Hist på vejen

Begrebet Roadside Attractions beskriver et kulturelt fænomen fra Amerika, der i al sin enkelthed går ud på, at lokke forbipasserende bilister til forskellige forretninger langs Amerikas vejnet. Roadside Attraction ideen skød op i 30erne, hvor amerikanerne for alvor begyndte at bevæge sig rundt i nationen med biler.

De første af disse vejside attraktioner, var ikke mere end en videreudvikling af det bemærkelsesværdige hotel, der siden 180tallet havde tilstræbt, at lokke gæster til udelukkende med hotellets udformning. Det mest kendte af disse var Elephantine Colossus hotellet, der fra 1885 til 1896 stod på Coney Island i New York.

Hotellet Elephantine Colossus i 1886

Hotellet Elephantine Colossus i 1886

Der var Cafeer udformet som kaffekander, små spisesteder udformet som hotdogs, og generelt bare bygningsværker der svagt mindede om de vare der solgtes i forretningen. Roadside Attraction ideen kom ikke til sin ret, før man helt fjernede denne forbindelse mellem attraktionen og det den reklamerede for. En ægte Roadside Attraction er der bare. Som for eksempel verdens største garnnøgle.

Nehi Inn, verdens største Cola flaske (1924-1933)

Nehi Inn, verdens største Cola flaske (1924-1933)

En tankstation i stammen fra et redwoodtræ

En tankstation i stammen fra et redwoodtræ

ra02

Man skulle bare opsætte noget, der var tilstrækkeligt besynderligt, at få bilisterne til at stoppe op og kigge. Derefter kunne man altid lokke nogle penge ud af dem. Begrebet er, som det måske ses, ganske nært beslægtet med turistfælde begrebet. Ofte var der skiltet mange kilometer i forvejen, som for eksempel med ”The Thing – Mystery of the Desert” i arizona.

ra03

Bowlin resteplads/købmand/museum/turistfælde

Bowlin resteplads/købmand/museum/turistfælde

Et andet kneb var at opreklamerer noget komplet tåbeligt, så som et hul i jorden, der i sig selv sikkert ikke trak mange turister, men hvis det blev serveret som noget exceptionelt måske kunne trække et par nysgerrige til. På denne måde opstod en lang række mystiske huller, enten de dybeste, de mørkeste, eller på anden måde fantastiske. Til trods for, at det i virkeligheden blot var et hul i jorden.

ra06

ra05

Ikke alle gør lige meget ud af det...

Ikke alle gør lige meget ud af det...

Der hvor de lokale ikke har været så heldige, at områdets geologiske historie har afstedkommet et fint hul, eller en fantastisk grotte, må folk ty til andre og lidt mere fantasifulde metoder. Man byggede simpelthen tilfældige kæmpe-ting der kunne fange øjet på en potentiel kunde. At bygge verdens største er jo forholdsvis let, hvis man bare vælger en genstand der endnu ikke er bygget i overstørrelse, men ved vanlig sans for amerikansk overdrivelse, så valgte de fleste at bygge stort nok, til at der var en garanti for rekorden i en vis årrække.

Verdens største kurv og hotel

Verdens største kurv og hotel

Lykken er, at blive fotograferet med verdens største banan

Lykken er, at blive fotograferet med verdens største banan

Verdens største Uncle Sam - 12m

Verdens største Uncle Sam - 12m

Verdens største fisk

Verdens største fisk

Verdens største bøffel

Verdens største bøffel

En stor ishockeystav...

En stor ishockeystav...

Verdens største kort over rute 66

Verdens største kort over rute 66

Stort piskeris....GAB!

Stort piskeris....GAB!

Ahhh et tepottehus....

Ahhh et tepottehus....

En blåhval i pap

En blåhval i pap

Hjemmelavet UFO..ok, stopper man for den, så keden man sig!

Hjemmelavet UFO..ok, stopper man for den, så keden man sig!

Uanset hvad de bygger, så er der intet der kan slå de gamle Roadside Attractions. Derfor slutter vi attraktionsfesten af med et kig på de originale Roadside Attractions, fra dengang de stadig var anset som en oplevelse i sig selv, og ikke bare noget ragelse i vejkanten. I en mindre stimuleringsfyldt tidsalder var det sgu alligevel noget, at se verdens største radise, eller et hus der lignede en støvle.

