Mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig

John Borland “Jack” Thayer III var førsteklassespassager på RMS Titanic’s skæbnesvangre jomfrurejse. Han befandt sig i kahyt C-70 da skibet 14. april 1912 kolliderede med et isbjerg omkring 23:40. Han husker ikke selve kollisionen, men bemærkede, at kold luft ikke længere trak gennem det halvåbne koøje. Han klædte sig på og gik op på dækket, for at se hvad der var på færde.

Han fandt observationsdækket næsten øde, men lagde mærke til en større mængde is var spredt over fordækket. Efterhånden blev dækket fyldt af bekymrede passagerer og det stod snart klart, at RMS Titanic var i seriøse problemer.

Da kaptajnen gav ordre til at sænke redningsbådene, forsøgte Jack og en medpassager han kendte fra turen, at komme ombord, men de blev som mange andre nægtet adgang – kvinder og børn først!

Da skibet efter et par timer gik ned, sprang Jack og medpassageren i vandet og svømmede mod en sammenklappelig redningsflåde, der ikke var søsat rigtigt og derfor lå på hovedet i vandet. Jack nåede frem, men han så aldrig den anden passager igen. Flåden blev reddede Jack og godt 10 andre passagerer. De blev samlet op af RMS Carpathia 8:30 om morgenen.

Efterfølgende beskrev Jack Thayer forliset i detajler, men ingen troede på, at skibet rent faktisk var brækket over i to dele. Det var først i 1985, da oceanografen Robert Ballard fandt vraget af RMS Titanic, at Jack Thayers beskrivelse af forløbet blev godtaget: RMS Titanic lå i to dele på havets bund.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Historie | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *