Den mystiske mekanisme

Da et par svampedykkere i 1901 undersøgte et Romersk vrag ud for den Græske ø Antikythera, fandt de en besynderlig tæret genstand, der udover ganske tydeligt at være menneskeskabt, egentlig ikke lignede noget særligt. Den blev overdraget til det Græske nationalmuseum og katalogiseret som en ukendt rusten metaldims fra senhellenistisk Grækenland (ca. 150-100 f.kr.)

antik01

Det var først årtier senere, da man atter undersøgte fundet, at man opdagede det var mere end en rusten metalklods. Ved forsigtigt at fjerne aflejringer og rust, opdagede man at den bestod af tandhjul og gear. Det stod derfor klart, at der var tale om en mekanisme. Vel og mærket en mekanisme der var langt mere kompleks end noget man havde forventet. Faktisk skal man 1500 år frem i tiden, før europæiske urmagere fremstillede noget af tilsvarende kompleksitet.

Udvendigt består mekanismen af 3 ringe (en på forsiden og to på bagsiden), hvoraf den ene er markeret efter den egyptiske kalender med 365 dage – det såkaldte Sothiske år. Den anden ring er markeret med de kendte stjernetegn, så det er tydeligvis en form for kalendermekanisme. Besynderligt nok, kan datoskiven drejes, så den passer med den kvarte dag der hvert fjerde år udløser et skudår. Dette blev ellers ikke indført før den Julianske kalender 46 f.kr.

Ved hjælp af et håndtag kan maskineriet aktiveres (eller rettere, det kunne aktivers), så brugeren kan beregne solens og månens placering på en given dag. Nyere forskning har vist, at mekanismen også indeholder geografisk information, så den har kunne bruges til navigation. En anden nyopdaget besynderlighed, er mekanismens brug af tandhjul med forskudte akser, der har tilnærme en beregning for månens skiftende omløbshastighed (ifølge Keplser lov om planeternes bevægelser).

antik02

Man har ikke alle stumperne til mekanismen, så forskere har lidt forskellige ideer om den egentlige udformning af selve instrumentet. Et er dog helt klart. Antikythera mekanismen er en utrolig avanceret regnemaskine, der har været på højde med nutidens supercomputere (altså i forhold til hverdagsteknologien i hellenistisk Grækenland). Højteknologi var også dengang en velbevaret statshemmelighed og det er sikkert, at ejeren af mekanismen har været temmelig højt på strå.

Kompleksiteten og det fuldendte håndværk antyder, at der har været flere lignende mekanismer i det gamle Grækenland, ligesom det anses for sandsynligt, at disse mekanismer er udviklet fra langt simplere værker. Indtil videre har man dog ikke fundet noget tilsvarende, men måske ligger der flere overraskelser rundt omkring i det Græske øhav.

Et forsøg på en rekonstruktion

Et forsøg på en rekonstruktion

Antikythera mekanismen bliver ofte betegnet som en såkaldt “ out-of-place artifact“, selvom der egentlig ikke er noget håndværksmæssigt i vejen for denne type mekanik i oldtiden. En ægte “ out-of-place artifact“, ville være et tændrør fra en tid langt før forbrændingsmotoren, eller en harddisk fra middelalderen. Uanset hvad, så er mekanismen et glimt ind i en glemt del af historien, hvor Græske videnskabsmænd konstruerede instrumenter af en kvalitet der ikke skulle blive overgået i mere end 1500 år.

Endnu en rekonstruktion

Endnu en rekonstruktion

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in videnskab | Tagged as: , , | Leave a comment

Blandet WTF til en grå søndag

Mobile computing

Mobile computing

Zen og kunsten at køre bus

Zen og kunsten at køre bus

wtf03

Snakes on a plane II - This time its camels!

Snakes on a plane II - This time its camels!

Snakes on a plane III - Goats in a tree (see what i did there?)

Snakes on a plane III - Goats in a tree (see what i did there?)

Intergalaktisk Rote Wookiees Freedom Brigade

Intergalaktisk Rote Wookiees Freedom Brigade

Yo, Yo Dog, DJ Saddam in da House!

Yo, Yo Dog, DJ Saddam in da House!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | 2 Comments

Luftens giganter – part 1

INTRO: Forleden fik jeg en mail fra den trofaste læser Søren, der foreslog en post om den store Russiske Kalinin K-7 flyvemaskine. Sjovt nok havde jeg faktisk allerede gemt et wikipedia-link til maskinen, men da der er meget få billeder af den, var det meningen, at den skulle indgå i en større post om store flyvemaskiner – hvilket jeg så fluks glemte igen. Sørens mail mindede mig om ideen, så her følger den omtalte post, inklusive Kalinin K-7.

Lige siden Wright brødrene i 1903 løftede deres maskine over stranden ved Kitty Hawk, har flykonstruktører drømt om gigantiske maskiner. Formlen var ligefrem, så man viste udmærket, at hvis man genererede tilstrækkeligt meget lift, så kunne man teoretisk set få hvad som helst til at flyve. Selvfølgelig var det ikke alle ideerne der var lige godt gennemtænkt, men det har ikke forhindret folk i at drømme. I denne serie af steampunk.dk poster, skal vi se lidt på disse ”Luftens Giganter”.

Калинин К-7, eller med vores hjemlige alfabet: Kalinin K-7, var et Sovjetisk eksperimentalfly bygget i starten af 1930erne. Selv for Sovjetiske maskiner, var det en usædvanlig konstruktion, med halen for enden af en twin boom og understellet monteret i træskoagtige gondoler. I første omgang mente man 6 motorer sagtens kunne klare ærterne, men da maskinen nægtede at løfte sig fra moder Rusland, monterede man endnu en motor centrale mellem de to halebomme. K-7 havde derfor hele 7 Mikulin AM-34F V-12 stempelmotorer på hver 750hk, så der var ikke sparet på kræfterne.

k7_06

Maskinen var oprindeligt tiltænkt som transkontinentalt rutefly og havde derfor plads til 120 passagerer plus en besætning på 11. Senere designede man en militær udgave, der skulle fungerer som bombefly. Denne var intet mindre end en flyvende fæstning, 10 år før den berømte Boeing B-17. Bevæbningen bestod af 8 20mm kanoner og 8 7,62mm maskingeværer, der sammenlagt dækkede alle tænkelige vinkler med mindst 3 våben. Skytterne i halen blev transporteret til og fra arbejde med på en lille elektrisk slæde.

k7_05

K-7 fløj første gang i august 1933, men der var fra starten problemer med maskinens motorer der forårsagede kraftige rystelser. Konstruktøren Konstantin Alekseevich Kalinin, knoklede for at udbedre de kraftige vibrationer, men uanset hvad, så blev de aldrig helt elimineret. I løbet af de næste par måneder foretog man 10 flyvninger af sammenlagt 5 timers varighed. Vibrationerne havde dog svækket flyets krommolybdæn konstruktion (i en tid før man virkelig forstod metaltræthed) og allerede i november styrtede maskinen på grund af strukturelt sammenbrud i halebommene. Desværre omkom 15 mennesker ved ulykken.

k7_07

Kalinin, der selv med nød og næppe overlevede styrtet, forsøgte desperat at få projektet tilbage på sporet, men ændringer i luftfartsministeriet betød, at man ikke længere var interesseret i hans gigantiske maskine. Han nåede dog at udarbejde endnu en maskine, den mindre men lige så besynderlige K-12 Zhar Ptitsa, inden Stalin havde fået nok og henrettede ham på baggrund af falske anklager om spionage og sabotage.

K-7 er på det seneste blevet forvekslet med dette computergenereret kæmpefly, der minder en del om den, men som altså er ren fiktion.

En imponerende Dieselpunk maskine men desværre ikke ægte

En imponerende Dieselpunk maskine men desværre ikke ægte

Messerschmitt Me 323 Gigant er en motoriseret udgave af et tysk kæmpe-svævefly, der var specifikt fremstillet til invasionen af England: Messerschmitt Me 321. Tyskerne havde haft succes med brugen af svævefly til troppetransport under angrebet på Fort Eben-Emael i 1940 og ville have noget langt større til Unternehmen Seelöwe (invasionen af England). Me 321 var forholdsvis succesfuld, men Luftwaffe følte alligevel, at de manglede en motoriseret udgave, da svævefly af gode grunde har ret begrænsede anvendelsesmuligheder.

Landlig idyl med PK XI. Fliegerkorps

Landlig idyl med PK XI. Fliegerkorps

Me 323 var udstyret med 6 950 hestes Gnome-Rôhne 14N motorer, der gav en tophastighed på kun 210km/t. Den kunne så til gengæld flytte en afsindig bunke gods: hele 12 ton, eller 130 soldater. Den blev anvendt under kampagnen i Tunesien, hvor de fløj gods til General Rommel i Nordafrika fra forskellige Tyske baser ved Middelhavet.

I april 1942 fløj en formation af 27 propfyldte Me 323 af sted fra Sicilien mod Tunesien, eskorteret af en gruppe Me109 jagermaskiner. Undervejs blev de interceptet af hele 7 Spitfire eskadriller, der fik nedskudt 21 af de store maskiner – en dyr dag for Luftwaffe.

me03

I alt blev der bygget 213 af den store Messerschmitt maskine, inden produktionen stoppede i 1944. Ingen af dem overlevede krigen.

NOTE: Oprindeligt havde Me 323 faktisk kun 4 motorer og krævede enten en 5motoret Heinkel He 111Z Zwilling , eller hele 3 Messerschmitt Bf 110 til at trække den i gang. Det var naturligvis ikke helt i orden, så den 6motorede udgave blev hurtigt taget i brug.

Me 323 Gigant under take-off

Me 323 Gigant under take-off

Me 323 gylper en Renault UE Chenillette op i ørkenen

Me 323 gylper en Renault UE Chenillette op i ørkenen

Afslutningsvis skal vi lige afslører en ”hemmelighed” som de færreste steampunk.dk læsere kender. Faktisk kendes den af meget få mennesker overhovedet, selv indenfor luftfartshistoriske kredse. Ved krigens afslutning arbejdede de berømte Zeppelinfabrikker med en afløser for Me-323. Denne maskine kaldtes Z.SO.523 og ville i 1945 have været verdens største flyvemaskine. Vingespandet var forøget fra 55m til 70m og kroppen forlænget fra 28m til 39m. Ved krigens afslutning var Z.SO.523 stadig kun streger på et stykke papir, men den tiltrak sig alligevel opmærksomhed fra de allieredes efterretningstjenester. Maskinen blev aldrig konstrueret.

zo01

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Historie, luftfart | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

En Danmarksomsejling under havet

Hvis man går med en ubådskaptajn I maven, så kan lidt teknisk snilde rode bod på sagerne. Selvom det er en sjælden hobby, så findes der et internationalt broderskab af gør-det-selv ubådsbyggere, med projekter der rækker fra motoriserede dykkerklokker til fuldt funktionsdygtige undervandsbåde, herhjemme kan vi også være med. Danskeren Pater Madsen var sandsynligvis den første her i landet, der havde bygget sin egen undervandsbåd, da han i 2002 søsatte ubåden Freja.

