Videnskabens akademi: Magneter

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
Videnskabens akademi: Magneter, 8.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Mini Facts, videnskab | Tagged as: | 7 Comments

7 Responses to Videnskabens akademi: Magneter

  1. sron says:

    keep’m coming!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. Søren says:

    Tror der var noget min fysiklærer glemte at fortælle mig her. Hvor kommer disse fantastiske facts dog fra?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. admin says:

    Ja, de er gode ikke?

    Der flyder en del af dem rundt på nettet. Har lavet en lille samling, der vil komme på Steampunk.dk hen ad vejen – en ad gangen 🙂

    Adin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. Anders says:

    Men det interessante er jo, at vel kan vi afvise figurens tekst som noget barnligt sludder, men faktum er, at man den dag i dag ikke rigtigt kan forklare hvad (elektro-)magnetisme er. Man kan beskrive det, uha ja, med feltteori og andet godt, men nogen rigtig forklaring på fænomenet har man ikke rigtig. Grunden er at elektromagnetisme ligsom er grundstenen i al fysik, og dermed bliver “forklaringerne” hurtigt tautologiske af natur. Det findes teorier – der bla. involverer den nu navnkundige Higgs-partikel. Men vi skal altså helt der ud i de alleryderste frontzoner af den teoretiske fysik for at finde “forklaringer” på magnetisme. Så er det nemmere at stikke ungen en flad og sige at det er fordi “der stadig er stykker af tyngdekraft i metallet” – og spis så din sovs og kartofler.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. admin says:

    Hej Anders,

    Det er vel et spørgsmål om hvilken forklaring man kan bruge til at bygge den bedste teknologi, men du har helt ret: vores teorier er opdelt i lag. Det er for eksempel rigeligt at vide, at ting har tendens til at falde ned, hvis man skal bygge en reol, men det kræver en dybere indsigt, hvis man skal sende en satellit i kredsløb – Et Alcubierre warp drive kræver endnu dybere indsigt og så fremdeles.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  6. Morten T says:

    Spændende!
    Er det en plakat eller bog?
    Og gad vide hvornår den er fra? Magneten på billedet ligner jo unægteligt en moderne ferrit til undervisningsbrug.

    Mig bekendt blev ferrit-magneter opfundet/opdaget i 1950’erne.

    Men den på billedet ser forbavsende moderne ud med kanter, farve og tilmed tryk/gravering af hvilken pol der er hvad. Kort sagt – den ligner en typisk moderne ferritmagnet til undervisningsbrug.

    Er billedet fra 50’erne el. starten af 60’erne ville jeg nærmere forvente en magnet af chromstål, coboltstål el. hvis den er særlig fin – af AlNiCo. Chrom- og coboltstål blev brugt siden 1800 hvidkål til f.eks. hesteskomagneterne i telefoner med håndsving. I 1930’erne opdagede man AlNiCo-legeringen, men naturligt nok skulle der gå nogle år før legeringen blev almindelig anvendt, men chrom- og coboltstål forsvandt først helt da ferritter overtog markedet for billige magenter. AlNiCo anvendes stadig den dag i dag omend det på en del områder er fortrængt af Neodym. Men til særlige opgaver kan hverken ferrit eller neodym erstatte AlNiCo da AlNiCo er stærkere end ferrit og kan tåle højere temperaturer end både ferrit og _langt_ højere end Neodym. Og så er AlNiCo da også stadig anvendt til undervisningsmagneter da materialet er særdeles holdbart. Gode og holdbare hestesko- og stangmagneter kan kun laves af AlNiCo. Dog kan de ved uheld nemmere afmagnetisseres end ferrit, men til gengæld er AlNiCo også forholdvis nemt at remagnetissere. De klassiske stang- og hestesko kan nemt opmagnetisseres på ny med en moderne neodym. Eller man kan naturligvis stadig gøre som i gamle dage med en kraftig elektromagnet og en kondensatorbank, så der kan genereres en kraftig magnetisserende impuls.

    Mvh
    Morten

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  7. admin says:

    Hej Morten,

    Tak for de mange oplysninger om skolemagnetens liv og udvikling. Billedet er bare en joke fra en større samling af ”falsk videnskab”: http://fakescience.tumblr.com/

    Det er simpelthen herligt at se, at læsere tager sig tid til flotte og velformulerede kommentarer om mine poster – mange tak. Håber du bliver hængende på Steampunk.dk i fremtiden.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *