Engang var de mægtige atomdrevne Typhoon ubåde sovjetflådens stolthed, men med tiden falder selv de mægtigeste fra magtens tinde. Den første Typhoon (TK-208 Dmitriy Donskoy) afsejlede fra værftet i Severodvinsk den 27 september 1980 – 3½ år efter kålen var lagt. Med et deplacement på 38.800 ton, var Typhoon-klassen den største undervandsbåd der nogensinde var bygget – en rekord den stadig holder. Den største amerikanske ubåd i aktiv tjeneste er Ohio-klassen med 18.750 ton (vores hjemlige Tumleren-klassen har et deplacement på lige over 500 ton). De er altså ikke bare store, de er afsindig store.

Modsat de karakteristiske undervandsbåde kendt fra anden verdenskrig, der var specialister i nedkæmpelse af fjendtlige overfladefartøjer, så var Typhoo-klassen en ballistisk missil undervandsbåd, hvilket vil sige, at de grundlæggende var neddykkede affyringsplatforme for atombevæbnede missiler. Deres opgave bestod i at forholde sig skjulte, så deres ejer altid havde et par atommissiler i baghånden – På begge sider af jerntæppet var disse undervandsbåde en integreret del af den såkaldte second-strike capability.

Hovedbevæbningen på de kolossale Typhoon-ubåde bestod af 20 SS-N-20 Sturgeon submarine-launched ballistic missile (SLBM), der hver kunne medbringe 10 uafhængige atomsprænghoveder (multiple independently targetable reentry vehicle (MIRV)), med en effekt på mellem 100-200 kiloton hver. Der var altså tale om særdeles kraftigt skyts og broen på en Typhoon-klasse bar mere bræg af missilkommando end styrehuset til en undervandsbåd.

Fremdriften blev frembragt af to OK-650 reaktorer på hver 254.800hk, forbundet til to dampturbiner på hver 49.600hk. Maskineriet drev to syv-bladede indhyllede skruer, hvilket gav en topfart på 22,22 knob i overfladen (41km/t) og 27 knob neddykket (50km/t).

Typhoon-klassen var indrettet til ekstremt lange ture og kunne holde sig neddykket i 180 dage. Det meste af sådan en langtur blev tilbragt fjernt fra verdens travlhed og ofte liggende næsten stille på samme sted i ugevis. Typhoon-klassen havde derfor, modsat mange andre ubåde, både en mindre svømmepøl og et træningslokale, så besætningen kunne holde sig lidt i form – plads er værdifuldt på undervandsbåde.

Der blev i alt fremstillet 6 Typhoon-ubåde, der alle gik i aktiv tjeneste i den første halvdel af 1980erne. Opløsningen af sovjetunionen udløste enorme økonomiske problemer for den store flåde og enden på den kolde krig med tilhørende atomvåbenstrategi gjorde de store missil-ubåde overflødige.

Sidst i 90erne skrottede flåden 3 af deres stolte Typhoon-ubåde og i løbet af 2004-2006 lagde man yderligere 2 i mølposen som strategisk reserve. Den Russiske flåde har således kun en eneste Typhoon-ubåd i aktiv tjeneste. Nemlig Dmitry Donskoy, der sidst i 2009 stod bag den besynderlige lysende spiral, som fik vores norske naboer til at gå i UFO-panik.

De to aflagte Typhoon-ubåde ligger nu og rådner på flådestationen Zapadnaya Litsa.

Typhoon-klassen blev verdenskendt gennem filmen The Hunt for Red October, hvor Sean Connery stikker af med Sovjetunionens nyeste ubåd. Tom Clancy skrev bogen i 1984 og var naturligvis ikke klar over, at den skudepisode han henlagde til ubådens missil-dæk ikke kunne lade sig gøre, da Typhoon-klassen missiler ikke er tilgængelige inde fra ubåden – modsat standard amerikanske missil-ubåde.

Den sidste Typhoon-klasse på badeferie lags Ruslands kyst