Da et par svampedykkere i 1901 undersøgte et Romersk vrag ud for den Græske ø Antikythera, fandt de en besynderlig tæret genstand, der udover ganske tydeligt at være menneskeskabt, egentlig ikke lignede noget særligt. Den blev overdraget til det Græske nationalmuseum og katalogiseret som en ukendt rusten metaldims fra senhellenistisk Grækenland (ca. 150-100 f.kr.)
Det var først årtier senere, da man atter undersøgte fundet, at man opdagede det var mere end en rusten metalklods. Ved forsigtigt at fjerne aflejringer og rust, opdagede man at den bestod af tandhjul og gear. Det stod derfor klart, at der var tale om en mekanisme. Vel og mærket en mekanisme der var langt mere kompleks end noget man havde forventet. Faktisk skal man 1500 år frem i tiden, før europæiske urmagere fremstillede noget af tilsvarende kompleksitet.
Udvendigt består mekanismen af 3 ringe (en på forsiden og to på bagsiden), hvoraf den ene er markeret efter den egyptiske kalender med 365 dage – det såkaldte Sothiske år. Den anden ring er markeret med de kendte stjernetegn, så det er tydeligvis en form for kalendermekanisme. Besynderligt nok, kan datoskiven drejes, så den passer med den kvarte dag der hvert fjerde år udløser et skudår. Dette blev ellers ikke indført før den Julianske kalender 46 f.kr.
Ved hjælp af et håndtag kan maskineriet aktiveres (eller rettere, det kunne aktivers), så brugeren kan beregne solens og månens placering på en given dag. Nyere forskning har vist, at mekanismen også indeholder geografisk information, så den har kunne bruges til navigation. En anden nyopdaget besynderlighed, er mekanismens brug af tandhjul med forskudte akser, der har tilnærme en beregning for månens skiftende omløbshastighed (ifølge Keplser lov om planeternes bevægelser).
Man har ikke alle stumperne til mekanismen, så forskere har lidt forskellige ideer om den egentlige udformning af selve instrumentet. Et er dog helt klart. Antikythera mekanismen er en utrolig avanceret regnemaskine, der har været på højde med nutidens supercomputere (altså i forhold til hverdagsteknologien i hellenistisk Grækenland). Højteknologi var også dengang en velbevaret statshemmelighed og det er sikkert, at ejeren af mekanismen har været temmelig højt på strå.
Kompleksiteten og det fuldendte håndværk antyder, at der har været flere lignende mekanismer i det gamle Grækenland, ligesom det anses for sandsynligt, at disse mekanismer er udviklet fra langt simplere værker. Indtil videre har man dog ikke fundet noget tilsvarende, men måske ligger der flere overraskelser rundt omkring i det Græske øhav.
Et forsøg på en rekonstruktion
Antikythera mekanismen bliver ofte betegnet som en såkaldt “ out-of-place artifact“, selvom der egentlig ikke er noget håndværksmæssigt i vejen for denne type mekanik i oldtiden. En ægte “ out-of-place artifact“, ville være et tændrør fra en tid langt før forbrændingsmotoren, eller en harddisk fra middelalderen. Uanset hvad, så er mekanismen et glimt ind i en glemt del af historien, hvor Græske videnskabsmænd konstruerede instrumenter af en kvalitet der ikke skulle blive overgået i mere end 1500 år.
Endnu en rekonstruktion