Der svejses på Frejas skot

Der svejses på Frejas skot

Den stolte ubåd havde stabelafløbning 4 maj 2002 fra Kalvebod Brygge og bestod sejlprøven med glans. Fartøjet var på 7m langt og vejede lige over 3 ton. Der var 2 koøjer og et lille tårn, hvorfra kaptajn Madsen kunne overvåge havet. Freja var batteridrevet og kunne skyde 3 knob (5km/t) uddykket og 2,5 knob under vandet. Neddykket var det ilt til en times ophold og skroget kunne holde tæt ned til 15m dybde. Det må have været en drengedrøms opfyldelse og de næste par år forbedrede Peter undervandsbåden og indsamlede data til hans næste projekt.

Peter og Freja på sejlads syd for København

Peter og Freja på sejlads syd for København

I sidste ende voksede Peter fra den lille ubåd og påbegyndte, sammen med Claus Nørregaard, arbejdet med en ny undervandsbåd. Freja blev endeligt pensioneret i 2006, hvor afløseren, den 12m lange Kraka, blev introduceret. Kraka var en langt mere avanceret undervandsbåd. Der var blandt andet tilføjet en dieselgenerator, så fartøjets batterier kunne oplades under turen. Batteripakken og elektromotoren var også større i Kraka, der kunne skyde 3 knob undervandet og 9 knob i overfladen på dieselmotoren. Alt i alt gav Krake de 2 kaptajner en mulighed for, at tilbringe mere tid med sejlads, da den ikke krævede 24 timers opladning for hver tur.

sub08

Her stoppede legen dog ikke for Peter og Claus. I 2008 søsatte de deres seneste undervandsbåd UC-3 Nautilus fra det gamle B&W område i Københavns havn. Nautilus er med 17,8m ikke bare langt større end dens forgængere, den er verdens største hjemmebyggede undervandsbåd og der har da også været 25 mennesker involveret i konstruktionen. Den drives af en selvejende institution, der består af de involverede.

Der er faktisk ikke længere tale om en amatørundervandsbåd. Der er grundlæggende kun størrelsesforholdet til forskel, når man sammenligner Nautilus med søværnets gamle ubåde. Holdet bag Nautilus planlægger en tur til Middelhavet om nogle år, når prøvesejladsen er overstået og ubåden er derfor udstyret til langfart og kan holde sig på havet i ugevis. Det er et fantastisk stykke ingeniørarbejde, der fortjener langt mere spalteplads end de fordummende talentkonkurrencer fra Tv.

UC-3 nautilus inden søsætningen i 2008

UC-3 nautilus inden søsætningen i 2008

Nautilus i sit rette element, ved siden af Kraka

Nautilus i sit rette element, ved siden af Kraka

Det er her det sker - Broen i Nautilus

Det er her det sker - Broen i Nautilus

Kombineret kabys og kahyt

Kombineret kabys og kahyt

Nautilus står ud gennem Københavns havn

Nautilus står ud gennem Københavns havn

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet, teknologi | Tagged as: , , , | 7 Comments

På server cluster langt, langt væk…

Dem der ikke selv spiller computerspil tror gerne, at det drejer sig om at æde prikker med en ost, men os der ved bedre kan så grine lidt i skægget imens de andre æder oste – eller ej.

”Star Wars: galaxies” var et Massively multiplayer online role-playing game (MMORPG) der udspillede sig I Star Wars universet. I det mindste indtil Sony Online Entertainment (SOE) fundstændig kneppede det i bund og efterlod et MMORPG, der kunne sammenlignes med noget fra Nintendo Game & Watch tiden. Ja, man må godt være bitter!

Anyway, der foregik mange underlige ting i spillet, blandt andet en var en filmkonkurrence. Spillerne skulle optage en video i spillets univers og der var en del der gik til makronerne med forskellige niveauer af talent. Den mest populære var en musikvideo til sangen ”Fett’s Vette”, produceret på Scylla Server af Balgosa Windspire – wow, nerd rush!

Denne video har muligvis kun interesse for folk der kender SWG, men jeg syntes nu den skulle på steampunk.dk anyway.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , | Leave a comment