Da anden verdenskrig endte, var Tyskerne faktisk utrolig langt foran rent teknologisk. Ikke nok med, at de havde verdens første operative jetjager (RAF havde Meteoren lidt efter, men brugte den ikke operative, for at undgå teknologien skulle falde i Tyskernes hænder) og det første langtrækkende ballistiske misil, de havde faktisk, i det mindste teoretisk, rumteknologi. Her er det ikke de fantasifulde Nazi UFO historier jeg tænker på, men et reelt projekt der skulle sende Tyskerne ud i verdensrummet, eller næsten.
Silbervogel var kodenavnet for dette top-hemmelige projekt og ideen var en Amerika-bomber, der der som navnet antyder, kunne bombe Amerikanerne på hjemmebane (hvor de ellers gik og følte sig sikre).
Sølvfuglen havde rødder tilbage i 30’erne, hvor Eugen Sänger og hans kone Irene Bredt gik og legede med ideen om rumraketter. I løbet af krigen overtog Walter Dornberger (en af von Brauns legekammerater) projektudvikling og fik fremstillet en skalamodel, men længere kom projektet ikke.
Ideen var, at en raketslæde på et 3 kilometer langt spor, skulle bringe fartøjets hastighed op på 1900 km/t, hvorefter Silbervogels egne raketmotorer skulle bringe skuden op i 145 kilometers højde, med en hastighed på 22.100 km/t. Derfra skulle fartøjet gradvist falde ned gennem stratosfæren, hvor den øgede luttæthed ville genererer lift og Silbervogel derfor slå smut over himmelen som en sten på en sø. Det var beregnet at Silbervogel på denne måde kunne flyve over Amerika, videre over Stillehavet, og lande sikkert i Japan.
Eftertiden har vist, at der var fejl i deres beregninger og fartøjet derfor ville være blevet ødelagt under re-entry. Ikke desto mindre var deres opdagelser medvirkende til videreudvikling af teknologien omkring lift-genererende flyskrog, hvilket i sidste ende førte til blandt andet rumfærgen.
Vindtunnelmodel af Silbervogel
Sølvfuglen med raketslæde
Amerika gerade auf!
