Europa men i Sydamerika – trivia til julefrokosten

Rio de Janeiro blev grundlagt 1 marts 1565 og havde oprindeligt det noget mere fornemme navn: São Sebastião do Rio de Janeiro. Byen tilhørte Portugal og i 1763 flyttede den portugisiske administration af deres amerikanske kolonier fra Salvador til Rio de Janeiro.

Da Napoleon i 1808 invaderede Portugal, flygtede den kongelige familie til Rio, hvor de samlede en ny portugisisk administration. Samme år besluttede man at Rio skulle være landets hovedstad og byen blev dermed den eneste europæiske hovedstad uden for Europa. I 1821 genvalgte man Lissabon til hovedstad og året efter blev Rio hovedstaden i det uafhængige Brasilien.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts | Tagged as: , | Leave a comment

Sort/hvide billeder fra gamle dage

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Billeder | 2 Comments

I have seen hell and there is no heaven

Reelt er krigens gru udelukkende et emne for de uheldige mennesker, der har overlevet et ophold ved fronten. På taktiske kort er fronten dyb, men fysisk er fronten en knivsæg der adskiller håb fra accept af døden. Selv få meter bag denne usynlige linje der skiller de kæmpende, er emnet stadig kun en filosofisk overvejelse.

Allerede de gamle romere erkendte denne jordiske udgave af helvede og de roterede mandskabet i deres falankser, så individet sjældent var mere end få minutter i formationens front.

Kamp udsætter mennesket for stress vores organisme slet ikke er beregnet til at håndterer. Der er naturlige variationer af individers psykiske styrke, men intet træningsregime kan forberede kroppen på den belastning den udsættes for. Sammenbruddet er reelt uundgåeligt, selvom individet har sin egen kombination af rædsel det kan modstå før strengen knækker.

Det kaldtes engang granatchok, men den moderne psykologi har defineret det som en stress reaktion. Symptomerne på denne psykologiske lidelse har nok været de samme i hele menneskets militærhistorie: træthed, apati, sløvhed, forvirring og The thousand-yard stare.

Italiensk soldat efter 72 timers uafbrudt kamp i Afghanistan

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (5 votes cast)
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: , , | 2 Comments

Ups! kald lige på mester….

Vi har nok alle sammen trådt lidt i nælderne på jobbet (de studerende har sikkert tilsvarende oplevelser fra studiet), men da Lockheed Martin Space Systems i 2003 skulle bakse lidt rundt med NOAA-19 satellitten (en metrologisk satellit), blev der skidt godt og grundigt i de omtalte nælder.

En arbejder (for ordet teknikker passer ikke på sådanne slyngler – det skal altså heller ikke lyde som et angreb på arbejderne – al magt til dem!), havde undladt at fortælle sine kollegaer, at han havde fjernet en række bolte, der fastgjorde satellitten til stativet der stabiliserede den. Med et hult skrald skvattede det følsomme apparat på gulvet, da man forsøgte at flytte det.

Lockheed Martin indvilligede i at betale for reparationerne, ved at sælge blod og organer fra de medarbejdere der tabte satellitten. NOAA-19 blev skudt i orbit med en Delta II raket 6/2 2009.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (3 votes cast)
Posted in Billeder | Tagged as: , , , | Leave a comment

NYHED: Steampunk-leak!

Det er lykkedes redaktion at komme i besiddelse af to yderst hemmelige dokumenter, som vi hermed straks viderebringer til vores læsere:

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (2 votes cast)
Posted in Blandet | 2 Comments