Det mystiske monowheel og Mr. X

Nu er jeg efterhånden stødt på nedenstående billede en del gange, men havde indtil nu opgivet at vidregive det her på Steampunk.dk. Ikke fordi billedet ikke er fedt, men fordi jeg ledte efter baggrundshistorien.

Billedet findes ofte med en variation af følgende tekst: ”Italieneren M. de Goventosa Udine på sin ethjulede motorcykel, der kunne kører 150 km/t.” Nogle steder udpeges chaufføren som en svejtsisk ingeniør ved navn Mr. Gerdes, der er på vej mod Spanien.

Nu skal man ikke have tilbragt mange timer på en motorcykel, før man kan gennemskue den åbenlyse overdrivelse af hastigheden. Grunden skal nok findes i, at monowheel motorcykler er en psykisk lidelse der rammer fallerede opfindere – ikke ulig evighedsmaskiner og free energy apparater.

Monowheels er mindre sjældne end man skulle tro, men det er samtidig også en konstruktion der grundlæggende ikke egner sig til transport og ligesom opfinderen af evighedsmaskinen ikke står tilbage for at bøje sandheden, så finder man ofte monowheel-specifikationer, der er temmelig godt pyntet – jeg ville være forbavset, hvis maskinen herunder kørte mere end 20 km/t.

Nå, men jeg har altså gravet lidt i internettets dyb og fundet følgende information: monocyklen er en italiensk Motoruota fra 1927, med en 175ccm motor. Modsat mange monowheel-konstruktørere , der udelukkende laver deres fartøjer til privat brug, så blev Motoruota monowheel forsøgt solgt kommercielt – formodentlig uden større succes.

Motoruota (motorhjul på italiensk) var grundlagt af den italienske elektriker Davide Cislaghi i starten af 20erne og holdt mange monowheel patenter i europæiske lande. Meget mere kan jeg simpelthen ikke finde om Cislaghi’s fantastiske maskiner. Jeg har stadig ikke identificeret manden på billedet, men det kunne sagtens være Mr. Gerdes på vej mod spanien på sin nyindkøbte Motoruota – god tur siger jeg bare.

Cislaghi monowheel fra 1923 i det franske teknikmagasin Science & Vie

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in teknologi | Tagged as: , | 4 Comments

Lidt coolness til en fredag i oktober

Der er et par trin i denne fredagsprocess, men med fælles hjælp opnår vi det garanteret.

1. Skænk dig et glas af din ynglings drik – Whisky vil være passende, men en bajer er ok.
2. Sæt dig ved din pc og tænd højtalerne
3. Klik på dette link: http://www.rainymood.com/
4. Klik på dette link: www.endlessyoutube.com
5. Be cool

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/10 (1 vote cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , | 5 Comments

Tillykke med fødselsdagen NASA

I dag fylder den amerikanske rumfartsorganisation NASA 52 år og det fejrer Steampunk.dk med en lille billedekavalkade. Samtidig med fødselsdagen bekendtgjorde den amerikanske kongres, at Obama-administrationens langsigtede plan for amerikansk rumfart, der afslutter det halvhjertede Constellation-program til fordel for en mere fleksibel tilgang, var vedtaget og budgetteret som kørerplan for NASA.

Med denne budgetgodkendelse kan NASA tage hul på de næste store opgaver: en bemandet mission til en asteroide inden 2025 og en bemandet tur til Mars engang i 2030erne. Budgettet gav også en sjat penge til en ekstra tur med rumfærgen, der ellers skulle være gået på pension efter STS-133. Denne endegyldige sidste opsendelse (STS-135, da STS-134 er backup for STS133) er planlagt for 28. juni 2011 og flyves af rumfærgen Atlantis.

NASA ønskes tillykke med dagen og alt held med arbejdet beyond low-Earth orbit.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder, Nyheder, rumfart | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Mon der er nogen hjemme?

Planetsystemet omkring stjernen Gliese 581, har før været i astronomernes søgelys, men nu har en ny opdagelse sat pressen på den anden ende. Man har nemlig opdaget endnu en planet i systemet. To af de tidligere planeter (man kender nu 6 planeter omkring Gliese 581) havde kredsløb der mindede om henholdsvis Venus og Mars – ydrekanterne af den såkaldte Goldilock zone, hvor temperaturen forventes at være hverken for varm, eller for kold, til udvikling af liv som vi kender det fra jorden.

