Det Engelske sprog indeholder en gruppe kollektive navneord, som vi ikke kender fra Dansk. Normalt samles Danske dyr i grupper, eller flokke, men Englænderne har taget denne sproglige konstruktion til yderligheder. Man er ikke helt sikker på, hvorfor disse kollektive navneord er opstået, men lister over dyregrupper kendes tilbage fra den tidlige middelalder. De har altid været forbundet med jagt, så der er en chance for, at begreberne også er tilknyttet jagten, eller i det mindste til de gentlemen der gik på jagt. Det gav dem en mulighed for at skille sig ud fra den ulærde pøbel, der naturligvis ikke kendte grammatisk forskel på en flok gæs og en flok køer.
Det korrekte Engelske navn er ”venery” og de er tilsyneladende ofte valgt med en vis portion humor. Desuden er enkelte af dem særdeles specifikke, så som ”A paddling of ducks”, der udelukkende anvendes om ænder i vand, eller ”herd” der kan beskrive en flok vilde heste, men aldrig en flok tamme heste. Gæs kan være “A gaggle of geese”, men kun på jorden. En flok flyvende Gæs er “A skein of geese”. Her er et par eksempler:
A murder of crows
A wedge of swans (kun flyvende i V formation)
A bouquet op pheasants (kun når de flyver of under jagt)
A nye of pheasants (når de er på jorden).
A kettle of hawks (kun i opdrift på termik)
An array of hedgehogs
An ambush of tigers
An odor of Skunk
Der er mange flere her og her.
Ideen har virkelig fat i det Engelske folk og sprogkyndige individer finder tit på nye. Ofte er disse nye kollektive navneord valgt udelukkende for deres humor og de bliver, modsat de gamle venery ord, sjældent optaget i de officielle ordbøger.
An absence of waiters
An annoyance of neighbours
An illusion of magicians
A ponder of philosophers
A nucleus of physicists
A corps of anatomists
A scoop of journalists
A fraid of ghosts
A thirst of Irish



