INTRO: Forleden fik jeg en mail fra den trofaste læser Søren, der foreslog en post om den store Russiske Kalinin K-7 flyvemaskine. Sjovt nok havde jeg faktisk allerede gemt et wikipedia-link til maskinen, men da der er meget få billeder af den, var det meningen, at den skulle indgå i en større post om store flyvemaskiner – hvilket jeg så fluks glemte igen. Sørens mail mindede mig om ideen, så her følger den omtalte post, inklusive Kalinin K-7.
Lige siden Wright brødrene i 1903 løftede deres maskine over stranden ved Kitty Hawk, har flykonstruktører drømt om gigantiske maskiner. Formlen var ligefrem, så man viste udmærket, at hvis man genererede tilstrækkeligt meget lift, så kunne man teoretisk set få hvad som helst til at flyve. Selvfølgelig var det ikke alle ideerne der var lige godt gennemtænkt, men det har ikke forhindret folk i at drømme. I denne serie af steampunk.dk poster, skal vi se lidt på disse ”Luftens Giganter”.
Калинин К-7, eller med vores hjemlige alfabet: Kalinin K-7, var et Sovjetisk eksperimentalfly bygget i starten af 1930erne. Selv for Sovjetiske maskiner, var det en usædvanlig konstruktion, med halen for enden af en twin boom og understellet monteret i træskoagtige gondoler. I første omgang mente man 6 motorer sagtens kunne klare ærterne, men da maskinen nægtede at løfte sig fra moder Rusland, monterede man endnu en motor centrale mellem de to halebomme. K-7 havde derfor hele 7 Mikulin AM-34F V-12 stempelmotorer på hver 750hk, så der var ikke sparet på kræfterne.
Maskinen var oprindeligt tiltænkt som transkontinentalt rutefly og havde derfor plads til 120 passagerer plus en besætning på 11. Senere designede man en militær udgave, der skulle fungerer som bombefly. Denne var intet mindre end en flyvende fæstning, 10 år før den berømte Boeing B-17. Bevæbningen bestod af 8 20mm kanoner og 8 7,62mm maskingeværer, der sammenlagt dækkede alle tænkelige vinkler med mindst 3 våben. Skytterne i halen blev transporteret til og fra arbejde med på en lille elektrisk slæde.
K-7 fløj første gang i august 1933, men der var fra starten problemer med maskinens motorer der forårsagede kraftige rystelser. Konstruktøren Konstantin Alekseevich Kalinin, knoklede for at udbedre de kraftige vibrationer, men uanset hvad, så blev de aldrig helt elimineret. I løbet af de næste par måneder foretog man 10 flyvninger af sammenlagt 5 timers varighed. Vibrationerne havde dog svækket flyets krommolybdæn konstruktion (i en tid før man virkelig forstod metaltræthed) og allerede i november styrtede maskinen på grund af strukturelt sammenbrud i halebommene. Desværre omkom 15 mennesker ved ulykken.
Kalinin, der selv med nød og næppe overlevede styrtet, forsøgte desperat at få projektet tilbage på sporet, men ændringer i luftfartsministeriet betød, at man ikke længere var interesseret i hans gigantiske maskine. Han nåede dog at udarbejde endnu en maskine, den mindre men lige så besynderlige K-12 Zhar Ptitsa, inden Stalin havde fået nok og henrettede ham på baggrund af falske anklager om spionage og sabotage.
K-7 er på det seneste blevet forvekslet med dette computergenereret kæmpefly, der minder en del om den, men som altså er ren fiktion.
En imponerende Dieselpunk maskine men desværre ikke ægte
Messerschmitt Me 323 Gigant er en motoriseret udgave af et tysk kæmpe-svævefly, der var specifikt fremstillet til invasionen af England: Messerschmitt Me 321. Tyskerne havde haft succes med brugen af svævefly til troppetransport under angrebet på Fort Eben-Emael i 1940 og ville have noget langt større til Unternehmen Seelöwe (invasionen af England). Me 321 var forholdsvis succesfuld, men Luftwaffe følte alligevel, at de manglede en motoriseret udgave, da svævefly af gode grunde har ret begrænsede anvendelsesmuligheder.
Landlig idyl med PK XI. Fliegerkorps
Me 323 var udstyret med 6 950 hestes Gnome-Rôhne 14N motorer, der gav en tophastighed på kun 210km/t. Den kunne så til gengæld flytte en afsindig bunke gods: hele 12 ton, eller 130 soldater. Den blev anvendt under kampagnen i Tunesien, hvor de fløj gods til General Rommel i Nordafrika fra forskellige Tyske baser ved Middelhavet.
I april 1942 fløj en formation af 27 propfyldte Me 323 af sted fra Sicilien mod Tunesien, eskorteret af en gruppe Me109 jagermaskiner. Undervejs blev de interceptet af hele 7 Spitfire eskadriller, der fik nedskudt 21 af de store maskiner – en dyr dag for Luftwaffe.
I alt blev der bygget 213 af den store Messerschmitt maskine, inden produktionen stoppede i 1944. Ingen af dem overlevede krigen.
NOTE: Oprindeligt havde Me 323 faktisk kun 4 motorer og krævede enten en 5motoret Heinkel He 111Z Zwilling , eller hele 3 Messerschmitt Bf 110 til at trække den i gang. Det var naturligvis ikke helt i orden, så den 6motorede udgave blev hurtigt taget i brug.
Me 323 Gigant under take-off
Me 323 gylper en Renault UE Chenillette op i ørkenen
Afslutningsvis skal vi lige afslører en ”hemmelighed” som de færreste steampunk.dk læsere kender. Faktisk kendes den af meget få mennesker overhovedet, selv indenfor luftfartshistoriske kredse. Ved krigens afslutning arbejdede de berømte Zeppelinfabrikker med en afløser for Me-323. Denne maskine kaldtes Z.SO.523 og ville i 1945 have været verdens største flyvemaskine. Vingespandet var forøget fra 55m til 70m og kroppen forlænget fra 28m til 39m. Ved krigens afslutning var Z.SO.523 stadig kun streger på et stykke papir, men den tiltrak sig alligevel opmærksomhed fra de allieredes efterretningstjenester. Maskinen blev aldrig konstrueret.