Den nyopdagede planet, Gliese 581 g, ligger lige nøjagtigt i midten af Goldilockzonen og er derfor den bedste kandidat vi kender, når det drejer sig om mulig udvikling af liv udenfor jorden. Journalistisk beskrives Gliese 581 g derfor gerne som både ”jordens tvilling”, men det er en forholdsvis lemfældig omgang med sandheden. Modsat jorden forventes Gliese 581 g nemlig at være låst i et synkronkredsløb omkring dens systemets stjerne (ligesom månen er låst omkring jorden og altid vender den samme side mod os), hvilket betyder, at siden mod solen sikkert er bagende varm og siden der vender væk fra solen er ualmindelig kold.

Teoretiske modeller forudsiger, at flygtige stoffer, hvis de findes, på planetens solside, vil fordampe i den stegende hede og derefter fortættes på planetens skyggeside. Dette kunne bevirke, at for eksempel vand vil være låst i store iskapper på skyggesiden. Det vil dog også give mulighed for en behagelig zone langs grænsen mellem de 2 sider. På nuværende tidspunkt ved man faktisk ikke engang om Gliese 581 g er andet end en gold måneagtig planet og det vil tage årtier før vi har instrumenter der kan afslører den nærmere beskaffenhed.

Systemet beskrives også gerne som ”tæt på”, men reelt ligger Gliese 581 20,3 lysår væk i retning af stjernebilledet vægten, det er ganske vist tæt på i kosmologisk målestok, men den er immervæk stadig 200 billioner kilometer fra jorden. En afstand det ville tage 380.000 år at tilbagelægge med vores hurtigste rumfartøj. Det ville derfor tage omkring 14.600 generationer at nå frem til Gliese 581g og på det tidspunkt har besætningen nok glemt hvad rejste afsted efter. Selv hvis det lykkedes at opnå rejsehastigheder på 0,001 af lysets hastighed (lidt over 1 million km/t, eller 19 hurtigere end noget fartøj hidtil), så ville det stadig tage 20.000 år.

Udover de menneskelige begrænsninger for sådan en rejse, så har vi ingen mulighed for at bygge et fartøj der kan holde 20.000 år – mit køleskab jeg købte for 5 år siden, er allerede på vej i grus. Vi har faktisk kun kendskab til én teknologi der beviseligt kan holde 20.000 år: flintværktøjer. Desværre er vores flintteknologi ikke veludviklet nok, til at bygge interstellare rumfartøjer.

Nå, men det er jo ikke fordi opdagelsen slet ikke en spændende. Gliese 581 g er det hidtil tætteste på en ideal-planet for udvikling af liv som vi kender det på jorden, ikke perfekt, men det tætteste. Samtidig giver opdagelsen af en Goldilock-planet i vores kosmisk baghave en ide om denne planettypes hyppighed i vores galakse, jo flere Goldilock-planeter, des større chance for liv udenfor jorden – maybe we are not so special after all.

Astronomi- og astrofysikprofessoren Steven Vogt, der ledede undersøgelsen, havde følgende meddelelse til pressen: ” I’m not a biologist, nor do I want to play one on TV. Personally, given the ubiquity and propensity of life to flourish wherever it can, I would say that, my own personal feeling is that the chances of life on this planet are 100%. I have almost no doubt about it.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.9/10 (9 votes cast)
Posted in rumfart, videnskab | Tagged as: , | Leave a comment

Mod stjernerne med træk og slip håndtag

Allerede 1932 havde det amerikanske magasin Popular Mechanics en forestilling om de udfordringer, der ville møde fremtidens astronauter, eller Space Pilots som de kaldte dem. Maj-udgaven af magasinet kunne fortælle læseren, at raketdrevne luftskibe sandsynligvis ville være sammenlignelige med datidens Zeppelinere, bortset fra, at de nok ville have små stump-vinger, der kunne trækkes ind i kroppen som et teleskop – jeg kan ikke engang gætte på hvad journalisten så for sig.

Artiklen fortalte yderligere, at tyske videnskabsmænd forventede fremtidens raketter ville starte nogenlunde som samtidens fly, eventuelt skudt i gang med en katapult, hvorefter vingerne trækkes ind og maskinen tordner mod rummet som en raket. Der er vi så småt på vej hen nu…

Besætningen, der burde bestå af modige mænd i netundertrøjer og læderhjelm, forventedes at tilbringe turen i et lufttæt cockpit, med egen ilt-forsyning og et varmelegeme – der er nemlig køligt i rummet. Artiklen var illustreret af en troværdig tegning, som faste læsere af Steampunk.dk sikkert kan genkende som en Günter Radtke illustration. Herligt med et kig på fremtiden fra 1932.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Retro, rumfart | Tagged as: , , , | 2 Comments