Tipi hotel fra 50erne

Tipi hotel fra 50erne

Stor mand og ko bliver foreviget på super 8

Stor mand og ko bliver foreviget på super 8

Wall Drugstore ven en BERØMT attraction, kendt for sine mange skilte

Wall Drug store er en BERØMT attraction, kendt for sine mange skilte

Mere Wall Drug Store

Mere Wall Drug Store

Wall Drug Store afdeling for mekanisk musik

Wall Drug Store afdeling for mekanisk musik

Wall Drug Store (Mother of Roadside Attractions) lever i bedste velgående

Wall Drug Store (Mother of Roadside Attractions) lever i bedste velgående

Endnu en berømt attraction

Endnu en berømt attraction

Dyr kan altid få folk til at stoppe

Dyr kan altid få folk til at stoppe

ra066

ra067

ra080

ra0811

ra082

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.5/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Sådan samler man en gummibåd op (ny trods ferie)

En gruppe Britiske soldater (sandsynligvis SBS) bliver ”eksfiltreret” af en Chinook helikopter – brass balls all round!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in militær | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Videnskabens akademi: 3D Film (ny trods ferie)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Mini Facts, videnskab | Tagged as: | Leave a comment

En hilsen fra søens folk

2 august 1958 kunne danske radiolyttere for første gang opleve noget helt nyt: Piratradio. Signalet kom fra den lille fiskerbåd Cheeta, der lå for anker nær Hven. Radio Mercur, som stationen hed, var intet mindre end verdens første skibsbaserede kommercielle radiostation. Voice of America sendte fra et amerikansk flådefartøj i middelhavet, men stationen var i sagens natur hverken privat, eller kommerciel. Om end Voice of America sikkert har inspireret holdet bag Radio Mercur.

Det lille oprindelige piratradioskib - Cheeta

Det lille oprindelige piratradioskib - Cheeta

I grunden handlede det hele om monopoler. Allerede i 20erne havde amatørradiofolk forsøgt sig med en privat station, der sendte fra Ryvangen og konkurrerede med Københavns Radiofonistation og Politikens Radio-Avis. Det hele faldt dog til jorden, da man indførte monopol i 1925 og samtidig grundlagde Statsradiofonien. Statsradiosymfonien havde som sagt monopol på radioudsendelser og deres programudbud faldt ikke i ungdommens smag – Statsradiofonien var, som navnet antyder, statskontrolleret og på tinge var der ikke stemning for Rock & Roll.

Teknikker i radiorummet på Cheeta

Teknikker i radiorummet på Cheeta

Radio Mercur blev hurtig utrolig populær og mændene bag fik mulighed for, at forøge flåden, med den noget mere rummelige Cheeta II, der blev placeret i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. I 1962 blev den oprindelige Cheeta kraftigt beskadiget i en storm og blev efterfølgende bugseret til Københavns havn, hvor myndighederne øjeblikkeligt beslaglagde den. Resolut sejlede man Cheeta II til Øresund, hvor den overtog rollen som radioskib. Cheeta blev i øvrigt solgt til svenskeren Niels-Eric Svensson, der brugte den som radioskib for den svenske piratstation Radio Syd.

Faktisk startede Radio Mercur en sand bølge af skibsbaserede piratradioer i England, Holland, Sverige, Norge, New Zealand og De Forenede Stater. Den længstlevende var den Hollandske Radio Veronica, der sendte uafbrudt i mere end 14 år. Modsat mange af Radio Mercurs kollegaer i skibsradiobranchen, så foregik udsendelserne ikke på selve skibet, men var optaget i Mercurs studie i København og senere transmitteret fra skibet.

MV Cheeta II radioskib for Radio Mercur

MV Cheeta II radioskib for Radio Mercur

Skuespillerinden og senere programleder i DR Hanne Rahlff som pirat

Skuespillerinden og senere programleder i DR Hanne Rahlff som pirat

Ordet piratradio leder gerne tankerne hen på noget småt og amatøragtigt, men intet kunne være længere fra sandheden. Radio Mercur var en fuld professionel og kommerciel radiostation, der samtidig tjente mange penge. Deres studie i København huserede jævnligt musikkens største danske navne og havde desuden både nyheder, kulturudsendelser, familieprogrammer og radiohørespil. Radio Mercur havde også deres eget orkester under ledelse af Ib Glindemann.

Ib Glindemann og hans orkester ved Mercur villaen i Gentofte

Ib Glindemann og hans orkester ved Mercur villaen i Gentofte

Det mere rummelige senderum i Cheeta II

Det mere rummelige senderum i Cheeta II

I 1959 skifter Statsradiofonien navn til Danmarks radio, dog uden synderlig ændringer i programfladen. Derfor kunne Radio Merkur ufortrødent fortsætte med at lokke danske lyttere fra nationalradioen. Efterhånden blev det dog for meget for regeringen. I starten 1962 vedtog man derfor en lov, der forbød enhver medvirken til radiopirateri, hvilket indebar, at Mercur ikke længere var beskyttet af internationalt farvand og deres studie i København nu også var ulovligt. Radio Mercur fortsatte dog udsendelserne, hvilket udløste en razzia, der endte med konfiskering af både skib og sendeudstyr. Radio Mercur gik af æteren 31. juli 1962.

