The Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy (SOFIA) er et Amerikansk/Tysk videnskabeligt astronomi-projekt, der har til formål at studerer overfladen og atmosfæren på solsystemets planter, samt kompositionen og evolutionen af kometer.
Det 2,5m store teleskop er anbragt indeni en Boeing 747SP, der til opgaven er blevet udstyret med en stor dør bagerst i flykroppen. Dette tillader SOFIA at opererer i 41.000 fods højde, hvor vanddamp i jordens atmosfære ikke blokerer for de infrarøde bølgelængder teleskopet indfanger. I denne højde er 85% af den fulde bølgelængde tilgængelig, hvilket gør det urentabelt at bekoste en satellit for de sidste 15%. Til trods får den komplekse løsning, er SOFIA altså en billig måde at løse opgaven på
SOFIA opererer fra Edwards Air Force Base i California, men er udviklet og vedligeholdes af Universities Space Research Association, der er en privat non-profit organisation til samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutioner. DSI (Deutsches SOFIA Institut), der er den Tyske del af projektet, står for teleskopteknologien og den forskningsmæssige side af SOFIA.
Det er ikke sådan bare lige, at benytte et ultrafølsomt teleskop 12,5km over jorden. Kraftig turbulens fra den åbne dør og almindelige rystelser fra flyet, forudsætter et gyrostabiliseret stabiliseret ophæng, samt en meget let konstruktion. Ligeledes er det nødvendigt at holde teleskopets kabine konstant nedkølet, så temperatursvingninger ikke forvrænger teleskopets spejle, når døren åbnes i -50 graders kulde.
SOFIA fløj første gang i 2007, men først i december 2009 havde man mod til at åbne døren. Det forventes at SOFIAs forskningsarbejde begynder i foråret 2011, med henblik på fuld operation i 2014.
SOFIA in the sky with diamonds,
God kategori med gode artikler. Mere af det, please !
Hej Søren Bot,
jeg tror du vil finde masser af astronomi og teknologi rundt omkring på bloggen.
Det vil også komme mere i fremtiden 🙂
Admin