I forbindelse med 40 års jubilæet for månelandingen 21/7, sætter Steampunk.dk i de næste par uger fokus på Apollo projektet i almindelighed og Apollo 11 missionen i særdeleshed. Vi vil gennem en række artikler se nærmere på de mænd, missioner og maskiner der udgør kernen i denne enestående begivenhed.
Ved siden af de hardcore teknik artikler, vil vi prøve at lave nogle artikler der er mindre tekniske, så dem uden rumteknologisk interesse også kan få noget ud af at læse dem. Forhåbentlig kan vi alle sammen lære noget nyt, eller i det mindste blive mindet om noget vi havde glemt.
Selve Apollo 11 missionen vil blive gennemgået i detaljer, i de dage den rent faktisk rejste mod månen for 40 år siden. Det bliver vel nærmest en slags logbog for missionen. Jeg garanterer den opmærksomme læser, at de den 21/7 ved nok til, at de selv kan flyve missionen……Ok, maybe not!
Artikler i serien om Apollo projektet vil være markeret med NASA’s officielle 40 års jubilæums logo. Desuden vil der blive oprettet en artikel kategori, så man nemt kan finde resten af vores Apollo indlæg.



