It’s DNA, Jim, but not as we know it.

Nå, der var ingen rummænd på NASA’s pressemøde. Til gengæld var der overraskende biokemiske resultater, som måske vil vende bunden i vejret på vores forståelse af livets grundlæggende byggesten.

Alle levende organismer benytter et molekyle kaldet DNA, til lagring af de instrukser der bruges i udviklingen og opretholdelsen af organismen. Dette DNA består kemisk af en række atomer der sammen udgør den berømte dobbeltspiral. Trappen i dette molekyle består af nukleotiderne, der forbindes via en rygrad af fosfat- og sukkeratomer (Deoxyribose) – der ikke selv indeholder instrukser, men egentlig bare er en form for lim.

Det siger sig selv, at man ikke kan bygge nyt DNA uden at have adgang til de stoffer det fremstilles af. Specifikt kræver det adgang til fosfater og det er derfor planter og andre organismer vokser når man tilsætter gødning i form af fosfat – det kræver også adgang til atomer fra sukkergruppen, men lige nu handler det om fosfater.

Nyheden på NASA’s pressemøde, var bakterien med det yndige navn GFAJ-1, der tilsyneladende ikke er afhængig af fosfat, men kan erstatte disse bindinger med det kemisk beslægtede arsen – arsenatomer i stedet for fosforatomer. GFAJ-1 kræver altså ikke fosfat for at leve og vokse – noget der hidtil var fuldstændig uhørt.

Hvordan denne lille bakterie har tilpasset sig miljøet på denne måde, står stadig hen i det uvisse. Udviklingen tvinger ofte organismer til at tilpasse sig (det er en af DNA’s hovedopgaver), men det er altså første gang man har set at selve DNA’et ændre sig – det er svært at forstille sig hvordan udviklingen kan ændre selve grundstenen for udvikling. Altså en ekstrem form for udvikling, som ingen havde forventet var mulig, men det er tilsyneladende hvad der sker – medmindre der er tale om en Second Abiogenesis (altså liv opstået separat fra alt andet liv – lidet sandsynligt, da resten af GFAJ-1’s kemi ligner vores).

Aviserne har altså overfortolket resultatet lidt, når de snakker om en organisme lavet af arsen, eller en arsen-baseret organisme – vi siger jo heller ikke, at mennesker er fosfat-baserede. Helt basalt er det bare en almindelig bakterie, der kan erstatte dele af sin kemi på en uventet måde.

Rapporten der blev offentliggjort i går, var bare første skridt i analysen af GFAJ-1. Hvis det viser sig, at resultaterne rent faktisk er korrekte, så har den lille fyr fra Mono Lake fuldstændig ændret vores biologiske forståelse og man kan nemt forestille sig noget Nobelpris til Felisa Wolfe-Simon.

Forbindelsen til eftersøgning af liv udenfor jorden, kommer selvfølgelig af, at vi nu må tage højde for langt bredere parametre når vi kigger – bare fordi miljøet ikke lige passer vores kemi, så kan der altså sagtens findes liv.