish torpedobombefly det flygtende slagskib og skadede, med en enkelt torpedo, roret på Bismarck så alvorligt, at skibet nu var fastlåst på en nordvestlig kurs. Derefter var det en smal sag, at bringe den hævngerrige Britiske flåde på skudhold.
Tidligt om morgenen den 27 maj spottede den Britiske flåde deres bytte. Bismarck kunne på dette tidspunkt hverken styre eller sejle, så dets kolossale bevæbning kunne ikke anvendes til fulde. Det lykkedes forholdsvis hurtigt for den Britiske flåde, at ukampdygtiggøre Bismarcks kanontårne, hvorefter de uden modstand kunne pumpe granater på Tyskeren.
Lidt før frokost forsvandt Bismarck under bølgerne, stadig med flaget sat, hvilket imponerede de gamle Britiske søulke. Den Britiske flåde gav følgende retning til deres officerer: “For political reasons it is essential that nothing of the nature of the sentiments expressed by you should be given publicity, however much we admire a gallant fight”.
1995 af Bismarck’s 2200 store besætning døde.
I 1989 genopdagede Dr. Robert Ballad det store slagskib på godt 5 kilometers dybde. En undersøgelse af vraget viste, at Tyskerne muligvis selv havde hevet proppen ud og ladet Bismarck synke med æren i behold.
Bismarck i sin storhedstid
Slagskibet under 5 kilometer vand