Efter Mercurs lukning startede Danmarks radio i 1963 deres egen kanal i Mercurs mere friske stil. Den nye kanal var DR P3, som sendte moderne og populær musik i en mere uhøjtidelig atmosfære. En lang række af Mercurs radioværter flyttede direkte over til den nye lovlige station, deriblandt Pedro Biker den senere programchef i DR Anders Dahlerup.
Radio Mercur jingle

Low level navigation ved Mercur skibet

Low level navigation ved Mercur skibet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.2/10 (5 votes cast)
Posted in Historie, IT Teknologi | Tagged as: , , , , , , , , | 3 Comments

Kunst på næsen

Lige siden militærflyvningens tidligste barndom, har piloter i alverdens luftvåben elsket at sætte deres personlige præg på den flyvemaskine de var tildelt. Denne form for luftfarts-graffiti var oprindeligt udført på maskinens fuselage, fordi det var med til at identificerer de individuelle piloter i en tid uden radiokommunikation.

Herunder ses det italienske flyveres Count Francesco Baracca med sin SPAD S.VII, hvorpå emblemet cavallino rampante tydeligt ses. Francesco døde under krigen, men efter krigen præsenterede hans far mærket til den italienske bildesigner Enzo Ferrari, der gjorde det til logo for hans automobiler – hvilket det stadig er.

na01

Under første verdenskrig var det stadig kun de absolut bedste piloter, der havde mod nok til at bemale deres fly, så det skilte sig ud fra mængden. Manfred von Richthofen var med sin berømte røde Fokker Dr. I nok den mest kendte af disse piloter. Andre enheder benyttede disse bemalinger som eskadrillemærker, hvilken de i øvrigt senere også udviklede sig til. Af de mest berømte kan nævnes den Amerikanske ”Hat in the Ring” eskadrillen 94th Aero Squadron.

Det amerikanske es Eddie Rickenbacker i en Nieuport 28

Det amerikanske es Eddie Rickenbacker i en Nieuport 28

Under anden verdenskrig udviklede disse små kunstværker sig til en dissideret konkurrence mellem piloterne og det var meget få maskiner der ikke fik både navn og motiv. De færreste luftvåben tillod denne graffiti, men eftersom det tilsyneladende styrkede sammenholdet blandt besætninger, eller gav piloten et mere personligt forhold til materiellet, så blev der som regel accepteret som. At der var tale om et brud på reglementet har nok gjort sit til kunstartens udbredelse.

Motiverne var ofte noget der mindede om pilotens civile liv, så som en kæreste, eller bare noget fra deres hjemstavn. Der var dog også motiver af ren bravado, hvor motiver med død og ødelæggelse ofte gives et halvhumoristisk tilsnit. De kunstnere der stod bag motiverne, var som regel bare forskellige folk der var tilknyttet operationsområdet af en eller anden årsag og de tog sig ofte godt betalt for håndværket. Der var dog også eskadriller der ligefrem hyrede professionelle kunstnere. 39th Pursuit Squadron hyrede sådan en kunstner til deres ”Cobra in the Clouds” logo.

En af de største næsebemalingskunstnere var mekanikeren Tony Starcer, der var tilknyttet 91st Bomber Group og i løbet af krigen malede over 100 B-17 næser, inklusiv den berømte Memphis Belle(den første amerikanske bombemaskine der fuldførte 25 missioner).

na03

Selvom jagerflyene havde deres egne eksponenter for kunstarten, så var det anden verdenskrigs bombemaskiner der blev de førende indenfor næsebemalingen. Nu er der jo naturligvis også mere plads på en bombemaskines næse, men det skyldes også at besætningerne havde langt større brug for det fælles bånd sådan en bemaling bragte. Langt de fleste jagerpiloter nøjedes med at navngive deres maskine og eventuelt male hajtænder under næsen. Desuden var der større udskiftninger af materiel i jagereskadrillerne, hvorimod bombemaskinerne gerne gjorde tjeneste i årevis.

En kunstner udøver sit håndværk

En kunstner udøver sit håndværk

Boeing B-29 Peace on Earth

Boeing B-29 Peace on Earth

na50

USAAF Boeing B-29-40-BW Superfortress med besætning

USAAF Boeing B-29-40-BW Superfortress med besætning

B-25 Mitchell

B-25 Mitchell

Major Richard Bong med Marge

Major Richard Bong med Marge

Sidste hånd lægges på denne B-29 næsebemaling

Sidste hånd lægges på denne B-29 næsebemaling

na060

Testflyet Bell X-1 under en næsebemalet B-29

Testflyet Bell X-1 under en næsebemalet B-29

Anden verdenskrig var næsebemalingens guldalder og efter Koreakrigen forsvandt de farverige næser langsomt fra de fleste landes luftvåben. Heldigvis kan der dog stadig findes enkelte moderne militærfly, der holder traditionen i hævd, men skal man virkelig se næsebemalinger, så skal man lede i veteranflyenes verden. Her sættes der stadig en stor ære i maskinernes næser.

na020

na021

na034

na022

na035

na090

Ryanair kan også være med

Ryanair kan også være med

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (2 votes cast)
Posted in Billeder, Historie | Tagged as: , , , , , | 2 Comments