Mysteriet om det mystiske mysterium

Vi elsker alle sammen et godt mysterium. Fantastiske fortællinger der viser sig, at have et ganske uventet udfald, eller måske ligefrem et udfald der syntes at trodse vores forståelse for verdens sammenhæng. Faktisk huskes disse historier gerne længe efter deres generelle baggrundshistorie har fortabt sig i tidens tåger og det er ofte lige netop dette forhold, der gør kernehistorien mystisk.

For eksempel anses et specifikt område af Atlanterhavet for mystisk, da et stort antal skibe og fly tilsyneladende er ”sporløst” forsvundet i nævnte område: Bermudatrekanten. Statistisk forsvinder der nu ikke flere fartøjer i Bermudatrekanten, end i noget som helst andet område af tilsvarende størrelse og skibe der synker på vores oceaner, forsvinder oftest sporløst, da vi ikke umiddelbart kan se havbunden. Til trods for dette, så skrives der årligt hyldemeter af bøger om den mystiske Bermudatrekant.

Detaljerne i disse mystiske fortællinger, spiller sjældent en væsentlig rolle. Faktisk er mange skibe fra fortællinger om overstående eksempel med Bermudatrekanten slet ikke sunket i den geografiske trekant. Enkelte af dem er endda slet ikke sunket. Når vi får historien fortalt, har vi naturligvis heller ikke mulighed for at tjekke facts og vi accepterer som regel fortællingen for pålydende. I virkeligheden spiller det heller ikke den helt store rolle, da vi ikke umiddelbart bygger vores liv op omkring disse historier. De må godt være løgn, det ændre grundlæggende ikke noget – historierne er spændende men harmløse.

Uheldigvis bliver mysterier ofte kædet sammen med det overnaturlige, der sjovt nok ofte påkaldes så snart man løber tør for umiddelbare forklaringer. Når folk ikke lige kan sætte sig ind i tankegangen bag Nazcakulturenes forkærlighed for gigantiske ørkentegninger, så er det åbenbart tilladt at springe til fuldkommen ubegrundede konklusioner om rumvæsner, eller glemte teknologiske civilisationer. Samme forklaring kan så passende bruges på korncirkler, pyramider og den ovennævnte Bermudatrekant. Uanset om de fantastiske Nazcalinjer grundlæggende er mystiske nok i sig selv – kæder man en idiotisk forklaring på, så degraderer man både mysteriet og den kultur der frembragte det.

Hvis man i stedet hiver det overnaturlige ud af mysterierne, så ender man med noget der kan genkendes. Mysterier er nemlig ikke grundlæggende uforklarlige, men begivenheder, eller forhold, som vi endnu ikke har en entydig forklaring på. Problemet hviler egentlig udelukkende på vores manglende data. Hvis vi bare havde alle historiens variable, så ville løsningen også dukke op – faktisk ville den aldrig mangle. Ægte mysterier er derfor kendetegnet ved manglende data. Et forhold der ligner et videnskabeligt problem, men hvor yderligere data ikke kan fremskaffes, hvilket grundlæggende gør dem uløselige.

Det forhold, at mysteriet minder lidt om videnskaben, har også givet mysteriet en vis folkelig troværdighed. Historisk set er mange videnskabelige gennembrud selvfølgelig startet som et mysterium – men her hører sammenligningen så også op. Det videnskabelige mysterium er forskerens udgangspunkt, hvor det folkelige mysterium er historiens afslutning (hvem gider høre en mystisk fortælling, hvor det viser sig, at det bare var naboens kat). Det folkelige mysterium skal derfor ikke løses, da det er selve mystikken der giver fortællingen interesse. Folk der for eksempel ”forsker” i korncirkler, er tordnende ligegyldige overfor klokkeklare bekendelser fra cirklernes menneskelige skabere. Det ødelægger mysteriet og det ødelægger deres ”forskning”, der selvfølgelig ikke har taget højde for lige netop dette udfald.

Vores forkærlighed for mysterier er derfor ofte en vigtig brik i selve mysteriefortællingen. Vi lader os gerne narre, eller spiller måske endda lidt med, for at få en god historie ud af sagen. Det kan være, at vi har en neurologisk mekanisme, der disponerer os for mystiske fortællinger, noget der kan pirre vores intellektuelle nysgerrighed. Det giver endda lidt mening sådan rent udviklingsmæssigt. Videnskaben, der er af uvurderlig vigtighed for vores kulturelle udvikling, beskæftiger sig jo bekendt grundlæggende med ting vi endnu ikke forstår og ikke med ting vi allerede har styr på. Det er derfor nok selve ideen om mysteriet, mere end det er de egentlige begivenheder, der giver sådan en fortælling liv. Modsat ukendte variable i videnskaben, så forbliver mysteriet dog ofte uløst, eller viser sig ved nærmere granskning, at have en mindre mystisk forklaring.

Det er jo egentlig kun naturligt, at menneskets historie har afstedkommet underlige begivenheder, som vi aldrig vil få et endegyldigt svar på. Historier der kan pirre vores nysgerrighed og måske ligefrem give os et lille gys, uden at vi behøver påkalde os latterlige og tåbelige forklaringer. Her under Steampunk.dk’s Halloween tema, er det den slags mysterier vi vil beskæftige os med – men derfor kan de nu godt være spændende alligevel!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (3 votes cast)
Mysteriet om det mystiske mysterium, 9.3 out of 10 based on 3 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *