De første skridt mod månen

apollo11a

Da Præsident Kennedy i 1962 lovede Amerikanerne, at de ville sætte en mand på månen inden årtiets udløb, var der ikke mange i NASA der anede meget om måneflyvninger.

Apollo programmet eksisterede allerede, men det var mest bare et samtaleemne, der ikke blev anset som økonomisk muligt. Eisenhower, der havde regeret landet før Kennedy, var ikke meget for bemandede rumflyvninger, så NASA budgettet var temmelig overskueligt og opfordrede derfor ikke luftige planer om mænd på månen. Russerne havde fløjet en ubemandet sonde til månen i 1959 og høstet stort bifald for deres bedrift – Amerikanerne havde endnu ikke forladt et orbit omkring jorden.

Mercury programmet var allerede i gang, men det var af ganske overskueligt omfang i forhold til en flyvning til månen og nærmest ubetydeligt i forhold til en bemandet månelanding. Der skulle andre boller på suppen og NASA satte derfor de kloge hoveder i gang med det samme.

De kloge hoveder fandt deres ”Hej Matematik” frem og påbegyndte beregningerne. Resultatet var en liste med 4 måder at komme til månen på.

Den direkte opstigning, hvori en raket flyver til direkte fra jord-orbit til månen som en hel enhed og vender tilbage på samme måde. Det er den måde man gerne ser i science fiction film, men det kræver et meget stort rumfartøj, fordi hele skibet skal lette igen fra månens overflade og derfor skal medbringe en stor mængde brændstof. Man antog det for næsten umuligt, at foretage en månelanding, med et fartøj på størrelse med en Atlas raket. Desuden skal man bruge en afsindig stor rakte, for at løfte fartøjet i orbit.

Et tidlig visualisering af Apollo-programmets fartøj

da1

Ved Jord orbit rendezvous metoden, benytter man en række mindre raketter, til at løfte rumskibets enkeltdele i orbit, hvorefter det samles, ligesom den Internationale Rumstation, og flyver til månen og tilbage igen. Man forventer at bruge en kombination af Earth Orbit Rendezvous og Lunar Orbit rendezvous til måneflyvningerne i Project Constellation engang i 2020, men manglende erfaring med docking manøvre i rummet, fik NASA til at opgive tanken dengang i 60’erne.

Deres næste løsningsforslag var Måneoverflade Rendezvous. Her afsendes to rumskibe efter hinanden. Det første indeholder brændstof og forsyninger, det andet indeholder astronauterne. Når begge rumskibe var på månen, så kunne astronauterne tanke skuden op og vende tilbage til jorden. Denne løsning blev hurtigt opgivet, da man endnu ikke kendte nok til månelandinger og ikke viste om astronauter overhovedet kunne arbejde sikkert på månen.

landing

I sidste ende valgte man en Måne-orbit Rendezvous løsning. Et koncept hvor kun en del af fartøjet lander på månen og kun en del af dette landingsfartøj vender tilbage til hovedfartøjet, der er parkeret i måne-orbit i mellemtiden. Der var faktisk slet ikke NASA der kom på ideen. Det var en ingeniør ved navn Tom Dolan der uopfordret sendte forslaget ind. NASA var ikke lige interesseret i gode råd fra en amatør og selveste Von Braun var meget opsat på den direkte opstigning. Der var dog en enkelt NASA mand der blev fanget af ideen – John Cornelius Houbolt. Med ham som utrættelig fortaler fik Lunar Orbit Rendezvous langsomt flere og flere tilhængere, fordi det kunne spare dem en anseelig mængde brændstof. Til trods for, at man kun lige nøjagtigt havde haft en mand i rummet, blev denne komplicerede løsning valgt i 1962.

John Houbolt demonstrerer Lunar Orbit Rendezvous

lor

NASA var klar over, at de nu skulle øve sig ret kraftigt på sammenkobling af rumfartøjer. Egentlig var tanken, at Apollo projektet skulle følge direkte efter Mercury projektet, men efterhånden som projektets omfang gik op for dem, så blev man mere og mere indstillet på et mellemprojekt, hvor løsninger til de nye krav kunne afprøves og trænes – Gemini projektet var født.

geminipatch

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in rumfart | Tagged as: | Leave a comment

Spis brød til

1456: En ny retssag frikender Jeanne d’Arc for kætteri. Pave Callixtus III havde personligt godkendt forslaget om at lade sagen gå om fra Inquisitor-General Jean Brehal og Joan’s mor Isabelle Romée. Sagen blev formelt appelret i 1455 og selve retssagen tiltrak religiøse overhoveder fra hele Europa. Et panel af teologer analyserede vidneudsagn fra 115 vidner, overvåget af selveste storinkvisitoren Brehal. Jeanne d’Arc frikendes som nævnt, men hun havde også været død i 25 år – hun blev kanoniseret i 1920.

Milla Jovovich som Jeanne d’Arc i The Messenger – værd at se

frontcov

1863: USA indfører værnepligt i forbindelse med manglende frivillige til nordstaternes side af borgerkrigen. Naturligvis er der en udvej for velhavende borgere, der kan købe sig fri for 300$. Beslutningen førte til de største civile uroligheder i USA’s historie, da vrede New Yorkere går på gaden i protest. Oprindeligt var protesten bare mod værnepligten, men da de nu var på gaden besluttede de, at lade det gå ud over New Yorks afroamerikanske beboere. Urolighederne vare i 3 dage og utallige blev gennembanket, eller lynchet. Politiet var ude af stand til at stoppe den hærgende hop og først da hæren ankom til byen begynder gilder at stilne lidt af. Den 16/7 var tusindvis af tropper, i kraftig efterspørgsel på borgerkrigens slagmarker, ankommet til New York og efter en sidste konfrontation, hvor mange demonstranter døde, ebbede urolighederne ud. Værnepligten blev gennemført, men kun godt 45.000 kom i aktiv tjeneste, langt færre end frygtet.

Politi og demonstranter tørner sammen

draftriotscene_web

1928: Skiveskåret brød kommer på markedet. Det er Chillicothe Baking Company i Missouri der står bag den nye opfindelse og det beskrives som “the greatest forward step in the baking industry since bread was wrapped“. Produktet hed “Kleen Maid Sliced Bread” og blev en kæmpe succes. De Amerikanske brødfabrikanter hoppede hurtige med på vognen og snart var der skiveskåret brød fra kyst til kyst. Der blev ikke sparet på forherligende beskrivelser og siden er udtrykket “the greatest thing since sliced bread“, blevet en halvhumoristisk målestok for både Amerikansk og Britisk teknologi og know-how.

Det teknologiske vidunder – brødskæremaskinen

bread

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Almanak | Leave a comment

Der var engang en sø…..

Aralsøen var engang verdens fjerdestørste sø. Den dækkede 68.000 kvadratkilometer (Danmark er 43.000 kvadratkilometer) og var levevej for titusindvis af mennesker. Faktisk havde søen en stor fiskeriindustri, der holdt størstedelen af sovjetrepublikkerne i centralasien med fisk. Desuden var området fyldt med Bisonrotter, som hvert år blev fanget og pelset i hundredetusindevis – en stor industri for de pelshatteglade Russere.

I løbet af 40’erne begyndte Sovjetunionen at aflede vandet fra Amu Darya og Syr Darya floderne. To floder der var meget vigtige for Aralsøens vandforsyning. Det er usandsynligt, at man helt havde gennemtænkt de konsekvenser det ville få, men de har nok heller ikke været helt uvidende.

Floderne blev afledt så man kunne opdyrke ørkenjorden i Usbekistan, som en del af sovjetunionens bomuldsplan, eller hvidguldsplan som de kaldte den. Faktisk lykkedes den del af planen ganske udmærket og Usbekistan er i dag en af verdens største bomuldseksporterende lande. Desværre havde det den sideeffekt, at Aralsøen mistede sin vandforsyning.

I 60’erne stod det klart, at Aralsøen var ved at blive tørlagt. Sovjetterne selv indså problemet, men der var ingen der turde gøre indvendinger mod den store partiplan, så tørlægningen fortsatte ufortrødent. Omkring årtusindeskiftet var søen skrumpet med 60% og rykket ned på ottendepladsen over verdens store søer.

Aralsøen er nu skrumpet til 10% af sin oprindelige størrelse og saltindholdet er så højt, at liv kun kan eksisterer i en af de tre tilbageværende søer. Desuden har forurening fra sprøjtegift, industrielle projekter og våbentest taget livet af stort set al flora og fauna på landjorden omkring søerne. Salt-storme fra de tørlagte sletter truer med at ødelægge økosystemer langt væk fra selve Aral-bassinet.

Man forventer Aralsøen er fuldstændig væk om 50 år – shame on you Soviet people!

Den sørgelige konsekvens af vandafledningen

aral_sea

Ørkenens skibe

aral03

Der er langt til arbejdet i disse dage

aral01

No fish today!

kevinaral

Ørkenens skibe møder ørkenens skibe

aral05

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts | Leave a comment

Du gamle måne

apollo11a

For mange tusinde år siden, da mennesket så småt var begyndt at udvikle en bevidsthed, så må der have været en person, der som den første nogensinde kiggede op mod den lysende skive på nattehimlen og tænkte: WTF!

Månen har været jordens trofaste følgesvend i godt 4½ milliarder år. Man er ikke helt sikker på, hvordan den blev skabt, men den mest udbredte hypotese bygger på et gigantisk sammenstød mellem Jorden og en klode på størrelse med Mars, engang i solsystemets unge dage. Sådanne gigantsammenstød formodes at være forholdsvis almindelige i kosmisk målestok. Månen skulle så være opstået efterhånden som fragmenter af de to planeter fortættedes. Hypotesen kaldes ”giant impact hypothesis”, men er også kendt under det mere uformelle navn ”the big whack”.

Planeten Theia kolliderer med Jorden

moon_formation1

Månen har haft en kulturel særstatus i alle civilisationer. I vores hjemlige nordiske mytologi, var Månen personificeret af Mani, bror til solen og søn af Mundilfari, der har noget med tidsperioder at gøre. Mani jages over himmelen af ulven Hati og ved ragnarok vil den fange og sluge Mani, hvorefter Fenrisulven vil bryde fri af sine lænker og dræbe Odin.

Hati jager Mani over nattehimmelen

mani

Ordet Måne kommer af den urgamle indoeuropæiske rod me, som genkendes i ord som menstruation og bruges i det Engelske measure, det har altså overordnet set noget med tid at gøre.

Månen er 384,403 km væk og er 3,474 km i diameter, hvilket er cirka en fjerdedel af jorden. Den bevæger sig i synkron rotation omkring jorden, hvilket betyder at dens rotationstid om sin egen akse, er den samme som den tid et kredsløb om jorden tager. Derfor vender månen stort set altid den samme side mod os, den vipper dog lidt om sin akse, så vi ser lidt mere end blot en side. Bagsiden som vi aldrig ser fra jorden, er ofte kaldet ”den mørke side”, men det er lidt misvisende, da bagsiden får lige så meget sol som forsiden, vi kan bare ikke se det herfra.

lunar_libration_with_phase21

Overfladen er dækket at kratre fra meteornedslag. Ikke fordi månen rammes mere end jorden, men fordi der ikke er nogle eroderende kræfter på månen, der kan slide, kværne og gnubbe skaderne væk. Man formoder, at enkelte af de dybe kratre ved polerne indeholder vand i form af is der er blevet efterladt af meteoritter. Normalt ville is smelte og forsvinde ud i verdensrummet, men fordi kraterbundene er i konstant skygge, er det sandsynligt at de indeholder is, om end i ganske små mængder.

Lidt tekniske data:

  • Gennemsnits dagtemperatur = 107°C
  • Gennemsnits nattemperatur = -153°C
  • Orbital period = 27.3 Dage
  • Gennemsnit orbital hastighed = 1.022 km/s
  • Tyngdekræft = 1/5 af jordens

Månens overflade

craters

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (4 votes cast)
Posted in rumfart | Tagged as: | Leave a comment

We choose to go to the moon in this decade

I forbindelse med 40 års jubilæet for månelandingen 21/7, sætter Steampunk.dk i de næste par uger fokus på Apollo projektet i almindelighed og Apollo 11 missionen i særdeleshed. Vi vil gennem en række artikler se nærmere på de mænd, missioner og maskiner der udgør kernen i denne enestående begivenhed.

Ved siden af de hardcore teknik artikler, vil vi prøve at lave nogle artikler der er mindre tekniske, så dem uden rumteknologisk interesse også kan få noget ud af at læse dem. Forhåbentlig kan vi alle sammen lære noget nyt, eller i det mindste blive mindet om noget vi havde glemt.

Selve Apollo 11 missionen vil blive gennemgået i detaljer, i de dage den rent faktisk rejste mod månen for 40 år siden. Det bliver vel nærmest en slags logbog for missionen. Jeg garanterer den opmærksomme læser, at de den 21/7 ved nok til, at de selv kan flyve missionen……Ok, maybe not!

Artikler i serien om Apollo projektet vil være markeret med NASA’s officielle 40 års jubilæums logo. Desuden vil der blive oprettet en artikel kategori, så man nemt kan finde resten af vores Apollo indlæg.

apollo11

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Nyheder | Leave a comment