The old spooky school on the hill

Denne imponerende Victorianske sten og træbygning i Millbrook, New York, var oprindeligt bygget som luksushotellet Halcyon Hall af forlagsdirektøren H.J. Davison Jr. og tiltænkt som et hvilested for New Yorks driftige (og rige) forretningsmænd. Det viste sig dog, at Davison havde overvurderet behovet for overdådig luksus og hans 200 værelser stod for det meste tomme.

I 1907 ledte skoleforstanderen May F. Bennett efter en større bygning til hendes succesfulde pigeskole, der var åbnet i 1890 og nu havde over 120 elever udvalgt blandt overklassens døtre. Miss Bennett fandt det luksuriøse Halcyon Hall, med de 89.000 kvadratmeter velpasset have, en ganske fornuftig opgradering fra den tidligere skole i Irvington, New York.

Bennett School For Girls tilbød et seksårigt dannelsesophold, hvor teenagepigerne kunne fordybe sig i kunst, litteratur og sprog, inden de endte som hjemmegående husmødre i New Yorks velhaverhjem.

Skolen uddannede gennem sin 90 år lange historie flere generationer af prominente amerikaneres døtre, men i 1970erne begyndte samfundet generelt at gå væk fra kønsopdelte skoler og Bennett fandt, som mange andre pigeskoler, at deres elevantal dalede år for år. Manglen på elever var naturligvis dårligt for skolens økonomi og efter et mislykket forsøg på fusionering med pigeskolen Briarcliff College gik Bennett School For Girls konkurs i 1978.

Trods flere forsøg på at afhænde bygningen i løbet af 80erne, så var der ingen seriøse bud på den gamle skole. Bygningen har derfor stået fået lov at forfalde siden den lukkede i 1978.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (3 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , | 2 Comments

Tidlige science fiction fra de amerikanske dime stores

Frank Reade var hovedpersonen i en række amerikaners dime novels for børn og barnlige sjæle. Den første bog i serien udkom i 1868 og var en plagiat af Edward Elli’s roboteventyr “The Steam Man of the Plains“, ganske ublu navngivet: Frank Reade and His Steam Man of the Plains.

Efter historierne om Frank Reade udkom en tilsvarende bogserie om hans søn teenagehelten Frank Reade Jr. Der tog på farefulde eventyr i luftskibe, undervandsbåde og forskellige dampdrevne robotter. Der var virkelig skruet op for fantasien og tilsat kraftige stænk af Steampunk – mange år før begrebet overhovedet var opfundet.

Historierne var skrevet af Luis Philip Senarens (1863-1939), der ofte betegnes som den amerikanske Jules Verne. Senarens stod også bag heltefiguren Jack Wright, der som Frank Reade og søn altid var involveret i fantastiske eventyr, der som regel var centreret omkring den utroligste mekanik. Den type historier fra slutningen af 1800tallet kendes i dag som Edisonader, fordi de omhandler geniale opfindere og teknologi der enten lige var opfundet, eller om ikke andet virkede forholdsvis mulig.

Der udkom 121 Jack Wright historier mellem 1891 og 1896, så Senarens må have været en særdeles fantasifuld herre – han skrev over 300 noveller i alt. Jack Wright historierne blev sidenhen optrykt i magasinet Pluck and Luck.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | Leave a comment

Bloody hell, it’s time for some Steampunk drawings!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (7 votes cast)
Posted in Steampunk | Tagged as: | 2 Comments

Mens vi venter på smelteren anno 1945

Steampunk.dk har før berørt ophugningen af krigsmateriel efter afslutningen på anden verdenskrig (læs posten her), men forleden fandt jeg en serie billeder, der giver processen et mere personligt præg.

Maskinerne der ventede i solen på de såkaldte Aircraft Disposal Centers, havde for størstedelens vedkommende været en elsket arbejdsplads for deres besætning. Trofaste maskiner der gang på gang havde bragt dem sikkert hjem fra farlige missioner og derfor var ligeså stor en del af besætningen som agterskytten og telegrafisten. Bombemaskinerne var derfor ofte navngivet og udsmykket efter besætningernes temperament og personlighed.

Kingmand Air Field, hvor nedenstående billeder er taget, forarbejdede mere end 11.000 fly i efterkrigstidens første år. Størstedelen var tunge bombemaskiner som disse B-17 og B-24 maskiner – men også omkring 100 af de sjældne Consolidated B-32 Dominator (af kun 118 fremstillet), der var backup udviklingsprogram for den berømte Boeing B-29 Superfortress, blev kvast og smeltet af Kingmans ophuggerteam.

Man kan næsten forestille sig besætningerne tage et sidste grådkvalt afsked med deres maskiner, inden de blev fløjet til Kingman og lavet til potter og pander….

Besynderligt valg af navn eftersom atombomben afsluttede krigen og begrebet var forholdsvis ukendt udenfor kredsen af atomfysikere. Enten er maskinen navngivet efter 6 august 1945, eller også har der været en aspirerende atomfysiker i besætningen

Sådan, færdigt arbejde og klar til køkkenindustrien

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Historie, luftfart, militær | Tagged as: , , , , , , | 2 Comments

Kitsch is more dangerous than it looks

Mens samtlige Steampunk.dk læsere selvfølgelig altid køber praktiske og nødvendige ting, som de naturligvis allerede har filtreret gennem en kompleks matrix af relevante overvejelser, så er der altså folk ude i virkeligheden, der fuldstændig mangler enhver form for anstændighed og omtanke i indkøbsøjemed.

Industrien der som parasitter lever på disse staklers overskudsindkomst er kendt under mange navne, men det måske mest slående eksempel er blodsugerne fra en særlig bastard af ”brugskunstindustrien”, hvis eneste mål i livet er masseproduktion af idiotiske, ubrugelige og overdådigt kitschede prydgenstande.

Det vil komme bag på mange at bloggens mere anstændige og intelligente læsere, at der findes prydgenstande af en sådan afskyelighed, at deres blotte tilstedeværelse kan forsage indre blødninger og uhelbredelige øjensygdomme.

For de modige læsere præsenterer Steampunk.dk her et lille udvalg af dette slam fra forbrugersamfundets dybeste kloak – god help us all…..

Graced with a replica og Elvis' signature...thats better than the actual signature

Unforgettable is the exact description I was looking for….Blue Xmas MIDI-style!

A fitting tribute to the men and women who lost their life in RAF service

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: | 2 Comments